Thomas Corneliussen i ‘Reumert Revisited’ (Fotograf: Natascha Rydvald)
REUMERT
’Reumert Revisited’ på Skuespilhusets Portscene er et hurtigt og spinkelt, men ok eksperiment.
**
OK med de friske, engelske blomster i sproget. ’Ohkay’, ikke?:
Lyn-forestillingen i Skuespilhuset hedder ’Reumert Revisited’. Den er ifølge programmet et ’mash-up’ af Poul Reumerts ord gennem tiderne.
Reumert ville nok være desorienteret over at levere ord til et mash-up.
Men pyt. For os andre er ordet ret præcist. ’Gen-besøget’ hos Reumert er en lille gang kartoffelmos.
Ikke særlig interessant – ikke som andet end et genre-eksperiment: Tue Biering, der har brygget det, har instrueret skuespilleren Thomas Corneliussen i en hurtig sammenbragt stak Reumert-citater. Corneliussen mimer og agerer de seks-syv scener – til Reumerts stemme, hentet fra arkiverne. Og han gør det udmærket. Dels ved at gå ind i rollerne, delvis kommentere dem.
MANIPULATIONER
Tilfældigt sjov. Og ikke lige konsistent. Når vi hører et brudstykke af et Karl Bjarnhof-interview – det må være fra omkring 1960 –, og hører Reumert sige ’Det Kgl. Teater har lært meget af mig’, så ved vi ikke, hvordan, hvorfor og i hvilken sammenhæng han har sagt det. Det kan da godt være, at det er et eksempel på en arrogance, som man muligvis kan tillægge Reumert. Det kan også være, det er et fidus-citat.
Den manipulatoriske metode er selvfølgelig helt acceptabel. Bare svær at håndtere. Hvad enten vi rykker tilbage citater fra det for publikum sikkert totalt ukendte finske stykke ’Galgemanden’ eller bevæger os på mere velkendt og pudsig grund med ’Elverhøj’.
Det kræver virtuos bearbejdning at få pointerne til at ringe med den slags. Nemmere går det med Reumerts Fabius Maximus i optagelsen fra Kaj Munks ’Før Cannæ’, der pludselig får en bombastisk aktualitet.
Og endnu nemmere går det på revy-planet, når Biering og Corneliussen leger med nomineringen af Reumert til en Reumertpris for årets bedste mandlige birolle-præstation, hvor næsten hvad som helst kan lægges ind som komisk, autentisk Reumert-kommentar til Jonatan Spangs konferencier-bemærkninger fra Det Kgl.s Gamle Scene.
KUN TO DAGE
Der er så meget i Reumert-arkiverne, man kunne lege med – vi har desværre ikke på bånd Reumert, der vrisser, at han ikke vil spille sammen med ’denne håbløse amatør’ Ghita Nørby under prøverne i 1957 på Montherlants ’Den døde dronning’. Men ’Guldhornene’ og meget andet kunne sikkert konverteres til fed komik.
Forestillingen går kun to dage, i dag og i morgen mandag (kl. 21).
Den er et led i det såkaldte ’Eventministeriet’s hurtige improvisationer på Skuespilhusets Portscene.
