Teit Kanstrup og Nana Bugge Rasmussen i ‘Nedstigning’ på Operaens Takkelloftet (foto: Søren Meisner)

EURYDIKE KOM

TILBAGE –

MEN FORTRØD

En ny og fiks operaversion af Orfeus-myten med sprød musik på Operaens Takkelloft.

Komponist: Nicolai Worsaae. Libretto: Julie Maj Jakobsen. Iscenesætter: Marc van der Velden. Scenograf: Filippa Berglund. Medvirkende: Nana Bugge Rasmussen og Teit Kanstrup

’Nedstigning’ spiller igen 27., 28. 29. og 30. september på Operaens Takkelloft-scene. Varighed: 70 min.

***

DRAMATIKEREN Julie Maj Jakobsen har åbenbart et heftigt forhold til græske myter og guder. For nogle år siden genopførte hun slaget om Troja i et stykke på Aalborg Teater. Før det sendte hun Ødipus på charterrejse til Kreta. Også på Aalborg Teater.
Nu har hun haft Eurydike i dødsriget og Orfeus af sted for at hente Eurydike op igen. Med det overraskende resultat, at han får hende med op, fordi han bider tænderne sammen og lader være med at vende sig mod hende, som myten eller siger, han gør.
Hvad kommer der ud af dét? Lykken genoptaget i parforholdet? Overhovedet ikke. Den selvoptagne sanger Orfeus genoptager sin showkarriere, Eurydike bliver sur og vil tilbage til underverden. Og dét kommer hun, for hun lader sin gamle skæbne gentage sig, bliver med vilje bidt af en slange og dør.
Denne version af den gamle myte udspiller sig i og omkring et telt på Operaens Takkelloft-scene.
Det er nutid, så der er kaffemaskine som forsoningsrekvisit.

DET afgørende for Julie Maj Jakobsens tekst er, at den er skrevet som libretto til en opera. Orfeus og Eurydike bliver sunget af den fine baryton Teit Kanstrup, der gør sin tekst begribelig for publikum. Og Eurydike synges af den udmærkede mezzosopran Nana Bugge Rasmussen, der har lidt sværere ved at få tekst bragt klart til os. Et problem, som hendes kropssprog og mimik til gengæld råder bod på, formodentlig i kraft af iscenesætteren Marc van der Veldens instruktion.
Musikken er af den unge komponist Nicolai Worsaae. Han har skrevet sprødt og gennemsigtigt for det lille Figura Ensemble – slagtøj, klarinet, violin, kontrabas, kinesisk violin og klavichord, der er en slags forenklet cembalo.
Det lyder af noget med barokmusik, men det er det ikke, musikken er en mangfoldig, nutidig lyd-komposition, der med subtile klange ubesværet følger handlingen i tykt og tyndt og skaber mange fine dramatiske øjeblikke.
For Det Kgl. Teater er det oplagt at bruge Takkelloft-scenen til den type kvalificerede, mindre opera-initiativer udefra. Når Operaen selv ikke har nok at byde på.

gregersDH.dk