Will Mannering, Deidre Mullins, Tobias Beer og Beth Park i ‘Som man behager’ (Tegning: Claus Seidel)

SOM MAN BEHAGER

’Shakespeares komedie i vellystig, overdådig engelsk udfoldelse, men med et utåleligt biproblem på Kronborg.

*****

HVOR miserabelt, hvor morderisk, hvor yndigt, hvor lunefuldt, hvor eventyrligt, hvor dramatisk, hvor hadfyldt kan sådan en aften på Kronborg ikke slutte!!
Ja, hadfyldt!! Jeg beklager. Du forlader den indre slotsgård syngende og nynnende ’Hej og ho’ med disse overdådigt veloplagte, engelske skuespillere perlende på nethinden, månen står som en stor dukat på en blåsort himmel over slottet, du vandrer ud ad de mørke stier, du har været til en jublende forestilling, Shakespeare, ’Som man behager’ – og så behager det Helsingør Kommune, eller hvem fanden det er, at plante bøde på forruden, ikke bare på min, men på over hundrede biler, anbragt i al fortrøstning og uskyld på en flad slagmark i intetheden, uden noget, der ligner skiltning ud over et forræderisk lokkende fint ’P’ og et skilt, der melder ’4 timer’.
Dygtigt. Og en lammende finale på en glorværdig indledning til årets Shakespeare-festival på HamletScenen. Tak for det. Og husk, elskværdige arrangører, at gøre opmærksom på denne bedrageriske, kommunale fidus i jeres pressemeddelelser og invitationer, gerne i programmet.
Eller indlæg det i den fortryllende introduktion, de otte Globe Theatre-skuespillere åbner forestillingen med – hvor de trallende og spillende høfligt anmoder om slukkede mobiltelefoner og venlig opmærksomhed.
Jeg kan godt se, at en advarsel mod Helsingør Kommunes lumske måde at lokke 510 kr. op af lommen på bilisterne ville få halvdelen af publikum til at rejse sig på stedet, hvilket jo ville have været en katastrofe for forestillingen.

SAMMENBRUD
 
Katastrofe kunne den selv sørge for: Den underholdende introduktion brød nemlig bogstaveligt talt sammen, da en af skuespillerne brasede ned fra scenen, fordi en trappe knækkede under ham.
Han slog sig, så forestillingen måtte udsættes i en halv time, mens den arme fik is på de lemlæstede led, og fornøjelserne – de rigtige fornøjelser kunne gå i skred igen.
Dem var der mange af. Nu, hvor jeg her ved midnat husker tilbage.
’Som man behager’ er en totalt henrivende og fjollet komedie, fuld af underfundige skildringer af høj og lav i samfundet, men først og fremmest et lunefyldt kærlighedsspil, der handler om et ungt par, som ustandseligt, men uhyre bevidst og gennemskueligt går fejl af hinanden – Orlando, den unge helt, der forvises til skovene af en fyrste, der er så grum som kongemorderen i ’Hamlet’, og Rosalinde, der sammen med sin veninde Celia, fyrstens datter, lider samme skæbne, fordi hun har tilladt sig den frihed at forelske sig i Orlando, de han banker fyrstens slubbert af en mesterbryder, som er sat til at tage livet af ham.

DOBBELT KOMISK

Rosalinde må flygte ud i skovene, endda forklæde sig, og dér ligger hele halløjet: Som så ofte hos Shakespeare skal vi opleve kønsforvirring, her pige, der spiller mand, normalt det omvendte  – alt sammen teaterhistorisk forklaret ved, at kvinder ikke måtte optræde på scenen i stykkerne dengang. Men dermed dobbelt skørt, komisk, vidunderligt og teatralsk, fordi publikum aldrig er i tvivl om personernes identitet.
I tvivl er kun personerne på scenen, for det skal de være, og vi skal tro på, at de selv tror på bedraget.
Det er en lang, laaaaangt udspundet pointe, der garneres med alskens skæg og ballade med hofnar, hyrder, filosofiske gemytter og endeløse intriger. Og som i denne opførelse på Kronborg udspiller sig i en dekoration, der stort set ikke er andet end en tribune, men hvor alt står og falder med spillernes udfoldelser. Som er utrættelige vidnesbyrd om engelsk skuespilkunst på høje, høje nagler.
De kan ikke alene jonglere med deres replikker, kropssprog og humor, de kan tilmed synge og spille på, hvad der nu stikker dem af instrumenter.

UNDERHOLDENDE

Vi er fortryllende underholdt til komedie på højt plan, et engelsk, der står i et filigran af præcision – der er overtekster til at følge og bære, når det kniber, men tro mig, en gymnasieklasse med engelsk som fag – og hvilke gymnasieklasser er ikke med dér? – vil med en bid koncentration kunne følge med i det meste.
Ingen drømmer om at savne kostumer fra 1600-tallet  – vi er pudsigt nok i en slags cirka 1900, Rosalinde og hofnarren griber kanon-kameraet og spillerne stiller op til 30 sekunders eksponering.
’Som man behager’ spiller også 3., 4. og 5. august på Kronborg. Forestillingen varer næsten til kl. 23, den er vildt underholdende, indtil du kommer ud til din bil på parkeringspladsen. En teateraften har mange facetter. Her hvor kl. nærmer sig 01.30 den 2. august, foretrækker man at falde i søvn med lyksalighederne. Lyder det af seks stjerner med løvefødder og gesvejsninger? Måske. Men jeg er vist kommet til at kyle en stjerne i nakken på  Helsingørs parkeringsforvalter.

GregersDH.dk