Anders Juul og Karin B. Heinemeier i ‘Grünfeld forsvar’ (Foto: Palle Steen Christensen)
UFORKLARLIGE HÆNDELSER
Det prisvindende drama ’Grünfeld forsvar’ er en overraskende og fascinerende oplevelse på Teater-V i Valby
*****
På et tidspunkt ringer telefonen i hotellets reception tre gange. Uden at blive taget. Hvert ring stiger en tone.
Det er der ikke nogen forklaring på. Ligesom der ikke er nogen forklaring på så meget andet i ’Grünfeld forsvar’, Mikkel Walentins prisbelønnede stykke, skrevet til Teater-V i Valby som konkurrenceprojekt i efteråret. Og nu bragt til opførelse tre måneder efter.
Uforklarlige hændelser befolker handlingen i stykket.
En midaldrende mand ankommer en sen aften til et hotel et ubestemmeligt sted i et ubestemmeligt land. Han medbinger en undervejs opsamlet luder. Han bestiller et enkeltværelse hos receptionisten, som er en ung fyr, der afbrydes i en natlig telefonsamtale med sin mor, der formaner ham til at gøre noget ved sine studier.
INTET OG INGEN
Derefter kører alt ind i kryptiske handlinger og ubestemmelige hændelser. Intet og ingen er, hvad de giver sig ud for.
Luderen siger, hun er flyveleder. Receptionisten, at han er læge. De tre personer bytter identiteter undervejs, går ind ad døre, men kommer ud gennem andre døre, har sex af mere eller mindre fuldbyrdet art, løber kondiløb i natten, belurer hinanden, spiller skak, tømmer på skift receptionens beholdning af sprut. Pigen føder barn, eller gør hun?
Handlingsforløb løber sammen i skæve kombinationer, undertiden i parallelløb med noget, som gengives i et tv-program, der kører på en skærm, vi som tilskuere hører lyden fra, men ikke ser. Den midaldrende mand læser en novelle i et pornoblad og opdager gennem et vindue i hotellet, at luderen og receptionisten foretager præcis de samme manøvrer i dobbeltsengen – han er til illustreret porno, naturligvis dobbelt animerende.
Og så har telefonen altså den interessante egenskab, at den stiger i tonehøjde, når den ikke bliver taget. En irriteret og ophidset telefon.
MENTALT CIRKUS
Alt er levende – sære udstoppede jagttrofæer på væggene mumler med, når det stikker dem. Eller er det bare vores fantasi, der fostrer det halve i denne labyrint af hændelser i hotellobbyen?
Ligesom det mentale cirkus fylder hovederne på de tre personer, der er ofre for det alt sammen i drømme eller ønskedrømme, i skæve hallucinationer, i fantasterier, der er forlængelser af antændte lyster eller mareridt.
Forfatteren Mikkel Walentin er ikke for ingenting dr. på en afhandling om hjernens arbejde med sprog og rum. Vi delagtiggøres i artistiske biprodukter til hans forskning, dramaer af spind, uhyggelige, komiske. Uhåndgribelige, fordi de konstant er nødt til at bøje af eller give op over for ukontrollable processer.
BLOD DRIVER
Torben Zeller spiller manden, der uhjælpeligt er offer for elementære kvindelige manipulationer, glimrende i sin forvirring over for det ubegribelige. Anders Juul er lige så hjertegribende kastet ud i ungdommelig tummelums, hvad enten han har portierkasketten på eller har skiftet til kontormandens bløde hat. Og selvom vi langt han ad vejen opfatter Karin Bang Heinemeiers luder som den fatale operatør og mandedomptør, skal vi ad omveje også frem til hende som offer for sine egne mystifikationer.
Der bliver gået hårdt til excesserne i mange scener. Blod driver, klæder flås. Underlivets safter tænker vi os til.
For scenografen Nadia Nabil Nielsen må det have været en lystfyldt opgave at omdanne Teater-V’s scene til noget i retning af en location i David Lynch’s ’Twin Peaks’.
For instruktøren Emil Hansen i lige så høj grad en fornøjelse i at finde på sceniske lyd- og speciel effects. Wienerisch valsemusik toner med ironisk schwung stykket igennem.
SURREALISME
Det er en overraskende genoplivning af det surrealistiske teater, vi kender fra 20’rne og 30’rne, men stort set aldrig ser mere. Måske bortset fra Wilhelm Freddies uskyldige lille ballet ’Kærlighedens triumf’, som Statens Museum
Viste forrige sommer. Ataud, Aragon – næh. Men selvfølgelig: Strindbergs ’Et drømmespil’. Tæt på. Ganske vist skrevet langt tidligere.
Som teater er ’Grünfeld forsvar’ effektivt og animerende. Gys, krimi, komisk, kulørt, fyldt af overraskelser.
Stykkets titel? Et spil skak står rede på sofabordet. Luderen spiller sin midaldrende kunde sønder og sammen, da hun med hård hånd gennemfører ’Grünfeld forsvar’, en berømt manøvre, Bobby Fischer som 13-årig bankede en stormester med i New York i 1956
