En øjenåbner
’Hamlet’ er tilbage på Gladsaxe Teater i forstærket skikkelse
*****
’Skuespillernes genkomst til scenen’, skrev Kasper Rostrup, da Gladsaxe Teater åbnede ved nytår efter al turbulensen med økonomisk sammenbrud, lukning. Og ævl og kævl om årsag – ikke om virkning. For virkningen var nok så markant. Først et teater, der forsvandt. Et teater, der har haft enorm betydning gennem årtier i dansk teaterliv. Så et teater, der kom igen. Hvorfor? Fordi Gladsaxe ville have et teater. Et folkeligt teater på egen grund. En situation, der virkelig ville noget. Ikke et teater, de blev sat ind fra oven. Et teater, der groede nedefra.
Og så med et snuptag: Den gamle leder og unge sjæl, Kasper Rostrup, hentet tilbage til chefposten.
THURE LINDHARDT
Hvad mente han med ’Skuespillernes genkomst til scenen’? Det kan vi se – igen – af hans ’Hamlet’, der var åbningsforestillingen i januar, og nu er genoptaget efter sommerferien med ny understregning af skuespillernes totalt afgørende rolle i sådan en forestilling. Jeg konstaterede selv dengang, at Thure Lindhardt formodentlig er en generations bedste Hamlet. En lysende, lydhør, sitrende og klog ung Hamlet – ”en Hamlet, der må kunne gøre Pia Kjærsgaard helt desorienteret. Historien om en dansker, der tøver ved aftrækkeren og tænker sig om”. For nu at citere min egen anmeldelse fra januar.
PREBEN KRISTENSEN
Det er en fremragende skuespillerpræstation. I en ’Hamlet’, der samtidig er gennemsyret af godt skuespil. Ikke mindst nu, hvor Preben Kristensen har overtaget rollen som konge- og brodermorderen Claudius efter Peter Gantzler. For Preben Kristensen et vældigt skridt efter de store og krævende komedieroller i ’Sommer i Tyrol’ og ’The Producers’. Men gennemført med en råstyrke og lurende skråsikkerhed, der kan skifte fra despoti til sølle undermenneske i givne øjeblikke og får rollen til at vokse i betydning som modpol til Lindhardts unge prins.
SØREN RODE
De andre roller i øvrigt løst med endnu større nærvær end ved den hurtige premiere dengang – tiden havde været knap til teatrets genopståen. Malin Brolin-Tani, Helle Merete Sørensen m.fl. Ikke mindst Søren Rodes slebne, syreholdige opportunist af en Polonius – ubetalelig underholdende og ubehagelig.
’Hamlet’ er en evig øreåbner – teksten melder nye bud hver gang, uanset hvor og hvordan man har fået teksten foldet ud tidligere.
Når jeg i overskriften har kalder det en ’øjenåbner’, hænger det sammen med, at Rostrups eminente brug af rummet tvinger os til opmærksomhed som var det en tenniskamp. Dit blik skal både flytte sig hele tiden og samtidig være limet til de enkelte skuespillere, som befinder sig flere steder i det store rum.
RUMMET
Det kan lyde af forvirret fokusering. Men bringer kom tilskueren helt op på mærkerne. En central scene som den, hvor Hamlet har instrueret den tilkaldte skuespillertrup i det spil, der afslører Claudius mord på Hamlets far, får ekstra kraft og spænding, fordi vi tvinges til at følge reaktionerne hele vejen rundt. Glimrende teater i en sal, der er som skabt til totalvirkninger af denne art.
Den forestilling bør være adgangsbilletten til, at Gladsaxe Teater får åndedrættet fuldt tilbage – også på længere sigt.
Gregers Dirckinck-Holmfeld
