Jeanne Boel og Flemming Krøll i ‘Nykøbing F Revyen 2009’  (Tegning: Claus Seidel)

SVÆRVÆGTER PÅ DANSEBEN

Nykøbing F Revyen folder sig ud musikalsk og originalt.

*****

HVAD har vi i hovedet, da vi går ud i det himmelforgyldte nattemørke?
Ikke så meget revyens finale. Den er pæn og sød og grøn. Carl-Erik Sørensen – revyteksternes ellers ukronede klapperslange – sender holdet og os ’Hjem i seng’ med et lidt træt slag med halen. 
Nej. Det er nummeret lige før finalen. Et af revyens bedste. Instruktør Joy Maria Frederiksen sørger for, at revychef Flemming Krøll får sidste ord. Det, der bliver hængende.
Han er lokalradioens ’Henning’ – en dansende jonglør ved radiostudiets lydpult. ’Henning’ er på med sin daglige ’kriseservice’. De får derude i æteren med hele arsenalet af blip og båt og hurtige servicesvar.
En mand ringer fra perronen i Nørre Alslev. Han venter på tog og er sur. 
”Venter du på IC4?/Så ka’ du godt vente vi’re!”
Og da ’Henning’ nu er i gang med at servicere staklen ud af den blå luft, så kører det: ”Syns du ventetiden på toget er helt gal/Så har du aldrig været på hospital!” 

HÅRFIN BALANCE

Her opfyldes en hel stribe kriterier. Revyen rammer lokalt, finterne er aktuelle, Nummeret er rapt, musikalsk, overraskende, absurd og idiotisk som når lokalradio er værst. Krøll er sværvægter på danseben, og Carl-Erik Sørensens tekst er henrykte dyk i folkepoesien, på randen af, hvad han skriver til Lisbet Dahl i hendes Cirkusrevy-madamme med festsangene.
En genre, som også revydebutanten Mads Knarreborg får lov at lege med, da han puffes på scenen på solo-ekskursion med nummeret ’Hej Tjuhej’, skrevet af Preben Kristensen. Lige så håbløst, men elegant vendt til en sød udlevering af en debutants vilkår.
Det er en hårfin balance at vende et revynummer indad mod revyen selv og dens medvirkende. Noget, som f.eks. bliver pinligt i Det Kgl. Teaters sommerrevy. Men klares her – fordi Knarreborg har sympatisk selvironi, og instruktøren lader ham udfolde det.
At Mads Knarreborg også kan en hel del som skuespiller, ser vi i en af revyens første numre, Flemming Jensens ’Den store Butikssketch’, hvor debutanten skal belæres om en teknikken i en sketch, og Knarreborg fremmaner en ikke eksisterende butiksdør efter alle mimekunstens regler under en syndflod af misforståelser med den desperate butiksindehaver Flemming Jensen – mindelserne om Keld & Dirch-dialoger er umiskendelig.

SAMBA

Bliver vi i det mimiske, er der andre numre, som også får Nykøbing Revyen til at lette. Der er f.eks. uimodståelig komik i Flemming Jensen og Krøll som to cirkusartister i forberedelse til et trapeznummer. En genre, som Søren Østergaard selvfølgelig ikke har monopol på.
Eller i Jeanne Boels samba-dame, der gør sig enorm umage for at flytte sine bjerge af deller rundt i en slags dans og samtidig forklare os kunstens vanskelige vilkår under en blanding af støn og gisp og med et totalt dead pan-fjæs mod publikum. 
Man kan vel ikke sige, at det er nyt for Nykøbing F Revyen at dyrke den form for numre.
Men det er nyt at udvikle det så langt, som revyen gør det i finalen op til pausen.

PANTOMIME

Nummeret ’Bøllebank’ begynder, så vi tænker: Nå, ja – vi skal selvfølgelig også have noget om bankerne og deres krise-’kundeservice’. En sketch om det, ok. Så pyt.
Men nummeret inddrager gradvis alle revyens fem medvirkende i en hel pantomimisk ballet tilsat sang, endda flerstemmig, en lille forestilling, der bærer sig selv, og som har sat både koreograf Sarah Fritsche og Joy Maria Frederiksen på gedigent arbejde. Ligesom kapelmester Morten Wedendahl, som igen bekræfter, hvor væsentlig musikken er for Nykøbing F. revyerne.
1.dels finalenummer er langt, men ikke for langt. Det er der enkelte andre numre, der er.

KÄNDIS-PARODIER

Der er også numre, som ikke rigtig flytter noget, f.eks. Vase & Fuglsangs ’Parløb’ med Jeanne Boel og Anne Karin Broberg på tandem som Pia Kjærsgaard og Birte Rønn Hornbech. Eller Anne Karin Broberg i en Sørensen-monolog som Fru ’Vild-med-det-hele’ Fogh Rasmussen. Politiske kändis-parodier uden voldsom originalitet.
Synd nok, når det gælder Anne Karin Broberg, der er ny i Nykøbing. Hun har masser af power, især i ensemblerne. Et godt bekendtskab – ligesom i Café Livas seneste forestilling.
Totalindtrykket efter 21 numre er en revy, der flyver flot. Som vover nogle øjer og når langt med at gøre det. Det klæder bl.a. forestillingen at give Flemming Jensen albuerum til så udspekuleret og løssluppen en samfundskritik, som han brænder af i sin version af ’Kejserens nye klæder’  – tilføjet vokalterzet. 
Highlights nok til de fem stjerner.
   
GregersDH.dk