Haabet Teater Møllen-gæstspil på Teater V 22.11. 2018

Til vands og til lands med dansk slavehandel for 200 år siden. Det er hårrejsende

Thomas Jacob Rønne og Ole Sørensen i ‘Haabet’ (foto: Teater Møllen)

 

 

HÅRREJSENDE

Til vands og til lands med dansk slavehandel for 200 år siden. Det er hårrejsende.

Forfatter: Mich Vraa. Dramatiker: Brian Wind-Hansen. Instruktør: Rasmus Ask. Scenograf: Laura Rasmussen. Medvirkende. Thomas Jacob Clausen Rønne, Connie Tronbjerg, Klaus Andersen, Ole Sørensen, Marie Lydie Melono Nokouda og Sheba Mikkelsen Hunter.

’Håbet’ fra Teater Møllen i Haderslev gæstespiller til og med lørdag 24. november på Teater V i Valby. Varighed: 2 t. inkl. pause.

****

UNDSKYLDNINGER er ok. Også for det pinlige danske bidrag til negerslaveriet for et år hundrede år siden. Men undskyldninger giver kun mening, hvis man ser dem som påmindelser om at opføre os bedre i den tid vi lever i. Historie er historie.

SANDELIG historie, der er pinefuld i dette tilfælde. Den danske slavehandel er beskrevet og beskrevet. Som Thorkild Hansen har gjort det i ’Slavernes kyst’. Som Alex Frank Larsen i tv-serie og bogen ’Legenden om Danmark’. Og mange flere. Også Mich Vraa i ’Håbet’, som nu er blevet dramatiseret af Brian Wind-Hansen til Teater Møllen i Haderslev. I øjeblikket på gæstespil hos Teater V i København.

STYKKET er – som romanen – et fletværk af indgange til at fortælle om slaveskibet ’Haabet’, der sejler til de Vestindiske Øer fra København som led i trekantshandelen Afrika-St.Thomas-København: Slaver fra Afrika til Øerne. Sukker fra Øerne til Danmark. Varer fra Danmark til byttehandel på Afrikas vestkyst.

DRAMAET er fiktion, bygget på delvis dokumentarisk materiale. Vi følger den dansk pige Marie Frederiksen, der er datter af en skibsreder og en sort slavepige. Hun lever trygt i København, men med forestillinger om sin afstamning, og derfor ombord i ’Haabet’ på vej til de Vestindiske Øer. Hun er stykkets ene hovedperson. Den anden er studenten Mikkel Eide med løse ideer om slavernes dårlige vilkår og en frelsergerning i den anledning. Det er de to, vi følger – hver for sig i deres gradvise opdagelse af den virkelighed, der i gru overgår deres fantasi. Brudstykkevis fortalt som citater af brev fra to tidspunkter: Det første 1803, da skibet sejler fra Danmark, det sidste 1824, da de er erfaringer rigere.

SOM teater er det øjenåbnende og stimulerende: Vi ser scenen som dæk og underdæk lukket inde af skibets tovværk, i næste øjeblik tovværket som afspærring og fængsel på Øerne. Et scenografisk kup, der gør alle handlinger rimelige i deres urimelighed, tove som pisk, afspærring, adskillelse, de hvide på dækket, de sorte klemt inde i lasten, psykologiske mure, der tvinger slaverne til at krybe, kaptajn og besætning til fri udfoldelse, nedgøring og mishandling.

DE to hovedpersoner: Mulatpigen med de europæiske vaner og pludselige erkendelse af sin fortid, fortalt i breve, læst hjemme i København af hendes mor. Og studenten, der får pillet sine humanistiske idealer fra oplysningstiden fra hinanden, da han vil ’befri’ en slavepige ved at tale hende til ’friheden’ – ”Du vil tale med hende!!!?” fnyser den forbenede kaptajn og slavepisker. Ikke bare tale TIL hende. Men MED hende!!! At studenten også brænder varm på pigen og voldtager hende, føjer spot til hans humanistiske dilemma, gør ham total kulret og får hans smukke visioner om ret og rimeligt over for slaveriet til at køre ud i tovene.

DEN forvirrede student spilles levende og med klassisk dramatisk diktion af Thomas Jacob Clausen Rønne. Pigen Marie ganske rørende af Sheba Mikkelsen Hunter. Andre roller er i øvrigt præcist besat – mest bemærkelsesværdigt af den sorte Marie Lydie Melono Nokouda som slavepigen og Ole Sørensen som den brutale skibskaptajn. Godt instrueret af Rasmus Ask scenograferet af Laura Rasmussen.

STYKKET er helvede til søs og helvede på jord. Et lærestykke i dansk skamfuld fortid, hvor handelsmænd og godsejere blev stenrige på slaveriet uanset statsbankerot i 1913 og geografisk nedtur. Og med fregatten ’Håbet’ som ironisk kommentar til den florissante handel og skibsfart, der skabte dynastier af velstand. Jo da, gerne en undskyldning over for de mennesker, vi engang kaldte ’niggere’. Selvom det er gratis i dag.

gregersDH.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indtast captcha *