Nanna Skaarup Voss, Sara Ullner, Jesper Groth og Elliot Hove i ‘Kendte Folk’ på Skuespilhusets Ll. Scene (Tegning: Claus Seidel)
*
*
*
*
*
*
*
*
I PARADISETS HAVE
4.års elver fra teaterskolen smider tøjet, men ikke talentet ved deres præsentationsforestilling i Skuespilhuset. Mark Twain og Morti Vizki giver dem mulighederne.
Twains ’Kendte folk’ og Vizkis ’Kendte folks børn’ spiller på Skuespilhusets Lille Scene til og med 25. oktober
****
DET kan man kalde en udfordring, der vil noget. Seks 4.års elever på teaterskolen – den, der nu er blevet fin og hedder Statens Scenekunstskole – har kastet sig ud på det dybe vand i en dobbeltforestilling.
Mark Twains ’Evas dagbog’ til at begynde med. Fulgt op af Morti Wizkis ’kendte folks børn’, et stykke radiodramatik, hvis indhold er lige til at klistre oven i Mark Twains historie.
Mark Twain skrev for over hundrede år siden en munter og tankevækkende fabel om, hvordan Paradisets Eva oplever verdens skabelse.
Og Morti Vizki fortsætter med historien om, hvordan Adam og Evas sønner Kain og Abel kommer op og nappes, fordi Kain bliver sur over, at Gud er mere glad for Abel, der ofrer sit lam, end for Kain, der ofrer en stak korn. Kain bliver derfor gal og slår Abel ihjel.
SOM HERREN SKABTE DEM
Hvordan kan det nu blive til en forestilling, de seks unge kan præsentere sig i?
Enkelt har det næppe været netop denne aften, hvor skuespillerne egentlig skulle have været syv i tal. Men for et par dage siden blev nr. 7 syg – Jakob Femerling Andersen hedder han – og så har de andre drenge, Alexander Clement, Elliot Hove og Jesper Groth, for ikke at tale om de tre piger, Nanna Skaarup Voss, Sara Ullner og Anne Plauborg måttet klippe og klistre i dialog og replikker for at få det til at hænge sammen.
Det mærker vi som publikum ikke noget til – slet ikke i Twain-delen, hvor vi er fuldt underholdt af den tredobbelt eksponerede Eva, som vågner op i Paradiset i skikkelse af tre jomfruer, der står op fra den frodige jord, som Herren har skabt dem, d. v. s. særdeles nydelige. De har dårligt nok stønnet sig salige over Havens dyreliv og lyksaligheder, før de opdager, at de ikke er alene, men at tre unge herrer allerede bebor Paradiset. Tre Adam’er, som kan være nemme at forveksle med dyr, for de kravler i træer og plasker i vand og bliver faktisk lige så målløse over den tredobbelt Eva-invasion, som pigerne bliver målløse over deres tilsynekomst.
Foretagsomheden i denne Edens Have er stærk underholdende. Jacob Schokking, der både har instrueret og lavet scenografien, bringer de seks spillere i alskens aktiviteter med klatren i træer, pjask i fiskedam, krydsning af Niagara-vandfald og baksen med store og vilde dyr, slanger, elefanter og fortids kæmpeøgler, det meste animeret af Schokking med mobilisering af hans fantasifulde videomanipulationer.
BRODERMORDET
De ’kendte folk’ Adam og Eva bliver så afløst af de ’kendte folks børn’, og så får vi historien om den jaloux Kain og brodermordet, om ikke præcis som den fortælles i 1. Mosebog. For nu er pigerne med i spillet, her som tredobbelt Lucifer i laber, provokerende rødt og høje hæle. Forførerinder, der prøver at lokke begge brødre i uføre.
1. Mosebog er ikke glemt, men vi er i en art nutid hos Vizki, den tidligt afdøde forfatter, og brødrene og Lucifer-modellerne er nu fuldt påklædte, hvilket selvfølgelig er en skuffelse al den stund, at Morti Vizki gik under tilnavnet ’kroppens digter’.
Der er en vis forvirring omkring Kain-skikkelsen, der spilles af så den ene af drengene, så den anden, men omrokeringer på grund af den forsvundne 7’er kan jo have medført så meget.
Det afgørende ved en sådan præsentation af et afgangshold er at konstatere talent, kunnen og personlighed. Og det er der ingen mangel på i denne forestilling.
gregersDH.dk
