Lars Mølsted som dr. Copelius og Oliver M. Lundqvist som drengen Nathaniel i ‘Ole Lukøje’  (Foto: Malmose)

LIGE I

ØJET

’Ole Lukøje’ er et djævelsk Hoffmann-eventyr, glimrende omskabt til musical på Fredericia Teater.

Manuskript: Robert Taylor på basis af E.T.A. Hoffmann. Musik: Richard Oberacker. Medvirkende: Maria Skuladottir, Lars Mølsted, Thomas Jensen, Bjørg Gamst, Oliver M. Lundqvist, Nanna M.V. Bjelka og Annie K. Solmer.

Spiller på Fredericia Teater indtil 10. maj

*****

GYS skal vi have. Og det får vi. ’Ole Lukøje’ lyder titlen. Beroliget? Det er der ingen grund til.

For det er sandelig ikke H.C. Andersens Ole Lukøje vi skal møde. Hos H.C. Andersen er ’den lille Ole med paraplyen’ så flink, så flink, når han sprøjter sød mælk i børns øjne, så de kan sove og drømme trygt – hans historie løbet dag for dag gennem en uge, torsdag siger Ole f.eks. til lille Hjalmar: ’Bliv nu ikke bange! Her skal du se en lille mus!’ Uhada!

Der er andet end små mus på færde i Fredericia Teater. Bag ryggen på H.C.A. går man til E.T.A Hoffmanns grusomme version af monsteret, der ikke bare lukker øjnene med sød mælk eller med et drys fint, magisk sand, men skærer øjnene ud og bruger dem til eksperimenter med at bygge robotter, der kan ændre verden, ikke til det bedre, men til det værre.

MARERIDTET

Vi så den historie fortalt sidste forår i Det Kgl.s Røde Rum i den unge dramatiker Astrid Øyes udgave, proppet med alle rædslerne. Den får nærmest en tand til i Fredericia, hvor man uropfører Richard Oberackers ’The Sandman’, en musical, men for at vi ikke skal tage fejl, lyder undertitlen ’A Little Nightmare Musical’. Mareridtet fuldbyrdes i en kæde af gruelige hændelser i det lille hjem, hvor urmager Strauss er taget som gidsel af Dr. Copelius, der har brug for urmagerens tekniske snilde til at forvandle urmagerens stakkels datter til en robot. Den får ikke for lidt med knive, blod og voldsomme optrin – tilmed en makaber hyldest til tysk styrke og grundighed, holdt i så opgejlet tonefald, at ironien heldigvis tordner igennem.

En glimrende, godt gennemarbejdet forestilling, instrueret helt ned i detaljerne af Daniel Bohr, med en gennemkomponeret musik, der ikke har hysteriske, musikalske udfordringer, men flyder skarpt og velformuleret, sunget af sanger-skuespillere, der kan få teksten til at lyde helt selvfølgelig i et forståeligt parlando – det, som er blevet Fredericia-skolens særkende.

PROFESSIONELT

Fortællingen går rent ind i al sin dystre uhygge. Musikken er original, og iscenesættelse, scenografi, og sangerpræstationer hænger perfekt sammen med et orkester, som spiller live, anbragt i bokse på hver side af scenen. Strygere, slagtøj og blæsere – der er direkte kontakt til de medvirkende.

Man kan ikke lade være at sammenligne med det overfladiske, opreklamerede show ’Dirty Dancing’, der lige nu spiller i Tivoli. Også ’The Sandman’ (’Ole Lukøje’) har Broaday-ophavsmænd, men er på en helt anden måde professionelt skruet sammen. Kæder af dekorations- og lysskift, der på den begrænsede plads er med til at berette fortællingen meget præcist.

Guvernanten, som arrangerer, at alt skal gå galt, bliver spillet og sunget som en germansk jernlady af Maria Skuladottir. De arme børn, der tager kampen op med doktor Coppelius med stor ynde og vitalitet, er Oliver M. Lundqvist, Nanna M.V. Bjelka og Annie K. Solmer. Den grusomme Copelius tager Lars Mølsted sig af, og urmageren og hans kone er i hænderne på Thomas Jensen og Bjørg Gamst.

Afsted til Fredericia, hvis man vil have sved på panden og mærke hårene rejse sig.

gregersDH.dk