FRÆKT OG SJOVT
Mageløse udskejelser i Det Røde Rum’ på Skuespilhuset – Ovids ’Metamorphoser’ tolket frækt og flot af Elise Kragerup og hendes lystne hold spillere.
Spiller i Det Røde Rum i Skuespilhuset indtil 29. marts
*****
TAK for en festlig gang klassisk belæring! Leveret i en lige så festlig gang teater, overvældende i fysisk udfoldelse, frækhed og dristighed.
Det røde Rum er blevet Det Kgl. Teaters slyngelstue med Elise Kragerup som spankeren og Rummets unge (lidt endnu) hold springfyre og hekselærlinge i udfoldelse som en flok voksne børnehaveunger, parat til hvad som helst.
Nu leger de Ovids ’Metamorphoser’ – romerske tekster fra samme tid som Jesus startede sin vandring på jorden. En blomstrende stribe digte om græske guder og deres mildt sagt jordiske hopla, når de udfoldede sig på kryds og tværs mellem himmel og jord.
Man behøver såmænd ikke læse voldsomt på lektien for at følge med i de vilde excesser, skuespillerne kaster sig ud i, det er sex og forvandlinger på de mest tænkelige ledder.
MYRRA SKÆR
Navnene svirrer ganske vist: Jupiter, Narcissos, Hermafroditos etc. – sågar pigen ved navn Myrra, der forfører sin far Cinyras.
Dér får man så lige klarhed på, hvorfor i himlens navn vi vandrer om juletræet og synger om ’guld, røgelse og myrra skær’ i fjerde vers af ’Et barn er født i Betlehem’ – ’myrra’, blomsten fra myrratræet! Det træ, tøsen blev forvandlet til, da hun skulle straffes for at bolle med sin far nat efter nat efter at have givet ham bind for øjnene, indtil han opdagede, hvem det var, han havde det så festligt med. Og blev vred og ophidset. Ud over, hvad han var i forvejen.
Hvorfor fortæller præsterne ikke den historie ved julegudstjenesten?
Sådan er denne ’Metamorphoser’ en både oplysende, men sandelig også en virtuos tummel af fysisk udfoldelse, der tit bevæger sig på grænserne af det mulige. Der må have været en del blå mærker undervejs gennem prøverne. Men altså ikke værre, end at hele forestillingen stråler af livsglæde, fortællelyst og lyst i det hele taget.
’Metamorphoser’ har en finale, som er den rene vandpantomime med alle spillerne som nymfer i rutsjeture på maven scenen rundt, halvnøgne, henrivende, flotte, tilsølede – næsten som en parodi, nej ikke en parodi, en hyldest til alle kendte associationer til teatrets havnymfer – ’Rusalka’, ’Undine’, ’Rhinguldet’, ’Den lille havfrue’ o.s.v.
CHARMEKURSUS
Et yndefuldt svineri som afslutning på et charmekursus i klassisk mytologi. Ingen glemt, alle nævnt: Mikkel Arndt, Marie Dalsgaard, Nicolai Dahl Hamilton, Thomas Hwan, Peter Plaugborg, Maria Rossing, Johanne Louise Schmidt – ikke at forglemme Hanna Englund, der trofast fra scenehjørnet tegner musikalske streger på sin cello med diverse henvisninger til Bach og ind imellem opmuntret eller chikaneret af de unge guder og gudinder.
En god times forbløffende underholdning.
gregersDH.dk