ROVDYRET CHARLOTTE

På ILT13 Teaterfestivalen i Århus er den svenske performer Charlotte Engelkes et provokerende kup med Strindbergs ‘Fröken Julie – The Musical’.  Svalegangen har fornøjelsen.

*****

DER er ikke noget at tage fejl af: Charlotte Engelkes er et rovdyr!
Charlotte hvem?
Svensk teaters skarpeste performer. Danser, skuespiller, sanger, sangskriver, sin egen instruktør, en kvinde, man kan skære sig på eller falde i svime over.
Og altså: Et rovdyr.
Ved ILT13-teaterfestivalen var hun i aftes på Svalegangens scene i Århus – dukker frem ud af scenerøgen, stiller sig op foran de fem-seks perverse plastikstilke, der stort set er scenens dekoration, fallosser og grønne majstænger i et hug – vi er til svensk midsommeraften, for det handler om Strindbergs ’Frk. Julie’, den svangre natteluft, om overklassefrøkenen og godsets tjener Jean, om forførelse, undertrykkelse, om standsklør, der river.
Hun stiller sig op – i al sin forførende flothed, hun er vel noget omkring Ditte Hansen-højde, og ser smilende på os med en syndig blanding af uforskammet selvsikkerhed og frækhed. Så rider hun scenen rundt på kæphest, stilen er lippizianer og spansk rideskole.
  

FRISTES. VÆMMES

Og så tager hun ellers fat.
Lægger i et snuptag hver stump, der har dækket hendes ophøjede legeme, hun promoverer sig uhæmmet, vi studerer hende lige så uhæmmet: Nydelig, lange ben, faste bryster, en skridsikker krop, damen har været aktiv på svenske teaterscener siden midten af 1980’erne. Vi nægter at tage stilling til hendes alder.
For tjener Jean, der dukker frem i skikkelse af skuespilleren Andreas Rothlin Svensson, sat, men hurtig, et hoved lavere og to hoveder lavere, da hun tager sine røde højhælede plateausko på… for ham er hun provokationen, kvindemennesket, der gør ham usikker, rystende usikker, hiver og slider i drifterne, der oven i hænger sammen med stands-aggressionerne, og flår ham ned til sokkeholderne, fordi hendes leg med ham er uberegnelig.
Lige så uberegnelig som hans er for hende, fordi hun selv svinger som et pendul af usikkerhed. Fristes, væmmes. Lokkes af lyst, skræmmes af ubestemmelig modvilje.
 

SMILER SØDT

Alt det kender vi også fra Strindbergs ’Frk. Julie’. Teksten er grundlæggende Strindbergs, men tilføjet et flimmer af kommentarer, sange  og supplementer, der gør Strindbergs forbitrede danse macabre og rasende kvindekarakteristik til ren komik. For ikke at tale om, at Charlotte Engelkes munder ud med en hjertelig hyldest til kærligheden og alt dens væsen – Strindberg ville have flået hende levende. Hun smiler bare sødt og ironisk til os.
Hendes ’Frk. Julie’ er blevet spillet i forskellige versioner, siden hun viste det første gang i Hamborg i 2002.
I det senere år har hun lavet flere forestillinger baseret på Richard Wagner, f.eks. ’Miss Very Wagner’. Den har været på Aarhus Sommer Festival i 2006, men burde have en mulighed i København, hvor ’Frk. Julie’ da også nok skulle tage kegler.

gregersDH.dk