VORHERRES UVEJR

Intim, men dramatisk ’Messias’ i Holmens Kirke

*****

UD i regn og storm. Med ’Amen’ syngende i ørerne.
Godt at blive oprustet af Händels ’Messias’ til dette helvede af et decembervejr, der hænger bedre sammen med ’Messias’ bibelske fremmaninger af korsfæstelse og helvedes trængsler end med korets livsalige ’For unto us a child is born’ i mesterværket.
Selvfølgelig er der jul i luften, vi kommer ud af Christian 4.s renæssance-råhygge i Holmens Kirke til paukens dunk, som et ekko fra den ankersmedie, der blev hamret og regeret i for fem hundrede år siden, inden Christian sagde: Gud skal tage over, her skal der synges til vores fornøjelse og hans ære.

OPERA

Uvejret sørger bassen Jacob Bloch Jespersen for. Med ham kan Mogens Dahl – kapelmesteren for denne blomstrende opførelse af ’Messias’ – få kerneydelsen maximeret derhen, hvor vi ikke bare fornemmer, men direkte oplever ’Messias’ som opera. For så vidt som det formelt oratoriemæssige præg får lige den tand ekstra, der bringer os på sceniske og teatralske bølgelænger. ’I will shake the heavens and the earth’ synger denne bas med et frigjort raseri og koloraturerne rullende som klippestykker i tornado ned fra bjergene. Som han senere i 2. del synger ’Why do the nations so furiously rage together’, som var det en forbitret kommentar til de øjeblikkelige forhandlinger i Bruxelles.
Jeg tror ikke, der er løgn, når jeg siger, at Jacob Bloch med så determineret og målbevidste formuleringer opfylder Mogens Dahls ønsker om at bringe ’Messias’ et sted hen, hvor handling, lys og mørke, ekspressionistisk udtryksfuldhed er det væsentlige – ikke for at føre værket til de bravouragtige, larmende fuldtoneopførelser, vi kender fra visse dyrkere af ’Hallelujah’-korets triumf som normen for det samlede værk, men næsten lige modsat: Med sin kammermusikalske gennemsigtighed og intensitet at bringe os helt tæt på skabelseshistoriens, korsfæstelsens og dommedagens rystende virkelighed.
Når Dahl kan få koret til tekstmæssigt og dynamisk at tydeliggøre dramaets overvejelser, får sopranen Malin Christensson til at nuancere ned i de mindste detaljer, alten Maja Skille til at føre sin solmørke stemme til at blive som en efterklang af en Erda i ’Ringen’ – og tenoren Adam Riis til at mildne luften og blomsterduften i ’Every valley’ på denne Guds grønne jord. Ja, så er vi huldsaligheden nær i en så fortættet, i virkeligheden næsten intim opførelse af ’Messias’.

VED MÅLET

Guidelinen er Dahls og Blochs Ariadne-tråd til målet. Om det er Gud, Kristus, Buddha eller Apollon, der står der ved målstregen, kan vel være det samme. Selvom det nok ikke var det for Händel. 
Vi, der bevæger os ud i december-ruskeriet, er i hvert fald usårlige: ’Messias’ er hjemme.

GregersDH.dk