Percussionist David Hildebrandt i ‘Liebestod’ (Foto: Søgaardfilm)

FALDNE PÅ KÆRLIGHEDENS SLAGMARK

Kærlighed til døden. Hjertet, der brister. ’Liebestod’ – en klinisk mini-opera af køligt, bevægende styrke på Takkelloftet

Komponister: Sofia Jernberg og Henrik Steinberg. Libretto: Cia Rinne. Iscenesætter: Louise Beck. Medvirkende: Sofia Jernberg, Katinka Fogh Vindelev, Oscar Boy Willems og musikerne Andreas Borregaard (akkordeon), David Hildebrandt (Percussion), Garth Knox (viola d’amore), Nina de Heney (kontrabas) og Tine Rehling (harpe).

****

SMUKT. Publikum sidder som rundt om en slagmark af faldne musikere. Hvor er vi? Over skyerne tilsyneladende, i himmelsk belysning – de faldne musikere på vej mod det wagnerske Valhal?

VI er ledt på sporet af værkets titel ’Liebestod’ og programmets beskrivelser af relationerne til Isoldes dødelige forløsning med Tristan i sine arme, hendes ’Broken heart’-død, den store og definitive kærligheds uafvendelige kulmination. Vil musikernes instrumenter blive stående tilbage som skulpturelle symboler på levet musiker- og sangerliv? Nej. Vi er til en koncert, en mini-opera, der skal bringe liv til myten om den dødelige kærlighed. Og musikken skal spille. En af musikerne, d.v.s. ham, der betjener de forklarende overhead-teksterne med store forklarende overskrifter hen over gulvet – LOVE, HEART, DEATH m.m. – har rejst sig som den første og begynder at samle en cirkel af bøger og partiturer sammen. Vi kan ikke se titlerne, men en af den er i hvert fald klaverpartituret til Wagners ’Tristan’, han slår op på forspillets første side, og mumle-nynner de berømte, uforløste akkorder, varslet om musikkens uendelige opløsning i naturens lovmæssige destruktion.

ER vi med? Ja. Også da den elegante viola da gambe-spiller i hvidt outfit sænker sin violin efter nogle få akkorder og fortæller – hvad? Svært at fange, som de fleste af de medvirkendes udsagn undervejs i den en time lange forestilling. Ikke så underligt, for alt, hvad musikerne og sangerne siger, bliver sagt på en blanding af dansk, engelsk, fransk og vist endnu flere sprog, et ragnarok af babylonisk sprogforbistring, det ’broken heart’, som det handler om, tænkt som et almenmenneskeligt vilkår. Vi behøver ikke forstå det helt – men meningen rammes mere håndfast med den kliniske video-strøm af hjerteslag, der aftegner sig på gulvet.

PÅ den måde er, hvad vi oplever, mest en koncert med enkelte sopransoli omkring en handling, hvor en af de syngende kvinder dør som centrum i en forening af røde tråde – fiktive blodårer til hendes hjerte? eller en art Ariadne-tråde, der binder hende til sin skæbne og kærlighedens vilkår: At dø af hjertesorg.

SMUKT som vision, og i hvert fald som koncert – harpe, viola, slagtøj, kontrabas og akkordeon i stadig nye små scener og satser, dvælende, afvekslende rytmer, instrumentale, fortællende små musikalske billeder, der fanger os og ledsager sangstemmerne med intime klanglige illustrationer, endda selv er sangere ind imellem, for musikerne danner diskrete vokale akkompagnementer. Musikerne som aktører sammen med sangerne.

SOM sagt: Smukt. Et stilfærdigt, originalt gæstespil fra ensemblet OperaNord.

gregersDH.dk