SVINGTUR I LIANERNE
Man bliver som barn igen i selskab med Fredericia Teaters ’Tarzan’ på Falkonerscenen.
’Tarzan’ er en Disney-musical baseret på forfatteren Edgar Rice Burroughs Tarzan-bøger. Musik og Tekst: Phil Collins. Medvirkende: Kim Ace Nielsen, Regina Sloth, Maria Skuladottir, Diluckshan Jeyaratnam, Teit Samdø, Frank Gundersen m. mange flere.
’Tarzan’ spiller i Falkonersalen på Frederiksberg indtil 5. januar 2020. Senere i Århus. Varighed: 2½ time inkl. pause.
*****
KØBENHAVN har i næsten et år været udsat for et bombardement af fem- og seksstjernede anmeldelser af Fredericia Teaters ’Tarzan’. På reklamer i busser, S-tog og på plakater overalt. Nu er forestillingen så endelig nået frem til os her i udkants-Danmarks, og pr-kampagnen har virket: Vi var til fuldt hus denne fredag aften i Falkonersalen på Frederiksberg.
FREDERICIA TEATER har faktisk gjort det igen. Kastet en pragthistorie i hovedet på os, historien om vores barndoms helt Tarzan, abernes konge, knægten, der forladt af skæbnen vokser op blandt gorillaer i den afrikanske jungle, svinger sig i lianerne med utæmmelig kraft og smidighed, brøler som en abe og møder Jane, den engelske pige, der benytter kolonialismens uskyldige carte blanche til at tage for sig af det hele, den pragtfulde natur, de vilde dyr og det forunderlige naturfænomen Tarzan. Som børn åd vi striben af Tarzanbøger – var der ti eller flere? – og drømte med på det hele. Slugte Johnny Weismüller som Tarzan i biografen, og var selv Tarzan på legepladsen og i Fælledparkens buskadser.
LEVER Fredericia Teater op til forventningerne? Til stjernernes flimmer og mangfoldighed? Det gør det bestemt. Forventningerne om noget nær det perfekte i en musical-stil, vi efterhånden må kalde Fredericia-skolen, effektivitet, glansfuld sikkerhed, stadig nye talenter, der kommer til og er med til at sætte standard for teatrets egne produktioner og sandelig for danske musical-opførelser i det hele taget. Talentmassen har for længst forplantet sig fra hovedlandet til dansk teater i øst og vest.
TARZAN-historien på scenen er så åbenlyst uskyldig som fortællingerne i bøgerne. Parodien på den kultiverede, engelske videnskabsmand, satiren på hans rejsemakkers usselige jagt og rovdrift på salgbare gorillaer, pigen Janes betagelse af den dejlige abedreng, samme abedrengs utilpassede ustyrlighed blandt abeslægt og venner. Og det hele står som glasklart og billedrigt dukketeater og må vige totalt – som det skal – for Fredericia-folkenes fuldstændigt ublufærdige og virtuose håndtering af scenografi og dekorationer, et junglearrangement, som burde være modent til ikke bare at komme på Teatermuseet, men testamenteres som arvestykke en dag til Zoologisk Haves dyregrotter. Et sceneri, der – lige som i sin tid fredericianernes (hedder de sådan dér?) ’Klokkeren fra Notre Dame’ – bygges helt ud i tilskuerrummets fløje i både konge- og damesiden, vi ser i alle retninger, når vi ikke lige holder fokus på selve scenen og dens orgier af blomstrende og bevægelige elementer. Og vi dåner baglæns for at følge abernes flugt susende over vores hovedet – for meget af det gode? – har vi set den slags før? Ja da, i Nicolaj Cederholm-forestillinger, på Det Ny Teater i ’Phantom of the Opera’, i så mange Ny Cirkus-produktioner. Men vist ikke i så broget mangfoldighed som her og med denne under- og overtone af jungle-skæg og ballade. Lystfyldt fjas uden anden mening end at det er frækt, overrumplende og ser så risikabelt ud som det skal se ud og formodentlig er. Et blik i programmet gør os trygge: Troels Frydenberg er den overordnede tovholder, manden der blæser professionel security i lufthalløjet i sin egenskab af ’head of aerial design’ – så mangt og meget defineres med engelsk terminologi. Vi bøjer os nødtvungent.
HANDLINGEN er sammensat af de mest henrivende banaliteter, og vil er med på det meste, fordi Fredericia-holdet hæmningsløst iscenesættes med brug af al den skoling, der hører til deres særpræg, sangstemmer, der vibrerer effektivt i blandingen af skønsang og skolet musical-effektivitet, akrobatisk kunnen med koreografisk og gymnastisk slagfærdighed, krum- og højde-spring i pågående hurtighed, så tab af pusten må forventes, men nej. Formkurven er på højden åbenbart.
DER er en debut åbenbart i Tarzan-rollen – Kim Ace Nielsen, en akrobatisk abe som direkte hentet fra grotten i Zoo, velsyngende og rørende i forsøgene på som Tarzan at tilegne sig brokker af menneskesprog under frk. Janes instruktion. Bjørg Gamst som Jane? Hun lignede nu ikke meget den nydelige, kultiverede Jane vi så. Men der står Bjørg Gamst i programmet. Den Bjørg Gamst, vi kender fra hovedroller gennem flere år – vildere og mere eksotiske roller som Esmeralda i ’Klokkeren’. Så det passede bedre med den noble, kultiverede Regina Sloth, hvilket jeg blev gjort opmærksom på af en vaks læser. Jane som omsorgsfuld datter af professoren i ’Tarzan’, den forvirrede, intellektuelle nørd, der minder os om Vivienne McKees dr. van Elsinore i ’Christmas Cabaret’ – Frank Gundersen spiller fuglefængeren, professor Archimedes, gravet frem fra yderste forskerkrog på Oxford University, og i abernes land et ubegribeligt bekendtskab, især for Tarzans plejeforældre, abemachoen Jerk, spillet af Diluckshan Jeyaratnam, og den moderligt duftende Kala, spillet af Maria Skuladottir, uforglemmelig i sin tid som guvernanten, den germanske jernlady i Fredericia Teaters ’Ole Lukøje’. Når man i øvrigt tænker på den forestilling, vifter man lige sig selv for næsen med et ønske om, at Fredericia Teater lidt flere gange ville træde et skridt ved siden af Disney og Hollywood og kaste sig over originale, hårrejsende egenproduktioner som ’Ole Lukøje’, der ikke var visselul for småbørn, som man skulle tro. Men helvedes uhygge.
MEN alt forladt. ’Tarzan’ er Disney i formidabel, strømlinet udgave. Imponerende besat og med live orkester – man spærrer øjnene op ved fremkaldelserne, orkestret fylder godt i rækken, i forestillingen var de usynlige. Vi oplever for mange musicals, der opføres til båndet orkester. Det Ny Teater i København og Fredericia Teater holder fanen og kvaliteten højt. Det Kgl. også. Senest med ’Sweeney Todd’. Bé om! Tak!
gregersDH.dk