PÅ ØSTERSØEN MED WIENERNE

Direkte fra luksuskahytten til Beethoven og Wiener Philharmonikerne live! – det er muligheden på den nye luksusliner ’Mein Schiff’, der blev indviet i weekenden.

Tekst: Gregers Dirckinck-Holmfeld
Foto: Maurizio Gambarini

———————————————–

DE FRØS på kajen i Hamburgs havn fredag aften, men der blevet da sunget, så det gjaldede: ’In Hamburg sagt man Tschüss’.
En svajende sømandsvals og en ordentlig gang karaoke fra en tusindtallig menneskemængde som vokal salut til den nye kæmpeliner ’Mein Schiff’.
Sangen skrevet til lejligheden. Og for at sikre fuldtonende udfoldelse: Trykt på forsiden af ’Hamburger Abendblatt’ samme dag. Med noder og hele teksten.
En skibs-afgang med manér.
Gustav Winckler og Birthe Wilke dukkede frem for mit indre øje og øre med deres Melodi Grand Prix-sang ’Skibet skal sejle i nat’.
Sopranstjernen Anna Netrebko – pt alverdens operakæledægge – nøjedes med at kikke på fra dækket. Hun skulle have sunget en festhymne med titlen ’Ocean of Love’, også skrevet til lejligheden. Et clou på begivenheden, som medierne havde talt sig varme over. Men Anna Netrebko trak sig i sidste øjeblik. Måske klogelig. Den blæsende, kølige forårsaften var nok ikke honning for de sarte stemmelæber. Hun så til, mens den tyske sangerinde Aino Laos, der havde skrevet med på nummeret, sprang ind og overtog. Anna Netrepko nøjedes med at gå til mikrofonen og sige: ”God aften, Hamburg, jeg kommer snart igen, og så skal jeg nok synge hymnen!”

HAVLUFT

Hvad vi var inviteret med på den galej for?
Såmænd for at gøre forstudier til, hvad det er, man byder cruise-passagerer og selveste Wiener Philharmonikerne, når de næste sommer i fællesskab begiver sig ud på ti dages sejlads med kæmpeskibet. Østersøen rundt.
For Philharmonikerne ikke kun for deres fornøjelses skyld. Og dog. Sidste år gjorde de noget lignende på Middelhavet. Og deres koncertmester Rainer Koneck forsikrer: ”Vi spiller vores bedste hver gang vi er på turné… men lidt havluft skader nu heller ikke os landkrabber!”
Hverken musikerne eller de næsten to tusind betalende gæster, der til den tid – fra 7. juli næste sommer – indlogerer sig på kæmpelineren kommer til at savne ret meget. Skibet er luksusudstyret. Selv en koncertsal er der blevet plads til. Indrettet til knap 1.000 tilhørere. Plus diverse gemmesteder til kammermusik rundt om på de 14 dæk, mellem de 10 restauranter og 13 barer, serviceret af et mandskab på 780 tjenende ånder, plus… o. s. v. – vi vandrer hjem med mange logistik-informationer og tal, tungere belæsset end H.C. Andersens soldat med mønter, da han havde fyldt sine lommer hos hunden med øjne så store som Rundetårn.
Nok så vigtigt: Musikken.
Aftenen før hørte jeg Wiener Philharmonikerne spille i Koncerthuset i Köln. Og hvis man skulle være i tvivl om, at orkestret holder niveau, også under turnéer, så var der dokumentation til ørerne, da dirigenten Daniele Gatti spidsede taktstokken og fik musikerne helt ud i krogene i Stravinskijs ’Jeux de Cartes’ – balletmusik, der kræver, at hver eneste træ- eller messingblæser samler ballerne og spiller som til en afgangseksamen. Og strygerne heller ikke får lov at sidde og tage sig en lur.

UNDERFUNDIGT PARTITUR

Et underfundigt og krævende partitur, hvad også Det kgl. Kapels musikere vil kunne skrive under på. I hvert fald de ældre spillemænd og -damer i Kapellet, som var med, da Flemming Flindt fik koreografen John Cranko til at sætte ’Jeux de Cartes’ op i 1966 som en af sine første gerninger i cheftiden på Det Kgl.
Stravinskijs virtuose, musikalske kortkunst ’Jeux de Cartes’ kunne blive et shownummer på Østersøen. Men programmerne ligger ikke helt fast endnu. Det gør til gengæld både ruten, dirigenterne og solisterne. Vi ved i hvert fald så meget som, at den østrigske klavervirtuos Rudolf Buchbinder skal spille alle Beethovens fem klaverkoncerter med orkestret. Og vi ved, at Valery Gergiev skal dirigere wienerne, når skibet er lagt til kaj i St. Petersborg, og folk har bevæget sig hen til det sagnomspundne Marinskij Teater, som er Gergievs kunstneriske hjemsted – ved siden af hans faste position som gæstedirigent på Metropolitan Operaen i New York og hos en række europæiske symfoniorkestre.
Vi ved også, at ruten i Østersøen bringer passagererne til et sted, som de færreste nok har andet end hørt om: Kaliningrad. Det tidligere Königsberg. Og dér gad man nok hænge på.

SÆRLIGE VANSKELIGHEDER

Kaliningrad er hovedstaden i det tidligere Østpreussen, men i dag en russisk enklave med en mærkelig tilværelse, afskåret fra det øvrige Rusland som et efterladenskab fra sovjettiden, nu helt omgivet af Polen og Litauen, bortset fra Østersøkysten.
Rejsens arrangører, den østrigske tur-organisator Michael Springer, fortæller om de helt særlige vanskeligheder, man har skullet overvinde for at få den del af rejsen på plads:

”Det store skib kan ikke gå ind til Kaliningrad, men må lægge til i den litauiske havneby Kleipeda. Det, som engang hed Memel. Så bliver orkestret og gæsterne kørt med busser de 100 km til Kaliningrad, hvor koncerten finder sted.”

VARMT ØNSKE

– Det lyder som noget af et projekt…

”Det er det også. Det har krævet mange forhandlinger. Men det er et meget varmt ønske fra orkestret, som gerne vil fejre 200 året for dets grundlæggers fødsel. Det var komponisten Otto Nicolai, der samlede Wiener Statsoperaens musikere til et koncertorkester i 1842. Otto Nicolai er født i Kaliningrad – som altså hed Königsberg dengang – i 1810, da byen var en af Østersøkystens betydeligste byer. Stedet har altså en særlig betydning i Wienernes historie. Det er derfor, at Christian Thielemann, der skal dirigere koncerten i Kaliningrad, har sagt ja til være med. Han er i juli 2010 travlt optaget af at prøve i Bayreuth, hvor han nu er kunstneriske leder. Men han flyver via Stockholm til Kaliningrad. Kun for at dirigere denne ene koncert med Wienerne.”
Königsberg-navnet har traumatisk klang i mange tysktalendes ører. Den var Preussens hovedstad engang. Og den er foruden at være Otto Nicolais hjemby – Nicolai, som skrev operaen ’De lystige koner i Windsor’ – desuden byen, som den store filosof Immanuel Kant kom fra. For ikke at tale om, at det er byen, hvor den 23-årige Richard Wagner indgik sit ulykkelige ægteskab med skuespillerinden Minna Planer, mens han var kapelmester ved Königsbergs teater.
Og så var det byen, som Hitler i sidste fase af 2. verdenskrig insisterede på ikke måtte overgive sig. Men som alligevel var tvunget til det den 9. april 1945 efter et infernalsk bombardement.

BENÅDET

Resultatet blev en af krigens store menneskelige katastrofer. Takket være at den fanatiske nazigauleiter Erich Koch gav ordre til at forhindre civilbefolkningen i at flygte, endte den sovjetiske indrykning i en massakre på byens befolkning. Erich Koch selv flygtede på en Østersø-isbryder, han havde liggende klar til formålet og undslap via København til Flensborg. Det lykkedes ham at holde sig skjult i årevis, indtil han blev genkendt, sendt til Polen, dødsdømt, men benådet på grund af sygdom, og han døde i fængsel.
I dag hedder byen fortsat Kaliningrad. Byen og enklaven er som sagt stadig russisk territorium, dens havn er hjemsted for den russiske østersøflåde og både byen og området er 100 procent russisktalende. Samtidig mærkeligt isoleret mellem EU-landene Litauen og Polen. Alligevel ved at blive et turistmål for mange udlændinge, bl.a. svenskere og tyskere. Og et attraktivt sted at bo for velhavende russere på grund af den lange kyststrækning til Østersøen.

UDEN OM KØBENHAVN

For musik- og kulturinteresserede er Wiener Philharmonikernes Østersø-ekspedition altså noget af en godbid. Koncerter undervejs i Stockholm, Helsingfors, St. Petersborg, Tallinn og i Kaliningrad. Ikke København – lidt ærgerligt, men det kommer nok næsten gang, siger arrangørerne.
Koncerter i land. Og om bord. Kammermusik og symfoniske koncerter. Store dirigenter og solister. En af dem havde jeg nær overset: Den rumænske sopran Ildiko Raimondi, som er en af Wiener Operaens stærke kræfter.
Dyrt? Det er en rejse for musikbegejstrede og folk, der har rimelige rådighedsbeløb klar i tegnebogen. De ti dage koster fra 2.480 euro til 8.450 euro, alt efter, hvor flot du vil bo.
Det er prisen for kost og logi, adgang til alverdens luksuriøse faciliteter – wellness, så det fløjter! – en masse musik, og så – som koncertmester Rainer Koneck sagde: ”Frisk havluft’.

gregersdh@borsen.dk

FAKTA OM WIENER PHILHARMONIKERNE

Begyndte som ’Philharmonische Academie’ i 1842 på initiativ af komponisten Otto Nicolai, der var kapelmester ved Kärntnertor Teatret i Wien. Kun musikere, der er knyttet til Wiener Staatsoper kan være medlemmer af orkestret, der er selvstyrende. En årlig generalforsamling og normalt fem-seks ekstraordinære samlinger træffer beslutningerne. Tolv valgte orkestermedlemmer har den daglige ledelse sammen med nogle få administrativt ansatte.
Udover tjenesten ved Wiener Staatsoper og koncerterne i Wien – f.eks. den årlige nytårskoncert i Musikverein-bygningen, hvor orkestret har haft hjemsted siden 1870 – tager Wiener Philharmonikerne jævnlig på turnéer. Første udlandsturné var med Gustav Mahler.
Den nu planlagte Østersø-turné i 2010 følger oven på en lignende sejlads på Middelhavet i 2008, hvor Zubin Mehta ledede orkestret.
Østersø-turneén udgår fra Kiel 7. juli 2010 og slutter 17. juli efter en rejserute, der hedder Kiel-Tallinn-St. Petersborg-Helsinki-Stockholm-Kaliningrad-Kiel.
I Danmark er de rejsebureaet Travel Art, der tager sig af booking. Travel Art (www.travelart.dk) ledes af Lone Rieks, som med Det Kgl. Teaters Guido Paevatalu som makker har forvaltet opera- og koncertrejser i en årrække.