‘Two Gentlemen of Verona’ henlagt til ungdomsoprøret i 1960’erne. (Foto: Globe Theatre)

SMIL

GENNEM

REGN

Den morsomme og ret ukendte Shakespeare-komedie ’Two Gentlemen of Verona’ er på Kronborg henlagt til 60’ernes ungdomsoprør. Regn tog delvis livet af fornøjelsen.

Shakespeare: Two Gentlemen of Verona’. Instruktør: Nick Bagnall. Scenograf: Katie Sykes. Komponist: James Fortune. Medvirkende bl.a.: Leah Brotherhead, Garry Cooper, Aruhan Galieva og Guy Hughes.

’Two Gentlemen of Verona’ spiller i Slotsgaarden på Kronborg indtil 14. august. Varighed: 2 t 40 min. Danske overtekster.

****

(med forbehold for den afbrudte forestilling)

JULIA får et kærestebrev fra Proteus – nej, ikke et kærestebrev, hun får en EP-plade, som fyren har indtalt sin glade kurtiseren på.

Shakespeares ’Two Gentlemen of Verona’ er henlagt til midt i 1960’erne. I de år skrev man måske nok breve til hinanden, men Proteus er smartere, han sender pigen en EP. Hvis nogen skulle være i tvivl om, hvad det er for en tingest, ruller Julia pladespilleren frem, sætter nålen i rillen og lytter saligt til indholdet, d.v.s. det gør hun nok, men den rappe lille dame lader sig ikke sådan vælte omkuld, i hvert fald ikke mens andre ser på. Hun er kostbar, fnyser på skrømt, brækker den tynde skive i stykker – hos Shakespeare flænser hun brevet – og smider stumperne på gulvet, men samler dem op igen, flikker stumperne sammen og – på med pladen igen! Så hun kan labbe i sig, at han siger ’Jeg elsker dig’.

Scenen foregår foran en rockorkester-stand. Det er tresser-ungdom, der er på banen.

Sjov idé. For stykket handler om fjas og kærestekonflikter og ryk i en ny generation. To knægte fra Veronas højere borgerskab pjanker med vekslende damer, den ene snupper den andens kæreste, og de er lige gode venner for det, for der er emner nok i arenaen i Verona og i Milano, hvor det halve af handlingen foregår. I den brogede historie komme de såmænd også på vildt skoveventyr.

Der er ikke dybere alvor i stykket, det er som den gamle Shakespeare-oversætter Anne Chaplin Hansen kalder det: En ”let komedie på kattepoter”.

I Kronborgs Slotsgård følger vi denne premiereaften de muntre intriger lidt hen ad vejen. Også efter at regnen er begyndt at sile i den grad, at en af de unge damer glider og ryger på numsen på det glatte scenegulv, og alligevel fortsætter ufortrødent et stykke tid.

Der er mere dans i vente og flere sorte skyer med uudtømmeligt indhold undervejs. Så stopper legen, og vi vandrer mistrøstigt bort, og når aldrig at opleve, hvordan Julia forklæder sig til mand og følger i hælene på de glade dandyer og deres to følgesvende Rap og Spids – Shakespeares førstefødte teaterklovne, et par ’Leporelloer’, hvis man tænker på en lignende type som Don Juans tjener i Mozarts opera.

Ærgerligt ikke at få hele den brogede komedie med – ’To gentlemen of Verona’ har næsten aldrig været spillet i Danmark, kun en opsætning på Odense Teater med bl.a. Nina Pens og Erno Müller fremgår af historiebøgerne.

Også dét var en frilufts-forestilling….

Heller ikke dengang tog meteorologerne altså humøret fra dansk teater.

gregersDH.dk