Joen Bille, Lisbet Dahl, Elsebeth Steentoft, Sonja Oppenhagen og Søren Bang Jensen i ‘I sidste øjeblik’ (Tegn.: Claus Seidel)

FINAL CALL

Det perler med sjove replikker i det letbenede ’I sidste øjeblik’ på Folketeatret.

Dramatiker: Carin Mannheimer. Instruktion: Christoffer Berdal. Scenograf: Marianne Nilsson. Oversættelse: Sebastian Dorset. Medvirkende: Lisbet Dahl, Sonja Oppenhagen, Elsebeth Steentoft, Joen Bille, Søren Bang Jensen og Jeanette Binderup-Schultz.

’I sidste øjeblik’ spiller på Folketeatrets Store Scene indtil 18. februar. Varighed: 2 t 20 min. Inkl. pause.

***

”JEG elsker begravelser – det er snart de eneste fester, man bliver inviteret til…”

Så ved vi, hvor vi er henne. Vi er på vej mod livets finale, men der er lidt gang i den endnu før final call.

Replikken er Lisbets Dahls i Folketeatrets nytårsknallert ’I sidste øjeblik’ – langet ud med den rappe sarkasme, hun er ekspert i. Marianne er enke, men safterne perler stadig. Syrligt og frisk. Stimuleret af de to veninder, der besøger hende for at spille bridge. Hvad der ikke bliver til ret meget. De ryger ind og ud af dørene i det par timer, stykket varer. Under små mundhuggerier, der åbenbart er evige gentagelser fra deres lange liv sammen. Med en fast slutreplik fra Marianne: ’Husk lige at tage skraldeposen med ned!” Og i øvrigt akkompagneret af Mariannes mange andre lunefulde uforskammetheder – ikke mindst overfor den pæne herre, som den ene af veninderne har slæbt med som fjerdemand til bridgen. Han kan ikke spille bridge, det fjols. Det er noble Joen Bille, der høfligt tumler rundt i selskabet, forfulgt af veninden Solveig, en yndefuldt aggressiv Elsebeth Steentoft på utilsløret manderov. Mens den anden veninde, Anne-Louise, spilles af Sonja Oppenhagen som en småborgerlig lille frue, der konstant har sin mand på mobilen for at få at vide, hvor i køleskabet han kan finde sin yndlingsost.

Replikker og situationer er hentet med ferm hånd ud af mulige hverdagssituationer i et pensionistliv, hvor tilmed en ung medarbejder fra bistandskontoret involveres: Søren Bang Jensen som en flink, men også lidt fortumlet yngling, der prøver at finde balancen mellem tjenesteregulativ og tjenestvillighed, indtil han går ud af døren hånd i hånd med Joen Bille, der har fravalgt Elsebeth Steentofts tilnærmelser og opdaget, at der er andre muligheder for en enkemand i denne verden.

Mariannes voksne datter (spillet af Jeanette Binderup-Schultz) falder i den sammenhæng udenfor. En kølig datter, som kun er optaget af én ting: Sin mors forvirrede rod i papirerne. En over nallerne til mor!

Marianne slutter første akt med at krabbe sig ind over dørtærsklen, kommet til skade efter at være påkørt af en cykel. Ved premieren i aftes ledsaget af uro og et råb blandt publikum: Er der en læge til stede!?

Virkelighed og fiktion i samspil. Forestillingen blev afbrudt, en tilskuer blev båret ud, tæppe, kort pause og så måtte Lisbet Dahl igen ind over dørtærsklen. Teater er teater. Chefen Kasper Wilton kom på scenen før 2. akt og rapporterede: Tilskueren var bragt på hospitalet og var nu…. kunstpause… ok!

Befriet Latter. Teater er stadig teater.

Svenske Carin Mannheimer har før skrevet stærke, socialt inspirerede dokumentarstykker. ’I sidste øjeblik’ ligner en munter afslapningsøvelse efter det mere alvorlige ’Solbakken Afd.E’.

’I sidste øjeblik’ er ret sjovt og rørende. Lisbet Dahl tager kegler med sine hvasse replikker og Sonja Oppenhagen og Elsebeth Steentoft jonglerer med deres pudsige, perfekt klassisk skolede måde at behandle det danske sprog på. Stykket har haft succes på svenske scener, og kan sagtens også få det på Folketeatret.

gregersDH.dk