Camilla Lau og Sofie Torp som prinsen og Snehvide i ‘Snehvide og syv fumlinger’ på Grønnegaards Teatret (foto: Bjarne Stæhr)

*

*

*

*

LILLE SPEJL, FORTÆL

’Snehvide og syv fumlinger’ giver nye sjove kanter til Disney-klassikeren i opførelsen på Grønnegaards Teatret.

Spilles af Grønnegaards Teatret i haven bag nr. 23 i Amaliegade

****

SÅDAN kan man dreje dén. Snehvide som rapkæftet popsangerinde og de syv små dværge som syv ’fumlinger’, den ene mere skæv og handicappet end den anden. Brille er autist, Prosit er allergisk, Gnavpot sidder i rullestol, Lystig er en glad grinebider etc.

Et hold funktionsnedsatte arbejdere på dronningens slot. Klar til at rykke til undsætning, da Snehvide er blevet kylet ud fra slottet, efter at spejlet har fortalt dronningen, at Snehvide er den smukkeste i landet, og hun kun nr. 2. Og Brille og vennerne fyret fra slottet, da de ikke makker ret.

Hvad kan man så bruge den historie til? Til at lave sjovt teater med en morale om, at hovmod og forfængelighed står for fald, og arbejderklassen har hjertet på rette sted. For nu at skære i pap.

Grønnegaards Teatret er denne sommer flyttet til Ankestyrelsens gård i Amaliegade med sin børneforestilling. Gård siger jeg – næh, det er en have så skøn – nu ved jeg, hvor den findes. Det er næsten den fra sangen. En skøn grøn idyl. Udsigt til Ansgarkirkens og Medicinskhistorisk Museums bagdel. København er fuld af overraskelser.

Spillet er i hænderne på et bundt elever fra Statens Teaterskole og skuespillerskolen i Aarhus. De kaster sig ud i den nyskrevne leg, scenen er etableret omkring en catwalk med spejl for enden, og dronningen opfører sit show i utrættelige forsøg på at shine sig op til nye besøg ved spejlet. Hun spilles af den langbenede Simon Bennebjerg – yndefuld udgave af den meget omtalte østrigske melodi grand prix vinder. En prins er der også blevet plads til, Camilla Lau som Prins Playboy, eksotisk import fra Japan i amourøs fægtning med Sofie Torps Snehvide.

Som resten af holdet – Jessica Dinnage, Sophie Marie Jeppesen, Mathias Sprogøe Fletting, Morten Hee Andersen, Mohamed Ali Osman og Mathias Skov Rahbæk – udmærker de sig ved en spillestil, der blander underfundig distance og smæk for skillingen. Thomas Müller har stået for iscenesættelsen. Og det er værd at nævne multimusikeren Gert Østergaard Pedersen, der gemmer sig i et skur ved scenekant og får sangene til at lejre sig yndefuldt og sjovt i handlingen.

Stjerner? Mit barnebarn på 7 år siger seks. Hendes koldsindige storebror siger fire½. Jeg må forklare dem, at fire er stort. De må lære mådehold, må de!

gregersDH.dk