‘I puritani’ Den Jyske Opera, Aarhus 17.8.2016

Henriette Bonde-Hansen og Merete Mærkedahl i ‘I Puritani’ (Foto: Den jyske Opera)


BEL CANTO

I METERMÅL

 

 

’I puritani’ er bel canto i løbende meter, Henriette Bonde-Hansen er formidabel i hovedpartiet, og Den Jyske Operas afgående chef Annilese Miskimmon fortæller lidt anstrengt sin egen familiehistorie med iscenesættelsen.

Iscenesættelse: Annilese Miskimmon. Scenograf: Leslie Travers. Dirigent: Tobias Ringborg. Medvirkende: Henriette Bonde-Hansen, Leonardo Ferrando, David Kempster, Wojtek Gierlach, Mathilde Paulsson, Jens Christian Tvilum, Jens Bové og Merete Mærkedahl.

’I puritani’ spiller også 19. og 21. august i Musikhuset, Århus. Det er en coproduktion med Welsh National Opera. Varighed: Knap tre timer.

****


Den Jyske Operas chef Annilese Miskimmon er på vej væk fra jobbet – hun skal være chef for Den norske Opera i Oslo.
Det er næsten et testamente, hun efterlader sig med den forestilling, der havde premiere denne aften. Hun har sat Bellinis ’I puritani’ i scene. Det er ok – danskerne er sultne efter bel canto i disse tider. Det får de, og det leverede Bellini senest med ’Søvngængersken’ på Opera Hedeland i forrige uge.
’I puritani’ – ’Puritanerne’ – er bel canto-bravour i lange baner, så lange, at vi dårligt nok ser enden på det undervejs, og det er fint omend ganske trættende, for handlingen, hvis vi skal det handling, er lige så langstrakt. En kærlighedsaffære fra 1600-tallets England under borgerkrigene mellem katolikker og de protestantiske calvinister, puritanerne kaldet, deraf operaens titel.
Da vi anmeldte en fuld Tivoli-opførelse af ’I puritani’ for præcis to år siden – kaldte vi den ”en god historie, der bare ville være fortalt bedre af Verdi, hvis det havde været ham, der fortalte den.”
Annilese Miskimmon har aktualiseret historien med et bestemt og meget personligt greb. Hendes familie stammer fra Nordirland, og hun mobiliserer stærke følelser for den gamle konflikt mellem katolikker og protestanter i Nordirland, den konflikt, der kulminerede i næsten borgerkrigslignende tilstande så sent som i 1970’erne.
Hun skriver udførligt om det i programmet som forklaring på sin håndfaste iscenesættelse af operaen, hvor de tre akter er dobbeltsporet, dels foregår i borgerkrigsmiljøet i 70’erne, dels i 1600-tallet. Med kostumeskift og delvis dekorationsskift. Plus den lille finte, at hovedpersonen, pigen Elvira, er dobbeltbesat. Henriette Bonde-Hansen har det originale, formidable sopran koloratur-parti, og skuespilleren Merete Mærkedahl (fra Aalborg Teater) er stum dobbeltgænger, en 70’er-skygge, der er med i fortid og nutid.
Diskret og egentlig uden at tilføre dramaet andet end en interessant historisk parallel. For Miskimmon en personlig pointe og en morale, der handler om forsoning mellem umage religiøse parter. Meget sympatisk.

EN LYSENDE ELVIRA

Bellinis og hans librettists fortælling om kærlighed på tværs af religiøse skel vil vi overlade til hjemmenes operaguider. Og holde os til det musikalske.
Pigen Elvira og hendes Arturo bliver sunget af Henriette Bonde-Hansen og den ungarsk-italienske Leonardo Ferrando.
Hun med al den sødme og klangskønhed, vi kender hos hende fra herlige, tidligere anledninger – det var f.eks. hendes præstation som Lucia i ’Lucia di Lammermoor’ på Den Jyske Opera, som gav hende Reumertprisen som Årets sanger i 2014 – hun er en sangerinde med stadig enestående fraseringer og udstråling.
Han en sikker og flot syngende tenor med en stålsat stemme – vi tænkte: En Franco Corelli-type – og uden betænkning over for luftlagene over det høje c.
Således blev vi i det hele taget beriget med gode sangere i forestillingen: Basbarytonen David Kempster, bassen Giorgio Valton, og blandt vores hjemlige tenor Jens Christian Tvilum og bassen Jens Bové. Det store kor i god form og orkestret solidt spillende med svenske Tobias Ringborg som dirigent uden at fordunkle den gamle Aarhus-kending Giancarlo Andretta, der dirigerede ’I puritani’ i Tivoli.
Annilese Miskimmon vil nok bliver erindret for denne meget personlige ’I puritani’. Men forhåbentlig endnu mere for hendes tidligere, fortræffelige iscenesættelser af Janacek-operaerne ’Jenufa’ og ’Katja Kabanova’.

gregersDH.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indtast captcha *