Siff Vintersol i ‘Klædt af’ på Aveny-T under skoleforestilling. (Tegn.: Claus Seidel)
VELKOMMEN PÅ NETTET
Internettet er nådesløst. Det fungerer med bind for øjnene og spreder pest.
Manuskript: Sonja Ferdinand. Iscenesættelse: Amanda Linnea Gunman. Scenografi: Sofia Staal. Medvirkende: Siff Vintersol.
’Klædt af’ spiller på Teater Aveny -T indtil 6. december. Varighed: Ca. 1 time u. pause.
****
FOR et par dage siden sad jeg i S-toget på vej til en premiere på Det Kgl. Kupeen var stopfyldt og midtvejs sat tre teenagere – to piger og en dreng – og fyrede løs med glade beretninger om deres erotiske – sjove og åbenbart aldeles problemfrie – erobringer under fester. Vi andre skulle høre det hele.
MÅSKE kunne man lige have anbefalet dem at lægge vejen om ad Teater Aveny T på Frederiksberg og høre skuespilleren Siff Vintersol (herligt navn) fortælle om, at erotiske oplevelser ikke nødvendigvis er til deling hvor- og når som helst.
HUN er alene på scenen og spiller historien om pigen Alice, der har været til fest, har mødt en fyr og er blevet filmet gennem et vindue af en eller anden, mens de to bollede. Billeder og film af den uskyldige hændelse er blevet sprøjtet rundt på nettet. Vi taler altså om fænomenet krænkelse. Krænkelse i ekstrem grad. Fordi krænkelsen er ustyrlig. Billeder på nettet kan brede sig som pest. Og gør det.
STYKKET hedder ’Klædt af’. Titlen associerer sikkert af pr-årsager umiddelbart til pigen og den beskrevne handling. Men rammer i virkeligheden mere præcist andre menneskers reaktioner på handlingen. Dokumentarfilm-instruktøren, der indædt herser med pigen for at få hende til at fortælle til kameraet, hvad hun har oplevet. Advokaten, der skal føre en sag for hende, og taler til hende om forpligtelser. Pigens far, der kun har formaninger på repertoiret. Og nettet, det anonyme, der opererer som et system, udeltagende.
SIFF Vintersol spiller pigens virvar af reaktioner og følelser igennem. Usikkerhed, forvirring, tvivl, op- og nedture, et indre bombardement af erindringsglimt fra festen og natten. Forsøg på forklaringer, selvbebrejdelser. Replikker fra pigens omgivelser sidder som hamret i hendes hoved. Hvad filmmanden, advokaten, hendes far, hendes elsker den nat har sagt. Susende ryk tilbage i, hvad hun har været ude for. Tåget ind imellem, ordret gengivet i næste øjeblik.Eller natlige fantasier og mareridt. Fysisk bruger hun sin krop på den lille scene, omgivet af publikum, til voldsomme og krampagtige udtryk for sine oprørte følelser.
JEG så forestillingen denne mandag formiddag ved en skoleforestilling. 7. klasser fra frederiksbergske skoler i afventende tavshed og lydhørhed over for blanding af det genkendelige og det uventede. Emnet, de ved noget om fra den almene diskussion om det. Og det uventede: Den skuespillermæssige fremstilling, de hurtige rolleskift, Siff Vintersol, der bryder scene-rammerne ved at stikke sin mikrofon ned til nogle og få dem til at svare ’ja’ eller ’nej’ på logiske og klare spørgsmål.
DET er en times elementær indvielse i dramatisk funktion. Og et emne lige til at diskutere videre.
gregersDH.dk
