Anne Plauborg, Sandra Turèll Henningsen, og Mette Døssing som Medea (foto: Emilia Therese)

VANDGANG

Den græske tragedie ’Medea’ som både vandpantomime og spisekøkken-drama på Aarhus Teater.

Manuskript: Euripides. Bearbejdelse og instruktion: Rune David Grue. Scenografi: Franciska Zahle. Medvirkende: Bl.a. Mette Døssing, Jacob Madsen Kvols, Bue Wandahl, Kim Veisgaard, Jesper Dupont, Mikkel Becker Hilgart, Anne Plauborg, Luise Skov og Sandra Turell Henningsen.

’Medea’ spiller på Aarhus Teater Scala Scene indtil 25. februar. Varighed: 1½ time uden pause.

***

DANSK teater går vandgang i øjeblikket. På Betty Nansens Edison-scene forfølges personerne af ungdommelige badeoplevelser, og scenen sejler af ’Sort vand’. På Husets Teater er Middelhavet den grusomme gravplads for flygtninge i ’Lampedusa’.
Og nu på Aarhus Teater Euripides ’Medea’, hvor de medvirkende er tæt på at lide druknedøden i Scala Scenens orgier af vand.
Er det en modedille med alt dét vand på teatrene?
Men fristes til at tro det i hvert fald på Århus Teater. Vandet som en scenografisk indskydelse, der med lidt god vilje kan hæftes på den mytologiske baggrund for den tragiske historie: Jason og hans hustru Medea, der rejste over Sortehavet for at hente det berømte gyldne skind hjem til Grækenland og nu befinder sig i Korinth i et morderisk ægteskabeligt opgør. Sceneriet åbner med den fortvivlede Medea liggende i vandet for vores øjne som en vingeskudt døende svane. Og hendes dreng, der ubekymret fjernstyrer sit lille sejlskib på bølgerne, mens lillesøster plasker glad rundt.
Det er svært at se den oplagte mening med vandgangen, Men vi opgiver at vie det flere spekulationer og koncentrerer os så vidt det er muligt om dramaet. Om den kulsorte fortvivlelse hos den svigtede Medea, om Jasons sjaskede undskyldninger for at droppe hende til fordel for Kong Kreons datter og hans tankeløse forslag om, at Medea da bare kan droppe sine børn – hans nye dame skal nok tage sig godt af dem. Og han skal da nok give hende en skilling med på rejse, når hans nye svigerfar, Kreon nu smider hende ud af landet.

HVERDAGSDRAMA

Vi koncentrerer os om det drabelige personopgør – så vidt det altså er muligt for de kaskader af vandsprøjt, der ledsager hvert skridt fra de medvirkende, og som distraherer og flår i dialogen.
Det er så meget desto mere problematisk, fordi dialogen i al dens verbale og morderiske vitalitet bringer os et godt stykke væk fra det græske dramas monumentale kraft og over til noget, der mere ligner et moderne ægteskabeligt helvedesdrama. Der er, som om den store scene og den enkle, dystre, søjleagtige baggrund bag vandet svinder ind til et spisekøkken i et parcelhus. Som om vi er i et kapitel af et dansk tv-drama, hvor mand og kone flår i hinanden, og venner og svigerfar blander sig.
Instruktøren Rune David Grue har åbenbart truffet det valg, at vi kun i enkelte glimt ser udgangspunkterne i den græske tragediepraksis – de tre kvinder omkring Medea ophæver nogle gange deres venindestatus og bliver koret, der kommenterer. På samme måde som mændene kan træde statuarisk frem mellem søjlerne, næsten som varsler.
Ellers er vi meget på et nutidigt hverdagsplan med replikker, der flyver hastigt og dagligdags. Skænderier omkring bordet, kylen med stolene, angreb og modangreb, jagt på hinandens argumenter, forklaringer og bortforklaringer, det meste er der på en måde alt sammen hos Euripides, hidsigt og desperat i frygtindgydende udgave, men det vokser ikke på Aarhus Teater for alvor til monumentalt, tidløst hævndrama, sådan som vi har oplevet det i f.eks. den tæt koncentrerede form, ’Medea’ lige har været spillet på Husets Teater i København.
Det er begavede og talentfulde skuespillere som Mette Døssing og Jacob Madsen Kvols, der spiller Medea og Jason, og gode skuespillere i øvrigt. Og vi samler selvfølgelig vores opmærksomhed især om Mette Døssings målbevidste kurs mod at løsrive sig fra enhver anden drivkraft end hævn og hendes konsekvente mord på sine to børn.
For så vidt en glimrende præstation. Men både hun, børnene og de øvrige medvirkende er tit ved at drukne ikke bare i vandmængderne, men i replikskifter, der lyder om noget, man hører gennem væggen til en nabo. Tal som man gør i et betonbyggeri, gætter vi, instruktøren har sagt.

gregersDH.dk