Carsten Svendsen i ‘Niels Klims underjordiske rejse’ på Vendsyssel Teater (Foto: Benny Rytter)

IKKE TIL

AT STÅ FOR

De bygger nyt teater og bruger det genialt. Det er i Hjørring. Og det er Holbergs piskesmæld af et eventyr. ‘Niels Klim’.

Tekst: Ludvig Holberg. Bearbejdet af Thor Bjørn Krebs og Anna Bro. Instruktion: Peter Schrøder. Scenograf: Eilev Skinnarmo. Medvirkende: Carsten Svendsen, Susanne Heinrich, Asger Reher, Sune Kofoed, Kirstine Hedrup, Morten Christensen, Hanne Laursen, Jorgen Bing m.fl.

’Niels Kims underjordiske rejse’ spiller indtil 12. april på Vendsyssel Teater. Varighed: 2½ time inkl. pause.

******

DET er ikke til at stå for! Her taler den ene efter den anden om teaterkrise, kulturkrise, nedlæggelse af symfoniorkestre, nedlæggelser, sammenlægninger, omlæggelser og indlæggelse af kulturlivet på, hvad man nu kan komme på af krematorier.
Og så kommer de her i et hjørne af landet stikkende med et splinternyt teater til op mod flere hundrede millioner kroner.
Stedet hedder Hjørring, og det er stort og flot, med to sale, en til teater og én til koncert.
Bygget af en af dette lands muskelstærke arkitektforetagender Schmidt Hammer og Lassen. Placeret med et smask i byens centrum, og sådan at man kan vandre lige fra togstationen ind ad hovedindgangen. Ikke så man skal over vand og gennem ødemark som til Operaen i København.
Og mere endnu: En teatersal, hvor man kan flytte rundt på rækker og sæder, f.eks. være anbragt som til premiereforestillingen, Holbergs ’Niels Klims underjordiske rejse’, i det meste af en cirkel omkring scenen med hundrede procents udsyn fra alle pladser, ikke som i Operaen – for nu at trampe i det – være nødt til at rette sig i garderhøjde eller sno sig som en klapperslange til højre eller venstre for at se forbi publikummer foran – mennesker, der af samme grund selv vrider sig for at få et glimt af sangere og dansere på scenen – et svajende hav af tilskuere a la en kornmark udsat for det, meteorologerne kalder ’skiftende vinde’.

TIL DE KULTURFORSKRÆKKEDE

Er det til at være rørt over med dét teater i Hjørring?
Ja det er. Teatret hedder Vendsyssel Teater, og det har hidtil holdt til i det, der var en nedlagt et-eller-andet. Ligesom Mungo Park Teatret startede i en nedlagt møbelvirksomhed. Mungo Park valgte at bygge ud og bygge ud og bygge ud, og ligger der livskraftigt i Allerød.
Vendsyssel Teater har nu spændt sig ud til storformat på et forbløffende lokalt sikkerhedsnet.
Fortæl den historie til de kulturforskrækkede oppe og nede og rundt om i andre hjørner af kongeriget.
De forskrækkede, som Holberg også sigter efter i ’Niels Klims rejse i underverdenen’ åbningsforestillingen i Hjørring. Ikke mere direkte end, at han skrev romanen på latin – det er nemlig en roman, der siden er gjort til teater! – og fik den udgivet af et forlag i Leipzig. Han vidste, hvad han gjorde, for romanen vandrede Europa rundt, og blev hurtigt oversat til mange sprog, også til dansk, da den stivsindede Chr. 6. var død. Det var under forgængeren Frederik 4., at Holberg blomstrede i sin galopperende komedie-raptus.

TEATERHISTORIE

En glimrende begyndelse for Vendsyssel Teater. Folk med en vis alder og en god hukommelse husker opsætningen af ’Niels Klim’ på Gladsaxe Teater i 1973, og hvis de ikke husker den af selvsyn, så har de sikkert hørt om den.
Den var det store gennembrud for totalteater i Danmark, en opsætning af eventyret om den unge student Niels Klim, der lader sig hejse ned i et hul, fordi han har en fornemmelse af, at der er fantastiske verdener dernede, måske nogle der er værre eller nogle der er bedre, i hvert fald værd at studere.
Gladsaxes ’Niels Klim’ er blevet teaterhistorie, og den var et gennembrud for iscenesætteren Kasper Rostrup, der ganske vist nok havde kikket over skuldrene hos et italiensk gæstespil tre år før i Falkonér Centret og på Odin Teatret i Holstebro – dér viste italienerne nemlig en bragende total-opførelse af middelalderdramaet ’Orlano Furioso’.
Men det var Kasper Rostrup, der gik i danske flammer og kastede sig over Holberg, gjorde Fritz Helmuth til Niels Klim og endevendte Gladsaxe Salen og dens publikum i et brag af en forestilling, hvor tumlen af optrin kulminerede i en 2.sats, hvor alle stole var kylet ud og publikum oplevede sig selv som borgere, der nærmest blev jaget rundt af Klim og hans soldater i det utopiske underjordiske land Quamas, hvor han havde fået magten og udviklet sig til diktator og terrorist.
På Vendsyssel Teater bliver vi ikke revet på scenen, men sandelig revet med af en opsætning, der er farverig, velspillet og stærkt skruet sammen i en nytolkning af teksten, gjort af de to dramatikere Thor Bjørn Krebs og Anne Bro, bestemt uden at pille fabuleringerne og provokationerne ud af Holberg, tværtimod.
Men det er gjort med klog skånsomhed og evne til at få gjort scenerne lysende klart. Ikke mindst i den store 2.akts scenen, hvor flinke Niels Klim i Carsten Svendsens fremragende fortolkning udvikler sig med lynets hast fra at være en undrende og lyttende yngling til de mærkelige samfund, han møder under jorden – landet Potu med de levende træer, som forbløffer med deres humane tænkning og opfattelse af ligestilling, eller abernes kejserrige, der tér sig i utæmmelig forfængelighed.
Indtil han pludselig befinder sig i landet, der tror han er solens søn, og som han på ingen tid gør sig til hersker over, og hvor han udvikler hidtil ukendte evner til at optræde som slyngel, afsætter landets leder, gifter sig med hans datter, får barn med hende og tromler hende af banen under udfoldelse af et hårrejsende kvindesyn.
De scener husker jeg ikke fra Holberg, men det ligger i hvert fald i fin forlængelse af hans tanker i oplysningstidens ånd.

FANTASI

Forestillingen er iscenesat af Vendsyssel Teater kunstneriske leder Peter Schrøder, der også i sin tid medvirkede på Gladsaxe Teater. Den er levende, også morsom, spækket med serier af fantasifulde og farvestrålende kostumer, udspillet på scenen med udnyttelse af det smukke rum, af op- og nedture gennem scenegulvet, lyssætninger, der kommer fra en perfekt teknik og velgennemtænkt lyd, der aldrig styrer over eller erobrer opmærksomheden, hvor den ikke skal.
Skuespillere, der er rigtig valgt og stærke. Bare for at strejfe nogle enkelte på holdet af 15 medvirkende: Ud over Carsten Svendsen i titelrollen: Asger Reher, Susanne Heinrich. Sune Kofoed, Kirstine Hedrup – de og alle de øvrige kastet ud i stabler af store og små roller, træer, aber, soldater o. s. v. Forvandlede til uigenkendelighed fra rolle til rolle.
Taler vi om et brag af en debut-forestilling for det nye teater?
Ja, det gør vi.

gregersDH.dk