GRISERI

Teatergruppen Von Baden udøver hidsig satire over dansk svineavl i ’Umælende kræ’. Sarte landmænd får afprøvet nervesystemet.

’ Umælende kræ’ spiller på Svalegangen i Århus indtil 29. november.

***

DANSK landbrug er desperado-land. Det fremgår af daglige rapporter. Og det fremgår af ’Umælende kræ’, Svalegangens svinegryntende stykke, der er på scenen i øjeblikket i et gæstespil med Teater Von Baden – gruppen, der jævnlig tager kvælertag på aktuelle problemer, for nogle år siden klimakonferencen i København og længere tilbage ejendomsmægler-branchen.
Den blodige affære om de umælende kræ, der ikke kan svare menneskene igen, når de bliver presset, med andet end bid og hæslige forgiftninger, bliver hos Von Baden til sprøjtende satire og farce.
Der er grotesk vildskab over historien. Den begynder med dødsfald og begravelse. Den døende gårdejer – Frederik M. Nørgaard har opgaven – slæber sig gennem salen mellem os, han har selv annammet grisenes sprog, han hvæser og grynter, udånder på scenen og begraves af præsten – også Frederik M. Nørgaard! – i distræt og modvillig overværelse af sønnen, der fnyser ved tanken om at skulle arve og videreføre bedriften. Men det gør han så, nærmest slæbt til skafottet. Forsøgsvis med økologiske ambitioner. Og med sindsoprivende konsekvenser.

BLODET KOGER

Bæredygtig-snakken står hans kone for – hun spilles af Von Baden-medlemmet Henrik Vestergaard, allerede dér er vi på absurditetens fanden-i-voldske glidebane.
Rædslen for de umælende kræ får hurtigt sønnen, spillet af Anders Brink Madsen, til at tage køller i brug i selvforsvar – med hurtig overgang til køllesvingende slagtemetoder, der næppe vil godtages af dansk landbrugs organisationer, endsige høre ind under økologiske principper.
Blodet flyder, og koger i den grad op i mand og kone, at snakken om den afdøde gårdejers dyreseksuelle udskejelser, bliver omsat til deres egen praksis. En hidsig scene.
Det er naturligvis ganske underholdende, uden at vi dog helt taber det egentlige sigte af syne: Satiren over landbrugets ubehagelige og svært håndterlige problemer med at finde vejen mellem ordentlig håndtering af de umælende væsener og samfundets behov for at få noget at spise.
Per Scheel-Krüger har iscenesat med hæmningsløs, ironisk slagkraft, og Laura Rasmussen har skabt en scenografi af plastikforhæng, så vi ikke skånes for associationerne til virkelighedens slagtehaller.
Spillestilen af uforvekslelig Von Baden. Kontant kropssprog og pokerface.

gregersDH.dk