OPERA PÅ TRODS
Bog om Musikteatret Undergrunden, der blev rugekasse for utallige, men sled sig op på sine brændende initiativer.
Niels Pihl: Bogen om Undergrunden. 131 s. Rigt illustreret. Udg. med støtte af Sonningfonden, Dansk Skuespillerforbund og Kong Chr. 10.s Fond.
****
UMÆTTELIG sult på at lave opera. Og utrættelig vilje til det. Det er hvad der bliver dokumenteret i ’Bogen om Undergrunden’ skrevet af Niels Pihl.
En bog om et sted ´hvor det utænkelige kunne lade sig gøre’, som Kasper Holten skriver i bogens forord. Han ved, hvad han snakker kom. Han var selv med.
DET handler om at lave opera på trods. Bogen er et kampskrift. Skrevet efter at kampen er slut. Næsten et ’memento mori’. For Musikteatret Undergrunden sluttede sin tilværelse 31. januar 2014 efter at have haft en plads i dansk opera i 37 år. Nu kan vi få det hele opsummeret og repeteret, så vi kan blive mindet om, hvad vi har oplevet, eller hvad vi er gået glip af.
UNDERGRUNDEN har været et roterende, stædigt og talentfuldt operaforetagende i alle årene, stadig med nye hjemsteder, rykket rundt i landet, med to ildsjæle som drivkraften, sangerne Kaja og Niels Pihl. Det begyndte allerede i 1968, da nogle sangstuderende på Musikkonservatoriet i Århus fik en chance. Aarhus Teater måtte aflyse en opsætning af monologen ’Frk. Marguerite’ med Ingeborg Brams og fik dermed plads til de studerende ide om at sætte en ny engelsk kammeropera op, bygget over Strindbergs ’Et drømmespil’. De gjorde simpelt hen et studieprojekt til en produktion.
DET fortsatte med videreuddannelses-projekter for de studerende, og i 1978 blev det til en opførelse af Monteverdis ’Poppeas Kroning’, en barokopera, der for resten synes at skabe særlige kernepunkter gennem nyere dansk operahistorie: ’Poppeas kroning’ gav allerede i 1968 en gennembrudsrolle til Ulrik Cold i en Studenteropera-opførelse på Thorvaldsens Museum. I 2008 blev ’Poppeas kroning´ en sensationel succes på Det Kgl. Det var i Kasper Holtens tid som operachef, operaen blev iscenesat af englænderen James McVicar i en vild og sexet udgave. Senere, i 2011, var den det dristige og forbløffende gennembrud for Xenia Lach-Nielsen som baroksopran i titelrollen ved en opførelse på Københavns Musikteater.
I Århus foregik opførelsen af ’Poppea’ på det gamle kunstmuseum, den havde Kaja Pihl i titelrollen, den blev genopsat under Århus Festuge og vakte opmærksomhed, bl.a. hos københavnske teaterkritikere.
UNDERGRUNDEN var dermed i gang med en løbebane, der kom til at rumme alle mulige typer operaer. Man flyttede fra Århus til Odense – det var dér, Kasper Holten som 20-årig blev knyttet til ’Undergrunden’, og som han selv skriver: blev ’troldmandens lærling’ og faktisk fik sin instruktørdebut.
GENNEM årene blev foretagendet også springbræt for en lang stribe operasangere. I bogens minutiøse registrering af de medvirkende, helt ned til navnene på koristerne, støder man på sangere som Henriette Bonde Hansen, Gert Henning Jensen, Morten Frank Larsen, Randi Stene, Morten Staugaard, Joachim Knop, Poul Elming, Elsebeth Dreisig, Stig Fogh Andersen og Jesper Buhl, for ikke at nævne Sten Byriel eller Sofie Elkjær Jensen. Sangere, der har fået grundlæggende erfaringer på ’Undergrunden’, inden de er vandret videre til Det Kgl. eller udenlandske operascener.
NIELS PIHLs bog er en speciel beretning om udvikling af børneopera, som Pihl-ægteparret har haft et særligt hjerte for. Turnéer med forestillinger som ’Fyrtøjet’, ’Rødhætte’, ’Hans og Grethe’ over hele landet, sågar også i Grønland. Særudgaver for børn og unge af ’Boris Godunov’ og ’Lohengrin’!
DET er også en beretning om slidsomme forsøg på at få ’Undergrunden’ til at løbe rundt. Ikke mindst konfrontationer med bevilgende myndigheder. Forsøg på at holde humøret højt. I sin indledning til bogen fortæller Pihl om, hvordan han efter ’Poppeas kroning’ i 1978 havde møde med det daværende Teaterrådet om støtte til at fortsætte. Og fik afslag. Den temperamentsfulde Pihl rejste sig og proklamerede: ”Jeg vil bare lige sige jer, at hvis I ikke giver os noget, så laver vi det alligevel!” Hvortil formanden for rådet sagde: ”Ja, den bemærkning vil vi så vælge at overhøre”…
UNDERGRUNDEN ender sin løbebane med i en årrække at have til huse i Galaxen i Værløse. Det slutter i årene 2012-14 under en afvikling, som Niels Pihl i bogen ikke lægger skjul på har været svær. ’Undergrunden’ får egnsteater-status, men må overgive styret til en ny ledelse, der køber navnet ’Undergrunden’ og fortsætter med forskellige aktiviteter i Værløses Galaxen. Også opera. Bogen nævner ikke den nye leder Anders Ahnfelt-Rønne. Vi fatter, at der er noget, der har gjort ondt.
gregersDH.dk