Fanny Louise Bernth, Tina Gylling Mortensen, Morten Burian og Johanne Louise Schmidt (Tegn.: Claus Seidel)

AMAZONERNE ER OVER OS

Dramaet ’Penthesilea’ handler om en kvinde, der kan og vil selv. Men kæmper med at styre sine hormoner.

Dramatiker: Heinrich von Kleist. Iscenesætter: Sigrid Strøm Reibo. Scenograf: Jonas Fly. Oversættelse: Inger Christensen. Medvirkende: Johanne Louise Schmidt, Sicilia Gadborg Høegh, Fanny Louise Bernth, Özlem Saglanmak, Tina Gylling Mortensen, Morten Burian, Kasper Leisner, Patrick Baurichter, Laus Høybye og Mathias Skov Rahbæk.

’Penthesilea’ spiller på Det Kgl. Skuespilhus’ Mellemgulv-scene indtil 11. januar 2020. Varighed: 1 time  50 min.

****

DET er ikke romantisk illusionsteater, der plager Det Kgl.s nye husiscenesætter Sigrid Strøm Reibo. Tæppet går ikke op, for der er ikke noget tæppe, scenen ligger åben som vanen er på Mellemgulvet. Skuespiller kommer som scenearbejdere ind med lidt rekvisitter, hjælme til at hænge på knager, en fejekost og nogle spande vand, et par mikrofoner og et blok elektronisk grej. Vi skal i gang med slaget om Troja, et af de berømteste slag i oldtiden, vi er et eller andet sted midtvejs i det årelange slag, der er fortalt om vidt og bredt i litteratur, i drama, komedie, opera, operetter. Her på scenen optræder endda det kendteste af alle væsener i myterne om Troja: Hesten. Den trojanske. Hvor ud af sprang mylderet af græske helte, der nedkæmpede trojanerne efter ti års mas og en Odysseus, der har svært ved at finde hjem bagefter.

DER går hurtigt hul på krig og død og slagsmål i den tyske dramatiker Heinrich von Kleists stykke. Den bare scene forvandles til bulder, brag og lynild. Der kæmpes. Og vi når ind til pointen: Kvindelige krigere i kamp med mænd. Amazoner i kamp med grækere. Amazoner, der er bedøvende ligeglade med Troja, de skal bare have fat i nogle mænd, de kan nedlægge og bortføre til deres kvindeland, hvor de skal bruge dem til sex for en stund. De har brug for børn. Kun piger. Drengebørn slagtes, og deres fædre sendes hjem igen efter endt samfundstjeneste.

EN herlig historie at fortælle i disse feministisk engagerede tider. Selvom den er grum. Programmet fortæller, at når ordet ’ama-zone’ betyder ’uden bryst’, er det fordi amazone-krigerne ifølge myten skar deres ene bryst af for bedre at få plads til at skyde med bue og pil. Men der er mere til historien, og det er det, der gør den interessant fra mere end et krigskirurgisk synspunkt. Det rusker i hormonerne, og hjertet slår hurtigt hos Amazonernes hærfører Penthesilea, da hun øjner den flotte Achileus, grækernes hærfører. Og Achileus får selv hjertebanken. Hvad sker der? For amazonerne et hamrende brud på deres spilleregler: De mænd skal i princippet udelukkende indfanges til børneproduktion! Ikke til udfoldelse af ømme følelser. Så der raser et harmdirrende oprør blandt Penthesileas tropper. Venner og fortrolige lammes af vrede og kaster sig ud i at prøve at få Penthesilea fra sit svigt. Penthesilea selv svinger som et strømførende pendul mellem tiltrækning og besættelse af Achileus og loyal amazoneånd.

EN mageløs opgave for Johanne Louise Schmidt, denne flammende ildspåsætter af en kgl. skuespiller, der med krop og sit ekstravagant sammensatte arsenal af mentale våben gennemspiller en hel skala af sindsbevægelser, beslutninger, selvmodsigelser, indre og ydre opgør – de sidste med både den forvirrede Achileus, der i sin krigeriske selvsikkerhed ikke fatter, at hvad hans hjerte byder ham, dét får han, uanset, hvad krigskammeraterne mener om deres maskuline våbenbroderskab. Men også – for Penthesilea – med sin søsterlige stavnsbåndethed til amazonelivet.

DER er med andre ord et forhold på spil, en forelskelse, for ikke at sige en ægte kærlighed, som bryder love. Den kække, græske helt i Morten Burians bredskuldrede udgave over for den selvsikre amazone-boss – to væsener, der vil, hvad de selv vil, men har voldsomt svært ved at finde ud af det. Det skal ende galt, og det gør det. Med mord og selvmord efter en absurd og voldsom fysisk og psykisk duel mellem dem. Se selv rækkefølgen.

DER er fine sidefigurer, især amazoneveninden Prothoe, spillet af Sicilia Gadborg Høegh, rørende i sine skift mellem aggressive tag i Penthesilea og den forståelse, der også gør hende usikker på hånd og sjæl.

FINT at lære Heinrich von Kleist lidt nærmere at kende. Han er en outsider i tysk dramatik, tæt på Goethe og Schiller, spillet et par gange før på Det Kgl., sidst med ’Prinsen af Homburg’ – og i Århus for nylig med opsætningen af hans hovedværk ’Michael Kohlhaas’, nu som en stort anlagt opera på Den Jyske Opera, desværre ikke sendt til København som et par andre af Den Jyske Operas internationalt anlagte produktioner. ’Kohlhaas’, reformations-dramaet, der også er filmatiseret med Lars Mikkelsen i titelrollen.

’PENTHESILEA’ er skrevet midt under Napoleonskrigene. Tyskeren Kleist skrev det, mens han var i fransk fangenskab. Han begik selvmord nogle år efter.

gregersDH.dk