Özlem Saglanmak og Thomas Chaanhing i ‘Sort på hvidt’ (Tegning: Claus Seidel)

HVOR SVÆRT KAN DET VÆRE

Fin lille teaterkollage om national identitet på Husets Teater

Spiller indtil 14. april

***

NÅR skuespilleren Thomas Chaanhing kommer til at kikke i et spejl, tænker han nogle gange:  – Hovsa! Der har vi jo en kineser!
Det er en af de små hurtige i kabaret’en ’Sort på Hvidt’, der spiller i disse dage på Husets Teater. De kalder det ’en musikalsk teaterkollage om national identitet’. En net lille sag, en time varer den, hurtig overstået – meget hurtigere end de fordomme, der suser i luften mellem mange af os i det daglige. Den er rørende, morsom, stilfærdig, blottet for aggressioner, vendt mod både os, der befinder os på den nogenlunde behagelige majoritetsside i dette land og mod dem, der som Thomas Chaanhing af og til ser sig i spejlet og opdager, at han er en, som nogle måske synes, er anderledes.
Pointerne i forestillingen er lige så lune og muntre som i Folketeatrets ’Mogens og Mahmoud’. Vi er i godt selskab. Rapperen Shaka Loveless Grøn synger John Mogensens ’Der er noget galt i Danmark’ uden at mene det mere end vi andre. Og sammen med Thomas Chaanhing – uddannet på Musikakademiet i Malmø – og Öslem Saglanmak – fra Statens Teaterskole – kan han gribe guitaren og indlede forestillingen med Gustav Wincklers ’Gem et lille smil til det bliver gråvejr’, så ikke et øje er tørt hos publikum, uanset afstamning.
De to, Thomas og Öslem har en stribe små scener sammen, hvor selvironien og underfundigheden veksler med vittigheder og undrende kærlighedserklæringer til leverpostej og pølsevogne, når de ellers ikke slapper af med lidt cyklist- og småsnak i dansk hyggetonefald eller viser lysbilleder fra mormors og morfars hjemstavne. Familiealbummerne har været hjemsøgt.
Stemningen er både komisk, rørende og elskværdig i Tove Bornhøfts instruktion. Sangene kan vi alle synge med på, for både de tre på scenen og vi andre har sunget dem siden vores barndom, ’Det var en lørdag aften’ og ’Så syng da Danmark’, som Özlem nøjes med at klimpre på minitastatur, eller ’I Danmark er jeg født’, som de har valgt at synge på Sebastians melodi. Nu er hans udgave åbenbart blevet standard.
På denne aften var der særlig mange tyrkiske publikummer, vel især på grund af Özlem Saglanmaks medvirken. De fik en fin lille sang fra hende på tyrkisk undervejs, en sang, de kunne nynne med på. Og Thomas Chaanhing benyttede lejligheden til at give os et indblik i det kinesiske sprog. ’Tyv’ hedder f.eks. på kinesisk ’Langfing’. Hvor svært kan det være?
Hvor svært kan det i det hele taget være at forstå hinanden?

GregersDH.dk