Lucas Bruun de Neergaard, Vibeke Kristensen og Mathias Hedegaard i ‘Til døden os’ (Foto: Den Fynske Opera)

TALENDE

NODER

Andy Pape opnår stærke virkninger med enkle midler i operaen ‘Til døden os’.

Komponist: Andy Pape. Libretto: Kit Eichler. Iscenesættelse: Daniel Bohr. Medvirkende: Vibeke Kristensen, Mathias Hedegaard og Lucas Bruun de Neergaard. Musikere: Erik Kaltoft (pianist), Kirstine Elise Pedersen (cello) og Elain Ruby (klarinet)

‘Til døden os’ spiller på Den Fynske Opera indtil den 28. november. Varighed: 1 t 20 min. u. pause.

****

EN kort og følelsesladet opera. Andy Pape skrev den ved årtusindskiftet til Den Fynske Opera, som næsten har haft ham som huskomponist gennem et par årtier – med ’Andre bygninger’ som et højdepunkt i 2015, et værk der fik Reumert-prisen det år som Årets Opera.

’TIL DØDEN OS’ har hverken et ’skiller’ eller ’forener’ i titlen. Man kan fortolke historien i begge retninger. Den handler om et læge-ægtepar og deres fælles ven, en maler. Maleren arbejder på et portræt af konen, og så kan man jo gætte sig til, hvad der går i drift. Et spædbarn og en bilulykke hører til de problemer, der rejser sig.

DRAMAET bliver fortalt og sat i scene af Daniel Bohr på en scene, der – det lille teaterrum taget i betragtning – næsten bliver wide screen, en elegant, enkelt møbleret hjem dækket ind med en transparent baggrund, så maleren og hans atelier med konens portræt på staffeli konstant griber ind i, både i hendes virkelighed og hendes fantasi. Livet leves med champagne og fester, flirt samt en knusende, mandschauvinistisk, afstumpet og selvoptaget mandelægen, som bliver ført frem af Mathias Hedegaard med al denne sangers stensikre tenor og glimrende tekstbehandling. Plus den unge baryton Lucas Bruun de Neergaard som maleren, sympatisk bekendtskab, og så den altid så smukt syngende sopran Vibeke Kristensen som lægekonen – kvinden, som den åbenbart stæreblinde doktormand foreslår det, bør stoppe sin lægepraksis, når han nu avancerer i løn og status som hjertespecialist. Så kan du gå hjemme og hygge dig og lave morgenmad til mig, som han siger.

DIALOGERNE er enkle, Andy Pape skriver det meste som flydende recitativer, der nogle gange hæver sig i duet eller trio – men det afgørende er, at Pape lægger en særlig kærlige hånd på, hvad han skriver til Vibeke Kristensens parti som konen. Kun hos hende bliver der løft til det ariose, i starten med en lamenterende vuggesang, senere til passager, der udfolder sig i kønne solopassager, en enkelt gang med noget, der nærmest bliver en duet med celloen. Pape lader klaver, klarinet og cello følge og fortælle detaljeret om hendes skiftende sindstilstand, hendes forelskelse, hende frygt, hendes tvivl, uro og sorg. Det er hans partitur, der giver den lille opera styrken, sangerne gode og differencierede udfoldelses-muligheder – og som Daniel Bohr kan udnytte til en glasklar skildring af operaens dramatiske forløb.

MERE fra Pape, tak. Og gerne forvaltet med den velplejede ømhed, Den Fynske Opera, skænker hans værker.

gregersDH.dk