Malmø Operaen i Tivoli 8.6. 2019

Gæstespillet i Tivoli havde en overraskelse: Stenhammers 'Serenade' - et blomsterbed af skøn orkestermusik

Michael Bojesen, chef for Malmø Operaen (foto: Malmø Operaen)

 

BARE KOM TIL MALMØ!

Malmø Operaen i Tivolis Koncertsal i aftes med en skøn overraskelse: Stenhammers orkesterværk ‘Serenade’

****

ET helt præsentations-show for Malmø Operaen i Tivoli i aftes. ”Malmø Operaen ligger ikke en halv times kørsel fra Tivoli!” som Malmø Opera-chefen Michael Bojesen sagde som konferencier ved koncerten. Vi ved det, nogle af os, for vi har lige været til en stort anlagt premiere derovre hinsidan på en dansk opera, komponisten Bo Holtens værk om Martin Luther med den tyske titel ’Schlagt sie tot’ – et grumt germansk udsagn fra kristendommens store reformator.

MEN det er godt at blive mindet om, at de er der, så tæt på derovre, de svenske operakunstnere. F.eks. med den stribe operakor, de bragte med sig til Tivoli – Malmøs-koret har styrke og format. Som vi også hørte det i Bo Holten-operaen, hvor koret havde en magtfuld rolle. Og i aftes med berømte korsatser fra Tjaikovskijs ’Eugen Onegin’, Verdis ’Nabucco’, Offenbachs ’Orfeus i underverdenen’, Leoncavallos ’Bajadser’ og Donizettis ’Lucia di Lammermoor’.

DET var at forvente. Men det, der ikke var at forvente, det var noget, vi hørte af en helt anden art: værker af den svenske komponist Vilhelm Stenhammer. Først tre romantiske korviser til tekster af I.P. Jacobsen, smukt og velklingende, og så – endnu mere uventet: Stenhammers orkesterværk ’Serenade’, tydeligvis en fremførelse af Malmøorkestret og dirigenten Patrik Ringborg, nøje gennemarbejdet og udført så virtuost, som værket kræver, hvis det skal have den fulde effekt. Det er sprudlende orkestermusik, en række satser, skrevet af Stenhammer under et ophold i Italien kort før 1. verdenskrig og blomstrende af inspiration, vi kan sagtens kalde det sydlandsk inspiration, men det er så meget andet, det tætteste, jeg vil kalde det er elementært, dramatisk legende orkestermusik, fransk inspireret i sin klang, italiensk i sit rossiniske humør og endnu mere Richard Strausssk-inspireret i instrumenternes sydende og boblende leg og en kasten rundt med ideer, der flimrer i luften, griber hinanden, overrasker, spiller kispus med vores forventninger – stimulerende i sine rytmiske svingninger mellem dvælen i langsomme, tøvende passager og pludselig eksplosioner i groteske udbrud. Det havde mindelser om Strauss’ ’Till Eulenspieges Lustige Streiche’.

En VIRKELIG glad overraskelse. Det kan være, det er et orkesterværk, Patrik Ringborg og Malmø-orkestrets musikerne har spillet en masse gange og altså er fortrolige med. Men jeg mener ikke, det er opført særlig tit Danmark. Stenhammers symfonier er heller ikke standard-repertoire hos danske orkester – det skulle da være i Herbert Blomstedts tid som chef for Radiosymfoniorkestret, men det er i så fald længe siden.

SÅ mange tak for det Malmø Opera-besøg. Og så er jeg endda lige ved at glemme, at orkestret også havde vores danske tenor Adam Frandsen med som solist, så udmærket syngende som den tragiske Eugen Onegin-helt Lenski, der drager sin sidste syngende suk over livet og skæbnen, før han bliver dræbt i duellen med sin ven Onegin. Og som endnu et mellemspil i koncerten: Adam Frandsens sikre levering af digter Rodolphes selvbiografi til Mimi, der har tabt sin nøgle på gulvet i hans atelier i Paris – ’Che gelida manina’ – så kold den lille hånd er… og nu skal du bare høre: Jeg er digter…. Dén kan Adam Frandsen, og vi er med på den.

MUSIKANMELDERRINGEN – de københavnske musikanmelderes forening – havde under Malmø-koncerten lejlighed til at overrække årets priser til pianisten Gustav Pietkut og sopranen Clara Cecilie Thomsen – hende har vi anmeldt flere gange i det forløbne par sæsoner, og husker hende især for hendes formidable Alcina i Händels opera af samme navn, da Opera Akademiet præsenterede sine nye skud i 1918. ’Et kølleslag af kvindelig selvsikkerhed’ noterede vi. Hun er et godt valg til prisen.

gregersDH.dk

PS: Tak for to kommentarer modtaget 9.6. Den ene fra Kurt Christensen, den anden fra Mogens Andersson, begge vedr. Adam Frandsen, som jeg havde kaldt Anders Frandsen. Det er som det fremgår rettet nu.

gregersDH.dk

 

1 Comment

  • Fast tenoren heter förmodligen Adam Frandsen och vad gäller Stenhammars Serenade har den bara spelats en gång i modern tid, vilket var för ett par månader sedan sedan…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indtast captcha *