Joachim Knop, Silke Biranell, Nicoline Siff Møller og Thomas Ambt Kofod i ‘Lyset over Skagen’ (Tegn.: Claus Seidel)

PENSELSVING PÅ SKAGEN

Et godt og utrætteligt initiativ tilbage i den jysk-danske musical-verden med ’Lyset over Skagen’.

Komponist: Kim Sørensen. Tekst: Tomas Høg. Instruktion: Daniel Bohr. Scenograf og lysdesign: Jesper Kongshaug. Kapelmester: Edi Premate. Medvirkende: I alt 18 skuespillere og sangere, bl.a. Thomas Ambt Kofod, Jesper Lundgaard, Nicoline Siff Møller, Joachim Knop, Anders Bircow, Anders Teigen. Desuden 12 musikere.

***

LANDSKABET er fyldt af musicals. I forskellige modeller. Det Ny Teater med flot gennemarbejdede opsætninger af moderne klassikere som ’Phantom of the Opera’ og ’Spillemand på en tagryg’ (dette efterår). Tivoli og Musikhuset i Århus laver glatlakerede ungdoms-musicals som ’Flashdance’ og ’Dirty Dancing’. Fredericia Teater bruger Disney-stof, men prøver også nye veje med danske egenproduktioner som ’Seebach’ og Shu-bi-dua’.

OGSÅ på jysk grund har vi så komponisten Kim Sørensen, som i mange år under fanen ’danske musicals’ skaber en række opsætninger med emner som ’Egtved Pigen’, ’Peter Sabroe’, ’Demokraten’, ’Ole Rømer’, ’Fregatten Jylland’ og nu: ’Lyset over Skagen’, der havde premiere i torsdags i Frederikshavn Arena og blev overført til Falkonerteatret i København i weekenden. Kim Sørensen og hans folk fortsætter altså helt bevidst kursen med dansk kulturhistorisk stof, der har en baggrund især i det jyske. Originalt og spændende i både pædagogisk og kunstnerisk forstand.

’LYSET OVER SKAGEN’ er ikke ny. Vi så og anmeldte musicalen allerede i 2007. Et knaldgodt emne: Dramaet i årene omkring 1900 mellem malerne P.S. Krøyer og Michael Ancher, deres koner Marie og Anna og den svenske komponist Hugo Alfvén. På én gang malerkunstnerisk og privat jalousidrama. Marie kæmpede for at finde balancen mellem at være sin mands inspirerende støtte og samtidig udvikle sine egen maler-ambitioner, Krøyer med at tyre sin maskuline selvhævdelse, og begge med få styr på den rablende forelskelse, der greb Marie, da den svenske komponist Hugo Alfvén trådte frem på Skagen-arenaen og greb ind i deres ægteskab. Det er gyldent stof til en musical, ligesom det har været på film og i romaner.

I 2007 konkluderede vi vores to-stjernede anmeldelse af ’Lyset over Skagen’ med at skrive: ”Noget må der ske, som kan løfte partitur, tekst og dramaturgi”. Det står jeg gerne ved nu tolv år efter – men der er ikke sket så meget. Det meste fungerer næsten som en gentagelse af forestillingen i 2007. Bortset fra, at Silke Biranell har overtaget rollen som Marie Krøyer fra Maria Lucia Heiberg Rosenberg, og Tomas Ambt Kofod er P.S. Krøyer i stedet for Casper Philipson. Både Biranell og Kofod er glimrende sangere og rigtige figurer ligesom Joachim Knop og andre i hovedrollerne, Nicoline Siff Møller, der var Anna Ancher allerede i 2007, Jesper Lundgaard, Anders Bircow og Anders Teigen.

DET har ikke betydet nogen forringelse af opsætningen, tværtimod. Problemerne ligger ikke i de gode enkeltpræstationer – de ligger i den umættelige lyst til at udbrede og splitte forestillingen op i for mange enkeltepisoder. Forståeligt, for der er så meget at tage af – vi skal have både fiskerlivet ved Skagen og det mondæne københavnske selskabsliv på banen. Vi skal med Alfvén og Marie til Italien og konkurrere med Det Kgl.s Napoli-scener. Der tilføjes sidespor på sidespor, som selvfølgelig har miljø-funktion og kulturelt-historisk kolorit, men som ikke supplerer, men distraherer det centrale drama.

MANGFOLDIGHEDEN passer en instruktør som Daniel Bohr fint, han lægger ikke fingrene imellem med påfund og forsøg på at opfylde og udfylde Jesper Kongshaugs kønne lyssætninger, der i sig selv kæmper med at skabe en Skagen-stemning på den favnebrede scene, men har svært ved det.

TEKST og dialog fortsætter med at have trættende rim og formuleringer, som bærer os i retning af maskinskårne, klassiske festsange, og Kim Sørensens musik døjer med en del klichéer og gentagelser i melodik og instrumentation. Der er højdepunkter i partitur og scenegang – f.eks. det korte opgør mellem Krøyer, Marie og Alfvén. Eller Annas og Maries indbyrdes forsøg på afklaring. Og senere Maries drastiske, men bevægede afsked med Krøyer. Der er steder, hvor musikken udfolder sig enkelt, smukt og dramatisk. Og hvor det sanglige potentiale hos Ambt Kofod, Knop, Biranell og Siff Møller kommer til fuld udfoldelse.

VI er med andre ord i 2.akten efter pausen, og dermed i et kvalitetsmæssigt løft hen mod musicalens slutning. Tydeligt kvitteret med positive reaktioner fra den fyldte sal på denne 2. aften i Falkonerteatret. Herfra tilføjer vi en ekstra stjerne til ’Lyset over Skagen’.

gregersDH.dk