Kasper Gattrup, Trine Gadegaard, Flemming Jensen, Ann Hjort og Leif Maibom i 1.aktens finalenummer ‘Født til gæld’ (Foto: Niels S. Andersen)

HVAD FOR EN GRÆNSE

Flemming Jensen giver Sønderborg Revyen et frisk pust i årets ’Lige til grænsen’ – et pust, revyen har godt af.

***

DER er langt mellem snapsene. Vi snupper dem med fornøjelse, når de kommer på bordet. Det gælder især de numre, der tager Sønderborg Revyen, rykker den i kraven og flytter den – ikke bare ’Lige til grænsen’ (Revyens titel i år) – men til grænser, hvor den normalt ikke færdes.
For at tage et par yderpunkter. Flemming Jensen, som er ny mand i Sønderborg har et Angela Merkel-nummer: ’Angela Merkelich’. Han dukker op lige så grotesk maskeret som Lisbet Dahl i sit Angela Merkel-nummer i Cirkusrevyen, usvigelig kendelig, trods det svedne grin. Vi er – som i Cirkusrevyen – ude i en rødgrød af tysk/dansk sprogmix, igen med pilene rettet mod fruens politiske enegang, men nu dirigeret mod hendes tryllekunstner-forsøg på at løse kriserne. Flemming Jensen speeder op og kulminerer i en forrygende seance med en publikummer, som medvirker i en lodtrækning, hvis resultat afgøres af en rapand af træ, som Jensen diskuterer Europas fremtid med. Er vi med? Ja da. Krisepanikken har sin egen overordnede, komiske ulogik.
Jensen og Leif Maibom har i samme 1. afdeling en stille guitarduet til ’Du är den enda’-melodien, Jensens guitar har en skrue løs og mere trylleri: Han fremdrager alverden fra guitarens indre, endda sin egen skjorte, mens Maibom trygt og kønt spiller videre uden at undre sig. En lille sær verden åbner sig ved den grænse.

FORVENTELIG

Den traditionelle Maibom-revy går sådan set altid ’lige til grænsen’. Også i år. Men det er den grænse, den så ofte bevæger sig ved, og som er så velprøvet, at den denne gang ikke rigtig fænger. Den sexroterende og ganske gennemhullede grænse. Maiboms egen Thorleif-figur er så forventelig, at den burde holde en pause. Gurli Margrethe bliver federe og federe, og fantasierne om parrets sexliv er gået på grund. I Cirkusrevyen har Lisbet Dahl sat sin tilsvarende faste figur – festsangskriveren – på pause. Den slags typer kan komme igen. Ligesom effekten.
Når vi taler om nye grænser, så klarer f.eks. Trine Gadegaard at droppe sin rappe og nuttede standardfacon og kyle den udenbords i et nummer som ’Den synske sangerinde’. Hun indfører et vildt, splittergalt kvindemenneske, der med telepati kan aflæse andre menneskers indre favoritsange. Nummeret kulminerer i et rablende potpourri af alt, hvad det samlede publikum kunne tænkes at køre rundt med i hjernevindingerne – skørt, og samtidig en flimrende udnyttelse af Trine Gadegaards sangtalent.

SMÅTING TIL DE NYE

Det handler om brud på det traditionelle. Om noget, der overrasker. Et ensemblenummer som ‘Født til gæld’ er godt derhennead med beskrivelsen af krisens konsekvenser for næste generation. Og en ny mand som den unge Kasper Gattrup har god, direkte indgang til sin sceneoptræden. Han har heldigvis fået en rap sportskommentar-monolog af Maibom: – Kommentér bande-reklamerne som en kamp! Vi ved godt, at det også giver klaus hos revyens sponsorer, men det bliver samtidig et frisk, ironisk svirp til fodboldkampenes kommercialisering.
Ann Hjort har tilsvarende en ret sjov Vase/Fuglsang-parodi på latterlige kloge-råd til kvinder i overgangsalderen, men ellers ikke meget, der virkelig giver hende udfoldelsesmuligheder. Discounttekster og –ideer, som ikke får latteren til at løfte sig meget højere end kravlestadiet.
Det er en Sønderborg Revy, der trænger til at få endnu mere frisk pust ind ad vinduerne end den, som især Flemming Jensen tilfører den.

GregersDH.dk