Postkort fra 1890’erne af trappen i Odessa. Library of Congress Print and Photographs Division
BYEN MED TRAPPEN
Den ukrainsk storby Odessa – et næste offer for den russiske invasion. Byen blev grundlagt af en spanier.
HISTORIEN vælder frem. Nu: Hvad sker der med Odessa, Ukraines trediestørste by? – den historiske havneby ved Sortehavet. Hvad skal den udsættes for af rædsler i lighed med dem, der overgår Marisol, Sortehavs-byen nogle hundrede kilometer derfra mod øst på den anden side af Krim-halvøen, som russerne uden større armbevægelser erobrede fra Ukraine i 1914. Odessa har en fortid, der melder om rutsjeture mellem græsk og tyrkisk herredømme, russisk zarrige, sovjetisk erobring og i de seneste årtier en vekslen mellem russisk og ukrainske kræfter i byen, kulturelt, sprogligt, politisk. En gradvis hovedvægt på det ukrainske tilhørsforhold i de senere år.
ÉT særligt stykke fortid melder sig som det første. Det er filmhistorisk. Nemlig den scene i stumfilmen ’Panserkrydseren Potemkim’, hvor civile i hundredevis er på halsbrækkende flugt ned ad en lang, bred og stejl trappe, mens de bliver mejet ned af skud fra en kæde af kejserlige soldater fra trappens top. Scenen er fiktion, den står som kernen i et filmisk hovedværk af instruktøren Sergei Eisenstein. En stumfilm fra 1925, der handler om et matrosoprør på ’Potemkin’ under den russiske revolution i 1905. Trappen i Odessa findes. Den er på 200 trin. Den blev bygget omkring 1840 og er en attraktion med sin bredde, sine grågrønne sandsten, der blev hentet fra Trieste. Kendt og turistbesøgt selvfølgelig på grund af sin filmhistoriske berømmelse. I disse dage kan man tænke på myrderi-scenen som et uhyggeligt billede på de ukrainske katastrofer. Umiddelbart overhalet af så mange ubegribelige, morderiske hændelser i Odessa undervejs til i dag under 2. verdenskrig.
HVILKEN skæbne, Odessa overgår nu, kan man måske aflæse af den flygtningestrøm, der bevæger sig fra byen mod det lille naboland Moldova og mod Rumænien. De spanske aviser, jeg læser i øjeblikket, beretter om det, men graver også ned i historiske emner omkring Odessa – f.eks. med en beretning om en spanier, der nævnes som grundlægger af byen. Det er mere fredsommeligt, men værd at læse om: En spansk officer, der forvildede sig i området i slutningen af 1700-tallet, og som ved skæbnens tilskikkelse blev grundlægger af det nuværende Odessa. José de Ribas er hans navn. Han havde spansk-catalansk far og irsk mor, men blev født i Napoli i 1749, på et tidspunkt inden Italien var blevet samlet til ét land. Napoli hørte til kongeriget ’Begge-Sicilier’, der omfattede næsten hele den sydlige halvdel af Italien, stykket sammen under spansk-østrigsk-habsburgske slægter. Den geopolitiske forvirring var ikke mindre dengang end nu.
JOSÉ DE RIBAS rodede sig som søofficer ind i forskellige krige og søslag mellem russiske og osmanniske styrker, opnåede russisk admiral-titel og undervejs en høj stjerne hos zarinaen Catharina den 2 via netop den magtfulde fyrst Potemkin. I den grad, at Catharina var med på Ribas’ forslag om at ombygge en erobret, tyrkisk garnisonsby ved navn Jadyibey til en stor og statelig havneby ved navn Odessa med bygninger i italiensk og fransk stil.
INDSATSEN har været uomtvistelig, for en stor gade i byen fik hans navn og senere – så sent som i 1994 – blev der rejst en statue af ham ved en af byens parker. Gadenavnet var der engang planer om at ændre til navnet på en eller anden sovjetisk helt, men ’José de Riba’s overlevede. Også allerede da han kom i unåde efter Catarina den 2.’s død i 1796. Hvorfor José de Riba er endt med at blive begravet på en luthersk kirkegård i Sankt Petersborg i år 1800 overlader vi til andre, der er nysgerrige på den interessante José de Ribas historie. Spansk tv sendte i 2015 en dokumentarfilm om ham med titlen ’El Odiseo espanol’, og der er skrevet bøger om ham. Her kun, at Odessa gennem de følgende halvandet hundrede år har været en kulturby, hjemsted bl.a. for mange store musikere. Og nu altså endnu en ukrainsk by, der kan blive katastrofalt offer for det russiske erobringsforsøg.
gregersDH.dk
