DRVokalensemble (foto: Rued Langgaard Festival 2021)

EN HOVSA RADIO-AFTEN

DR Vokalensemble på ny græsgang. Og så lige Negerkongen Mika.

Rued Langgaard Festival i Ribe radio-transmitteret på DR P2. En aften med overraskelser.

****

SØVNEN bemægtiger mig ikke, mens jeg venter på DR-P2 optagelserne onsdag aften fra Rued Langgaard-festival-koncerten i Ribe Domkirke. De to velmenende radiofolk Mathias Hammer og Claus Rothstein gjorde sig ellers i timen inden umage for at dysse lytterne til ro med et program, som udelukkende handlede om vuggeviser. Risikabelt emne, inden det skulle gå løs med Rued Langgaard og andre kombattanter fra det hektiske, europæiske musikliv for et århundrede siden. I programmet snoede vuggeviserne sig deres blide gang, og de kultiverede værter leverede stilfærdig litterær og musikhistorisk garniture til de søde og velkendte sange. Jeg kom i yderligere søvngænger-trance, da værterne efter Tina Kibergs yndefulde ’Sov mit barn, sov længe’ føjede pæne ord til om digteren Chr. Richardt og komponisten Carl Mortensen. Men så slog det mig, hvordan vi som børn sang sangen sådan ”Negerkongen Mika/Han boede i Afrika/spiste sorte børn med smør/det’ der ikke fler, der gør/Negerkongen Mika”. Det var jo ikke så godt.

OM vi derefter sov trygt ind, husker jeg ikke, men jeg erkender risikoen for at gengive det her: chikane på gadehjørner i Holte.

SÅLEDES anfægtet af en overrumplende erindring hørte jeg videre på programmet fra Ribe Domkirke og ramte igen det uventede: Programmet fra Rued Langgaard-Festivalen havde selvfølgelig Langgaard-musik på tapetet – nogle af unge Langgaards charmerende og kønne kærlighedssange, et par af hans ’Rosengaardsviser’ omsat for kor. Og flere korkompositioner, da man nu havde DRs Vokalensemble som medvirkende – eller vokalensemblet som medvirkende, fordi man nu havde valgt værker fra Langgaards yngre år og hans tid, og derfor havde hidkaldt det kompetente ensemble.

DÉR kom overraskelsen så, det forbløffende – nummeret, der førte os længere ud på den glatte is end de Gustav Mahler- og de Alma Mahler- eller de Zemlinsky-værker, der passede ind i den givne ramme: Rued Langgaard egen samtidige, mere eller mindre senromantiske (og mere eller mindre modernistiske) susen omkring 19-hundredeårets og mellemkrigsårenes disparate skiften mellem stilarter, nyskabelser, ambitioner – forvirrende, vildfarne eller bare vilde. Wien var nøgleordet for programmets valg, men det var egentlig mindre vigtigt.

SÅ overraskelsen: Komponisten Ernst Toch og hans ’Fuga aus dem Geographie’, en sats fra hans suite ’Gesprochene Musik’. Det velsyngende DR Kammerkor som… det veltalende kammerkor. Et korværk fra 1930 af en komponist, der i øvrigt dyrkede forskellig kammer- og orkestermusik, ja også har bevæget sig i operagenren – han skrev i 1927 en opera over H.C. Andersens ’Prinsessen på Ærten’.

MEN altså veltalende – hvor var vi henne? Vi var hos en musikalsk eksperimentator. Vi var i forsøg med musikalsk dadaisme og musikalsk dramatik og broget atonalitet. Egentlig i slægt med en del af den eksperimentelle modernisme, der greb ikke mindst unge sovjetiske og franske komponister de år. Årene op til at først den sovjetiske, så den nazistiske kulturpolitik bragte grabberne i kvælertag om komponister, der ikke befattede sig med et velkendt og letfatteligt tonesprog.

ERNST TOCH fik sin ’Gesprochene Musik’ opført i Berlin i 1930 ved en Neue Musik Festival. Værket bestod i mange korstemmer, der som i fugaer bevægede på et mylder af ord og stavelser op og ned, ud og ind i stadig skiftende tempi – egentlig ville Toch havde korene indspillet på plade, så man kunne afspille hans kompositioner i yderligere stigende tempi, eller bare forskellige tempi. Det er ikke det, man oplever i Ribe Domkirke – koret mumler, hvisker eller jager gennem de forskellige satser i det tempo, partituret foreskriver og deres dirigent Marcus Creed vælger. Sangerne artikulerer ordene med præcision og i dynamisk verve i den usædvanlige tekst, der mest består af geografisk fantasifulde eller reelle navne fra atlasset:

Ratibor!/Und der Fluss Missisippi/Und die Stadt Honolulu/Und der See Honolulu/Un der See Titicaca/Der Popocatepetl liegt nicht in Canada/Sondern in Mexico, Mexico, Mexico/Kanada, Malaga, Rimini, Brindisi/ o.s.v.

VÆRKET er ikke en rejsebureau-reklame, men et oplagt nummer for et veltrænet kor. Det bliver afleveret som et verbalt show. Det siges, at John Cage overværede opførelsen i Berlin i 1930. Toch og Cage mødte senere, da Toch var flygtet fra Tyskland og havde bosat sig i U.S.A.

DE, der vil studere dette værks historie og særlige struktur, kan fordybe sig i en afhandling på nettet, som handler om dets radiofoniske historie og betydning i musikalsk avantgarde-sammenhæng. Interessant læsning, også  for edb-fans.

VED koncerten i DR denne onsdag aften var det en munter og overraskende ryster undervejs frem mod den programsatte Rued Langgaards 1. symfoni med Radioorkestret, en optagelse, som ikke havde andet med festivalen i Ribe at gøre, end at det var symfonien af den 19-årige Rued Langgaards debut med Berliner Philharmonikerne i 1913, modtaget i Danmark med et skuldertræk og nærmest et: Hvad bilder han sig ind?

MERE Langgaard og hans samtidige ved DR-transmission i morgen fredag aften. Disse linjer var til ære for den næsten ukendte Ernst Toch.

gregersDH.dk