Nastja Arcel og Simon Stenspil i ‘Skammerens datter 2’ (Tegning: Claus Seidel) * * * * * * * * * * * * * *
SLANGEN OG TRYLLEFLØJTEN
En kraftpræstation, der lykkes: Fortsættelsen af ’Skammerens datter’ med hovedvægten på datterens dramatiske genforening med faren, der har sine egne mystiske, overnaturlige evner.
’Skammerens datter 2’ spiller på Østre Gasværk Teater indtil 29. 12. 2013
*****
SÅ er vi i gang igen. Så er den her, 2’eren. Og vi på den. Den må ses. Fortsættelsen af ’Skammerens datter’, der fyldte Østre Gasværk Teatret forrige efterår.
Hvad vil der ske, når Melussina med det magiske blik, som kan få dem, der ser hende i øjnene, til at skamme sig – hvis de har noget at skamme sig over? – igen: Hvad vil der ske, når hun flygter fra den onde Drakan med børn og familie? De er flere, men det er Dina, vi husker: Pigen, der har arvet morens hypnotiske kunst med øjnene. Også hun kan få andre til at bryde sammen i skam, bare med sit blik.
Der sker en masse. Flugt. Tilfangetagelse. Indespærring. Svig. Sult. Slavearbejde. Magtkamp mellem fyrster. En dronning, der tér sig ondere end Lady Macbeth hos Shakespeare.
FAR OG DATTER
Og så – og det er vel det, det mest kommer til at dreje sig om: Dinas far dukker op i historien! Ham har vi vist ikke hørt om i 1’eren. Melussinas exmand, den sorte mester, der mener, han har krav på at se sin datter – og det kan jo ikke komme bag på nogen tilskuer i en verden, der huseres af skilsmisser.
Men hvad vil han hende egentlig, denne dystre mand, som hendes mor hader? Og datteren frygter – men alligevel er draget imod: Hvem vil ikke kende sin far?
Taget til fange af ham bliver hun. Lykkeligt eller ulykkeligt?
Her er et kernepunkt i den store, over to timer store fortælling. Hvor vi selvfølgelig i stigende spænding følger begivenheder med angribende drage og en midgårdsorm, der fra søens bund dukker op for at æde de flygtende, da de sætter over de skummende bølger på en tømmerflåde. Og i det hele taget gennemgår forfærdende trængsler.
TVIVLEN
Faren. Hvor har vi ham? Hun frygter ham, men vil ham alligevel. Det er hendes konflikt. Men det er også hans.
Ond er han med sin evigt faretruende slange om højre arm. Men han har også sin fløjte, en tryllefløjte, der med blot et par toner kan skabe drømmeagtige situationer, der endda kan blive til virkelighed – forblænde et øjeblik, men også ændre alt og løse op for trængslerne.
Midt i alle de omflakkende og omfattende konflikter, der udfolder sig i laser eller pragtkostumer og sorte krigerantræk, tindrende elegance, mørke og lys, trusler og solidaritet, ser vi en far, der som datteren er sammensat i sine reaktioner, grebet af lysten til at forstå og tilgive, men også er i tvivl om troværdigheden i begges handlinger.
Sezuan er farens navn: Er vi med det navn i nærheden af Brechts ’Den gode kvinde fra Sezuan’, der må konstatere, at ’gode gerninger kun er mulige gennem onde gerninger’?
Det er den konstante konflikt mellem tvivl og overvindelse af tvivl hos Dina og Sezuan – spillet af Kim Hammelsvang Henriksen – der driver denne historie. Ud over de konflikter mellem personer i ’Skammerens datter 2’, der i øvrigt udfolder sig.
MUSIKKEN
2’eren fremdrift forløber i en velkomponeret rytme mellem action og pauser, glimrende suppleret med mange indslag af en svenske renæssancemusik-gruppe, som på deres fine kopi-instrumenter bringer os hjem i den tid, denne fantasy-fortælling tænkes at foregå. En musikteater-forestilling med sjældne kvaliteter.
Og fremdriften forvaltes af skuespillere, der er instrueret med stor differentiering og præcision af Frede Gulbrandsen med skuespillere, hvoraf mange var med sidste år i tilsvarende roller: Amalie-Marie Nybroe Fjeldmose i titelrollen, Nastja Arcel som moren, Sara Viktoria som søsteren Rosa – og i de øvrige afgørende roller: Simon Stenspil, Carl-Christian Riestra, Morten Hemmingsen, Birgitte Raaberg, Hanne Hedelund, Jens Andersen, Nis Bank Mikkelsen og Allan Klie.
Opførelsen af denne 2’er en brillant fortælling, visuelt stimulerende i Gasværkets store rum og glimrende fortalt.
gregersDH.dk