Andriana Seecker (bagest tv.), Morten Klode, Peder Holm Johansen og Charlotte Munksgaard i ‘Omsorg’ (Foto: Thomas Cato)

HER

BLEV DER

STILLE

Målløs tavshed hos publikum over fortabte sjæle på Teater Får302.

Instruktion: Johannes Maria Schmit. Scenograf: Sille Dons Heltoft Christensen. Koreograf: Andriana Seecker. Komponist: Andreas Catjar. Medvirkende: Morten Klode, Andriana Seecker, Peder Holm Johansen, Charlotte E. Munksgaard, Birgitte Prins og Andreas Catjar.

’Omsorg’ spiller på Får302 i Toldbodgade indtil 16. september. Varighed: 1 t. 10 min.

***

KAN man måle stilhed?
F. eks. den totalt koncentrerede stilhed hos et publikum, der i mere end en time sidder på Får302 i dirrende, intens spænding. Med øjnene limet til fem personer på scenen, der foretager sig – ja, hvad? Krabber ensomme rundt på scenen. Mødes kun i øjeblikke, hvor de samles og fortætter sig til et frosset stillbillede, som skulle der tages et billede til familiealbummet, et billede af den forstenede menneskehed i et kort nu, hvor tilværelsens absurditet skal holdes fast.
Ind imellem at de fortæller – ja, hvad? Hver for sig, og tilsyneladende uden sammenhæng: tilfældige små glimt af noget, de husker, noget, de har oplevet, noget, der er gået dem på, noget, der kører i deres underbevidsthed – vi ved det ikke, og vi skal ikke vide det, og de fem på scenen ved det heller ikke. De kan ikke selv forklare, hvorfor de siger og tænker, det, de fortæller.
Men vi lytter. Ja dét gør vi.
Lytter som til et mysterium uden løsning. Lytter, som vi lytter til f.eks. en komposition af Anton Webern, atonal musik i korte hug, handlinger, der er uforklarlige, små løsrevne sekvenser. Beretninger, der ikke har nogen sammenhæng med hinanden.
Konkrete nok enkeltvis:
En har en historie om en oplevelse i Spanien, En om nogle får, der trives i flok, men taber mål og med, når de er alene. En stiger nøgen op fra en lem i gulvet og ugyder sin vrede over, at den naturgivne nøgenhed, som vi dyrkede for en generation siden, nu er afløst af bornert skamfuldhed. En er hos frisør og bliver maltrakteret og båret væk.
Mareridt, absurde erindringer, drømme. Et samlet urovækkende billede på mennesker, der har mistet – ikke jordforbindelsen, men meningen med livet. ”Gid nogen vil tænde lyset. Så jeg kan se mit liv!” råber en efter et black out.

DEN lillebitte scene på Får302 er forvandlet til et landskab af ufattelig størrelse, på én gang grøn mark med højdedrag og en hule med utallige udgange. Endda en opgang fra det underjordiske.
Et scenografisk kup af Sille Doris Heltoft, hjulpet af et lysdesign, som er Sonja Leas, iscenesat af Johannes Maria Schmit, og spundet ind i trolddommelig lydregi af Andreas Catjar – et dansk-tysk-svensk samarbejde, lige så blandet internationalt som skuespillerholdet.
Mærkeligt teater. Uklart, men sansefyldt. Lysglimt af ubegribelige snit i bevidstheden.
Som teater noget af en udfordring. Derfor den intense stilhed hos publikum.
Og titlen ’Omsorg’ skal ikke forlede nogen til at tro, men skal til et debatindlæg om situationen på de kommunale plejehjem.

gregersDH.dk