Maria Sandø Jondal i ‘Rester af Alice’ på Teater Katapult (Foto:  Teater B79-2)

*

*

*

ÆGTESKABELIG SLAM

’Rester af Alice’ er spillet om den frustrerede Alice, der løber sur i livets virkelighed. En udbygning af Caroline Cecilie Mallings opgave på dramatikeruddannelsen i 2009.

Spiller på Teater Katapult i Århus, produceret af Teater B79-2 indtil 21. november

***

RESTER. Ja, det må man nok sige! Rester af denne Alice hænger i luften, eller ligger på gulvet om man vil, da det korte stykke er ved vejs ende. Pulveriseret af hvad som helst på ingen tid.
Blevet ægteskabelig slam. Først med de behjertede ambitioner om at servicere manden med madpakke og kys, når han går hjemmefra om morgenen – visnet i lyntempo af dagenes trummerum. Så rendt over ende af den vrissende gamle mor, der ikke vil have hjælp, når hun har skidt i bukserne. Endelig de forgæves møder med manden for at lappe ægteskabet sammen.
Hverdagsskildring. Men strikket sammen af groteske, dramatiske overflyvninger, parallelt førte spin af situationer, der rykker og spejler de forvirrede hjernevindinger i den stakkels Alice.
Især en voluminøs donna af en blondine, som slænger sig urovækkende ved baren i det værtshus, hvor Alice og hendes Jerome prøver at finde hinanden over en fadøl. Donnaen, som Anne Fuglsig giver for fuld udblæsning, affyrer det ene one woman show efter det andet, hvor hun lancerer sine ambitioner om succes og berømmelse.
Hvor er Alice i sjæl og sind i det spil? Hun nøjes med at tumle med krøllede idéer om at ændre på det lille hjem, som om hun har set for mange af tvs boligprogrammer. Hun kunne af vanvare ende i ’Luksusfælden’, hvis virkeligheden var undervejs og ikke kun det tummelumske dagdrømmeri og den perplekse hjælpeløshed.

GODT FAT

Maria Sandø Jondal har godt fat i det frustrerede væsen, som opgiver ævred endnu engang, da hendes skvat af en Jerome, spillet af Thomas Biehl, bliver slæbt modløs til korset, efter at en forsoning mellem ham og Alice er afbrudt af, at blondinen pludselig materialiserer sig som pigen, der venter på Jerome i bilen udenfor.
Vi har set det pinefulde, underfundige spil om Alice før – vi anmeldte det, da det i 2009 var midtvejsprojekt ved dramatikeruddannelsen på Aarhus Teater.
Dramatikeren Caroline Cecilie Malling har udbygget det en smule. De medvirkende er andre, og Anni Bjørn har overtaget instruktionen fra Mia Lipschitz, der dengang tog sig af stykket. Selv medvirker Anni Bjørn med en saftig og grov udlevering af den halsstarrige gamle mor, der kreperer på hospitalet midt i det hele, men som i slutscenen stikker foden op over sofakanten og vifter med hospitalssokken.
Stykket har et muntert anstrøg af grand guignol – også i kraft af uformidlede musikalske indslag undervejs, sange og en bartjeneren, der ledsager begivenhederne med rytmiske slag i disken. Claus Lund har den gemytlige rolle.
Der er mere humor og mindre gys end vi så i Caroline Cecilie Mallings forrige stykke, ’Over hegnet’, på Katapult. Men igen: Overraskende spring og drejninger. Vi holdes fast.

gregersDH.dk