Tomas Ambt Kofod, Kurt Ravn og Julie Steincke i ‘Jekyll & Hyde’ på Det Ny Teater (Tegn. Claus Seidel)

ET GENNEMBRUD

‘Jekyll & Hyde’ på Det Ny Teater er flammende flot teater med en Tomas Ambt Kofod i et fuldstændigt gennembrud som musical-stjerne.

Steve Cuden & Frank Wildhorn’s ’Jekyll & Hyde’ baseret på R.L. Stevensons roman. Iscenesættelse: Daniel Bohr. Scenografi: Paul Farnsworth. Dirigent: Per Engström. Medvirkende bl.a.: Tomas Ambt Kofod, Julie Steincke, Kurt Ravn, Camille-Cathrine Rommedahl, Carl-Christian Rasmussen, Christian Berg, Martin Loft, Ulla Sell, Simon Duus, Søren Bang Jensen, Martin Loft, Kristian Jensen, Kim Hammelsvang Henriksen, Anders Teigen, Michael Lindvad, Anna Vaupel m.m.fl.

‘Jekyll & Hyde – the Musical’ spiller på Det Ny Teater indtil den 17.april

*****

SÅ er der musical! Fest og farver, ikke sandt! Glad finale i pomp og glimmer! Happy End!
Nix. Happy End – det er på Det ny Teater advokat Kurt Ravn, der løfter skyderen og plaffer helten Dr. Jekyll ned for fødderne af den hulkende brud midt under finale-brylluppet.
Musical-genren fik allerede for et par generationer siden et velrettet knæk som munter efterfølger til den glade wiener-operette. Det var med ’West Side Story’. Andre fulgte efter. ’Les Miserables’ f.eks. Mord og bandekrig. Død og revolution.
På begge de to store musical-foretagender, der præger disse år i Danmark – Fredericia Teater og Det Ny Teater – går man heller ikke af vejen for at vende musicalen fra glad kulør i kinderne til knyttede næver og blod på hænderne.
Nu er der så drab og krudtrøg til at afslutte ’Jekyll & Hyde’. Knust kærlighed, Smadrede drømme.
Historien er den velkendte Robert Louis Stevenson-fortælling om videnskabsmanden Dr. Jekyll, der eksperimenterer med at spalte et menneske i sine to sider: Den gode og den onde. Ingen vil være doktorens prøveklud, så han må selv til det. Og det går som en leg, En uhyggelig leg. Grueligt galt.
Som god prøver han at holde facaden, spærrer sig inde fra omverdenen med sine kolber og apparater og en påstand om, at han arbejder så sveden springer. Som ond farer han forvandlet ud i natten, myrder og voldtager. Lykkelig og forpint på én gang.

SCENERIET

Den voldsomme historie løses på Det Ny Teater med et vældigt sceneri af et spruttende djævlemaskineri i et laboratorium, der breder sine hylder helt ud på teatrets balkoner med opmarcher af giftflasker. Orkestret er placeret oppe bag scenen, synligt, som havde det indtaget en udsigtsbalkon nord for stjernehimlen. Mens alt nedenfor er hyllet i det skumleste, halvlumre klunkemørke. Publikum har fået nogle striber pladser på selve scenen, så de kan sidde som var de tilskuerne til dissektionerne i det gamle Anatomisk Institut i Bredgade.
Scenen er befolket med optrin af alskens social-porøst godtfolk, som hentet fra hele slagmarken af londonsk luder- og kriminal-ros kendt fra Hogarths 1700-tals tegninger, ’Tiggeroperaen’ og Sherlock Holmes.
Persongalleriet af ludere, stoddere, nævenyttige professorer, strissere og elendige prælater er talløst (se rollelisten), men lad os se på titelrollen:
Den ulyksalige Dr. Jekyll og hans alter ego Mr. Hyde…
Han bliver spillet af Tomas Ambt Kofod. Hvem? Spørger De måske. For det er egentlig utroligt. Tomas Ambt Kofod har spillet striber af store roller gennem de senere år på Det ny Teater, han er vokset og vokset med opgaverne, ikke så mange andre end Det Ny Teater har interesseret sig rigtig alvorligt for ham, han optræder vist ikke i uge- og billedblade, han har ikke store roller i tv-serier, deltager i det hellige, almindelige kändis-show.

STEMMER

Så hvad er meningen? Det spørger vi bare om, uden andet svar end at det da også er sært, for han er fremragende, en flot fyr, en sanger med en eminent stemme, stor og velklingende, en formidabel vitalitet og dramatisk kraft på scenen, uimodståelig sikker på, hvad han gør, fængende og præcis i hver replik.
Ved sin side har vi på Det Ny den nævnte advokat med seksløberen, Kurt Ravn i venlig og stålsat form, og synge kan han jo også.
Om de to kvinder, der gror i farvandet på tværs af den eksperimenterende Dr. Jekyll, lad os sige følgende: De er rimeligt væsentlige for handlingen, begge rutinerede Ny Teater-kunstnere, men de fylder kun delvis deres roller ud her: Camille-Cathrine Rommedahl er pæn og en smule uinteressant som doktorens forsømte brud og hendes sangstemme er flad og bleg.
Julie Steincke synger, som vi ofte har hørt hende, med en skarp, vibratofyldt stemme, det kunne måske passe godt til den hårde luderrolle, men pigen Lucy skal vise andre og svagere sider og dokumentere, hvorfor Dr.-manden også kan blive øm i koderne. Dér kommer Julie Steincke til kort. Charme og sex er hos hende reduceret til noget, man kun kan slå sig på.
Det hele sceneri på Det Ny Teater er imponerende. Daniel Bohrs iscenesættelse præget af hans glimrende sans for at arrangere især de store optrin – 2.aktens indledende scene ’Murder! Murder!’ oven på den myrdede biskops begravelse – er en herligt flydende og afvekslende massescene – med London-paraplyerne højt hævet som sorte paddehatte.
Savner vi så meget som en dråbe regn dér? Illusionen af ’raindrops falling’ på den makabre begivenhed er mageløs. London i grotesk ceremoni og en massemorder i fuld sprint mellem paraplyerne. Du godeste!

gregersDH.dk