Thomas Bang og Mette Døssing i ‘Glasbobler’  (foto: Rasmus Baaner)

PÅ

HERRENS

MARK

Talentfuldt, skæbnetungt debutdrama af den nybagte dramatiker Julie Petrine Glargaard, der nu er husdramatiker ved Aarhus Teater.
Anmeldt på grundlag af en forpremiere onsdag 15.april.

Julie Petrine Glargaard: Glasbobler. Instruktion: Alexa Ther. Medvirkende: Inge Sofie Skovbo, Mette Døssing, Sicilia Gadborg Høegh, Thomas Bang og Victor Marcussen.

Glasbobler’ spiller på Aarhus Teaters Studio Scene indtil

***

HER må vi nok vente og se, hvad der videre kan ske: Vi er til forpremiere på et stykke ny dramatik. En debut af den 30-årige Julie Petrine Glargaard, der har gennemgået dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater og nu er ansat som husdramatiker ved teatret i tre år.
Hende debutstykke hedder ’Glasbobler’. Ordet antyder noget svævende, der kan gå hen og briste. Det hænger godt sammen med det, vi oplever: Fem skrøbelige væsener i en fælles skæbne: De holder deres liv mellem hænderne, men slås med sig selv og omgivelserne for at få dét liv til at give mening. Alle fem kredser om desorientering og forsøg på at overvinde desorienteringen.
De fem befinder sig mest på et plejehjem eller hospital, vi ser dem fra begyndelsen siddende på stribe som i et venteværelse. De femten scener, der udgør forløbet markeres med en truende nedtælling over hovedet på dem.
Deres skæbner tælles ned. Mod nulpunkter? Måske. I hvert fald befinder de sig alle på en slags Herrens mark. En bibel spiller med.

KULRET AF BIBELEN

Inge Sofie Skovbo er en aldrende kvinde, der lever i sin egen fortid med friske dansetrin og faste bryster som holdepunkter for erindringen. Til stor irritation for plejeren, Thomas Bang, der spiller en forvildet utilpasset fyr, som koger op over hvad som helst. Også over, hvad hans samleverske, spillet af Sicilia Gadborg Høegh, gør – hun er den sundeste og mest livsduelige af alle fem, opererer med kost og spand og får beslutsomt foretaget en abort – hvad hendes frustrerede fyr ikke tilgiver hende, for han har fået et anfald af religiøsitet, da han har fået fingrene i en bibel, hugget fra en pige på gaden, efter at pigen har tabt alle sine teologiske studiebøger, da han prøver at tigge piller fra hende, og hun i sin venlige iver for at finde nogle på bunden af sin taske får hældt alle bøgerne ud over fortovet.
Teksterne i biblen gør ham helt kulret.
Den arme pige – Marie Døssing har opgaven – dør måske, måske ikke i slutningen, handlingen slører surrealistisk, måske er hun lystfyldt avl af den småsenile plejehjemspatient med den danseglade fortid.
Victor Marcussen er trådt ind i persongalleriet som en psykolog, der har gode råd til alle, lige velmente, lige tomme og lige gyldige, pludret ud af munden på en mand, der end ikke kan finde ud af, hvem han selv er, mens han lemper sig ud af ansvaret for sin private fortid som befrugter af den gamle dame, dengang dennes bryster var fristende – med den nu døende datter som det ulyksalige resultat.

OPLAGT TALENT

Sådan bringer den nybagte dramatiker os altså i selskab med et løst udsnit af samfundsborgere i hurtige og sindrigt sammenkoblede scener.
Hvis det er et bevidst og målrettet visitkort fra Julie Petrine Glargaard – kan vi forvente os en socialpsykologisk engageret teaterdigter. Men man ved jo aldrig, om hun nu har tømt den side af sig selv og vender sig mod helt andre emner med sit oplagte talent for at skrive dialoger og skabe situationer.
Her var de båret på vej af instruktøren Alexa Ther.
’Glasbobler’ foreligger med fuld tekst i en nydelig programbog til premieren.

gregersDH.dk