Urban Wedin som Macbeth omgivet af de tre hekse Britta Ingmarsdotter, Jenny Rosen Wedin og Mia Ternström (Foto: RJK)

MED KOLDT BLOD

 
Hamlet Scenen på Kronborg spiller ’Macbeth’ som et middelalderspil, kort, knapt og musikalsk med det svenske ’Romeo og Julie Koret’ som aktørerne. 

****

 
HVAD dette ikke er:
Ikke Shakespeares ’Macbeth’ i udsøgt skuespiller-udgave – Old Vic fra fad med Kenneth Branaghs og Lawrence Oliviers ånd svævende over præstationer og traditioner.
Og det er heller ikke drastisk koncept-teater i nutids-instruktion med guns og hurtige tanks, filmede projektioner og FET og PETs skrappe drenge i action.
Det er en madrigal. Eller rettere: Flere madrigaler. Alle sammen bygget op som kernepunkter i fortællingen om Macbeth og Lady Macbeth, der systematisk lader den ene efter den anden myrde, konge og arvinger – for selv at komme til fadet.
Vi får altså historien fortalt, og dét i yderst koncentreret form.
Men det, der gør dramaet interessant i denne udgave, er musikken. Samtlige medvirkende er korsangere i ’Romeo og Julie Koret’, der er knyttet til Dramaten i Stockholm.
Koret har gjort det til et speciale at omskabe Shakespeare-dramaer til fortættede fortællinger med alle medvirkende som skuespillere, men først og fremmest sangere, og først fremmest: Korsangere.

KOR

Et fortællende kor. Ikke helt på samme måde som koret i det klassiske græske drama, der er så at sige stand by ved scenekanten for at berette alt det, vi skal have af baggrundsviden for at forstå, hvad skuespillerne foretager sig.
Her er de hele tiden aktører og korsangere på en gang. Replikker veksler med korte madrigaler og satser af den franske renæssance-komponist Josquin Desprez, der levede ca. hundrede år før Shakespeare og udviklede korsang til noget, der senere blev grundlag for den særlige kunstart: Opera. Det er meget tænkeligt, at Shakespeare har kendt hans musik. Men her er det altså dags dato-svenskere, som har valgt at bruge hans korte satser for at lægge en stemning af både skønhed og humor som kontrast til den blodige historie.

KØLIGT

Det skaber en distance og nøgtern dramatisk kølighed over de rædsomme hændelser. Blødgør dem ikke, men bliver til et kontinuum af nærmest middelalderlige billeder af rædsler, ømt kærtegnende, men også registrerende, næsten på Bertold Brecht-maner.
Det er en meget fascinerende fremgangsmåde, der fjerner os fra at gribes af skuespillernes enkeltpræstationer. Og tilfører en stemning af uhyggelig skønhed i de forfærdende begivenheder.
Anderledes kan jeg ikke fortolke det. Nogle vil sikkert være desorienterede og savne forklaring på de kort fortalte hændelser og udsagn. Forståeligt. Men jeg tror, man skal lytte, lige så meget som man skal se, for at få fuldt udbytte er noget, der nærmest er sat op som et middelalderspil.

GregersDH.dk