Forsiden til den engelske udgave af Mahvash Sabets fængselsdigte skrevet på toiletpapir

PRISON POEMS

Lagerkvists ’Aftonland’ og iranske fængselsdigte læst af Karen-Lise Mynster. En fortættet oplevelse i Christianskirken.

En koncert i Njord 2020-biennalens regi.

*****

’Klar som en klocka af silver och glas/långt långt borta/ljuder en fågelröst spröd som glas/i en himmel långt långt borta.’

VI har forladt den tavse, dansende nattergal denne lørdag på Operaens Takkelloft, anmeldt tidligere i dag. Det er aften nu, og vi sidder i den fyldte Christianskirke og lytter til Pär Lagerkvists ’Aftonland’ og Per Gunnar Petersson klingende tonsætning af Lagerkvists accept af livets og naturens resignation – mørket sænker sig, og han hører ’vinger så langt långt borta’. Det er Mogens Dahl og hans Kammerkor, der synger ’Aftonland’. Klangtæpper af vokal vellyd.

EN fuldendt optakt, allerede foregrebet af et ’Lamento’ for David Palmquists solohorn, igen svensk musik, så kirkerummet fyldes fra væg til væg – og altså optakt til koncertens centrale udspil ’Prison Poems’ – en række digte, skrevet af den iranske forfatter Mahvash Sabet, mens hun fra 2008 til 2017 sad indespærret i et kvindefængsel i Iran. Karen-Lise Mynster læser tekster, der er skrevet i hemmelighed på toiletpapir, de er oversat fra persisk til engelsk og nu videre til dansk og handler om konkrete oplevelser af indespærringen, som har været pålagt, fordi forfatteren var tilknyttet den religiøse Bahai-bevægelse.

VI hører ikke religiøse trosbekendelser, men levende billeder af livet, eller skal vi sige det liv, der udspiller sig som marginale forsøg på overlevelse under forfærdende forhold. Vores nylige, glimtvise genfortællinger af grusom behandling af fanger i tyske koncentrationslejre bliver nærværende under ny vinkel i Karen-Lise Mynsters oplæsning, som er afdæmpet, nøgtern, så meget desto mere hårrejsende i iagttagelser af de indsatte kvinders registreringer af lys og mørke, erindringer, angst, tortur, sammenstuvningen på kolde gulve, kontakter med andre fanger, strejf af spæde tegn på, at der stadig eksisterer en verden udenfor: ’En dag jeg var på vej tilbage fra gårdturen, mødte jeg en spurv, der også var ude at få lidt luft. Den pikkede til et stykke frossent brød, en kold krumme, der lå mellem os i sneen…’

TEKSTERNE afveksles denne aften med dirrende følsomme fløjtesoli og et timet lyddesign – Maiken Mathisen Schau fører sin fløjte gennem passager af klanglige udkantsområder, diskret og i tempoet afstemt med Karen-Lise Mynsters recitation. Fløjtestemmen og kammerkoret, der igen er med, er som fodnoter til teksten. Musikken skrevet af den norske komponist Lasse Thoresen.

EN mærkelig aften, fortættet af lytten og billeder på nethinden.

gregersDH.dk