SNUP EN BLOMST
Ved nytårskoncerten i Wien plyndrede publikum blomsterudsmykningen, men fik også et politisk alvorsord fra Daniel Barenboim. For Wienerphilharmonikerne var koncerten springbræt til ny økonomisk selvbevidsthed.
Af Gregers Dirckinck-Holmfeld
————————————-
WIEN. Nej, hvad er nu dét for noget! En nobel dame i eleganteste dress kravler målbevidst op på en repos i Musikverein og plukker sig en stak liljer fra en flot opsats!
Daniel Barenboim har slået af, Wienerphilharmonikerne på tribunen er i opbrud, og det er damen sandelig også. Af sted til vejrs. Sammen med flere andre koncertgæster. Bortset fra japanske publikummer, der nøjes med at se undrende på commando raid’et mod den prægtige blomsterudsmykning, der er importeret direkte fra San Remo dagen op til nytårskoncerten – et buket-orgie, der må have fyldt som flere ladninger nødhjælp til Congo!
Den står på plyndring.
Det er også en måde at fejre nytår på. Wienerne har deres skikke. Nytårskoncerterne har været highlight tradition siden 1939. Der er blomster til Barenboim, blomster til musikerne, så hvorfor ikke også blomster til publikum?
BARENBOIM OM GAZA
DER er jo noget at fejre.
Måske ikke ligefrem krigen i Gaza – Barenboim ønskede fra podiet fred i Mellemøsten. Og går ikke af vejen for at sige til dagladet Kurier: ”Krig og mord er ikke løsningen. Det skulle netop vi jøder vide bedst. Efter Holocaust. Hvad kommer der ud af nu at ville knuse Hamas fuldstændig? Intet. For når det er gjort, kommer der straks en ny radikal organisation, der igen ønsker hævn!”
Sådan gav nytårskoncerten også snert af et politisk budskab. Det kunne enhver sige sig selv måtte ske. Med Barenboim som dirigent. Hans valg af dobbelt statsborgerskab i Israel/Palæstina. Hans grundlæggelse af The West-Eastern Divan Orchestra sammen med palæstinenseren Edward Said. Hans kamp gennem årene for at få Richard Wagners musik spillet i Israel. Engagementet er velkendt. Og orkestret havde omhyggeligt valgt Johan Strauss-valsen ’Märchen aus dem Orient’ som tribut til Barenboim. Det var første gang, han dirigerede nytårskoncerten.
RETTEN TIL TRANSMISSIONERNE
FOR Wiener Philharmonikerne har der været andre kampe at kæmpe i forbindelse med årets nytårskoncert. Og der er måske flere under opsejling.
Det er 50. gang det østrigske stats-tv står som arrangør af transmissionen til den halve verden – 72 lande sendte i torsdags koncerten, de 51 direkte, resten forskudt.
Men det er også første gang, det nationale ORF ikke forvalter rettighederne til transmissionen. Orkestret har indgået en aftale med den internationale marketingvirksomheden T.E.A.M., som – i samarbejde med EBU (European Broadcasting Union) – fremover kommer til at stå for den administrative og økonomiske side af tv-distributionen. Kun det tekniske ved selve optagelsen og transmissionen fra Musikvereins sal vil fortsat ligge hos ORF.
”Indtil nu har vi solgt os selv helt til ORF,” siger orkestrets formand, 1.violinisten Clemens Hellsberger. ”Nu beholder vi rettighederne, og T.E.A.M. markedsfører dem for os.”
Den nye aftale tager transmissions-indtægter fra ORF. Indtægter, der til gengæld nu tilflyder orkestret. Det har sat en del polemik i gang. Nogle mener, at det må betyde, at man kan skære i den offentlige støtte til Wienerphilharmonikerne. Når nu orkestret selv kommer til at tjene penge på kommerciel vis. Til dét siger Hellsberger:
”Der skal selvfølgelig være fuld offentlig kontrol med de indtægter. Men prøv nu at se den diskussion i en større sammenhæng. Man skal ikke save den gren over, man sidder på. Det handler om at tage vare på det ry, Wien har som musikkens verdenshovedstad.”
Lyset er ikke sat under nogen skæppe hos de Philharmonikere. De ved, hvem de er.
BILLETKØ
DER er andre kampe undervejs i disse dage. Publikums. Koncerten i torsdags er dårlig nok klinget ud, før folk kan kaste sig ud i spurten frem mod billetter til Nytårskoncerten 2010, der dirigeres af Georges Prêtre.
Startskuddet lød fredag 2.1., og man kan frem til den 23.1. byde sig til med en ansøgning. Kun på nettet. Det gør erfaringsmæssigt så mange, at salen vil kunne fyldes 16 år frem.
Men proceduren er demokratisk. Efter den 23.1. trækkes der lod mellem ansøgerne. De kan skrive sig for tre muligheder: Generalprøven 30. 12. Nytårsaftenkoncerten 31.12. Eller superkoncerten nytårsdag 1.1. – som du selvfølgelig kan komme nemt og gratis til ved at trykke på fjernbetjeningen derhjemme. Og dermed spare 25 euro (ståplads) eller 940 euro, hvis du vil sidde godt.
Men drop de forreste pladser to meter fra dirigent og strygere. Med mindre du er blomsterfanatiker – du ser lige ind i San Remo-blomsterne og må lytte dig
til resten.
De arme, der i torsdags gik glip af sidstesatsen af Haydns ’Afskedskoncert’! Hvor musikerne mand for mand forlader orkestret undervejs, også Barenboim for resten, indtil to violiner sidder tilbage og kæmper med ekkoet af finaletemaet, der ender med at blive kvalt i latter og bifald fra publikum. Efter myten en demonstration, Haydn organiserede for at give sin arbejdsgiver, fyrsten af Esterhazy et hint om, at det var tarveligt af ham at holde på musikerne en måned længere på sommerslottet. De ville hjem til koner og børn. Det siges, at også han lo. Og slap dem løs.
CD’EN PÅ GADEN
ANDRE løsninger for de nytårskoncert-sultne: Tirsdag 6.1. er cd’en med årets koncert i butikkerne. Mandag 12.1.: Dvd’en.
Udgivelserne er sællerter hvert år. Topscoreren har ind til nu været cd’en fra 2002. Den blev dirigeret af japaneren Seiji Ozawa og gik i 700.000 eksemplarer. Deraf de 500.000 alene i Japan. Selvfølgelig takket være dirigenten. Men japanerne er i det hele taget vilde med nytårskoncerten i Wien. Det vrimlede med japanere i salen i torsdags.
Allerede ved en middag to timer efter koncertens afslutning i torsdags lå en specialudgave af cd-indspilningen i bånd og sløjfe på bordet til gæsterne. Lynproduceret. En Rolex-gave. Urfirmaet er ny magtfuld sponsor for nytårskoncerten. Nu har Daniel Barenboim så muligheden for at komme i Rolex-klasse med James Bond og Stein Bagger. Take it or leave it.
Det afgørende er, at Barenboim med sin måde at håndtere Wienerphilharmonikerne og deres Strauss’er har tilført de dansende partiturer en forbløffende stramhed og snært – uden at miste charmen og champagnebruset.
Er man i sommerhumør til en Wien-rejse, er Barenboim i spidsen for en udendørs koncert med Wienerphilharmonikerne foran Schönbrunn Slottet 4. juni. Og den er gratis!
