Ferdinand Falsen Hils i ‘Forbrydelse og Straf’ (Foto: Allan Toft)
MORDET PÅ PANTELÅNERSKEN
Skumle skikkelser i Dostojevskijs St. Petersborg omkring den forstyrrede morder Raskolnikov.
Forfatter: Fjodor Dostojevskij. Dramatisering efter romanen: Erik Uddenberg. Iscenesætter: Hans Henriksen. Scenograf: Serge von Arx. Medvirkende: Ferdinans Falsen Hils, Kathrine Høj Andersen, Martin Ringsmose, Steffen Berentz Eriksen, Camilla Gjelstrup, Nanna Skaarup Voss, Bolette Nørregaard Bang, Sebastian Henry Aagaard-Williams, Evrim Benli, Lars Topp Thomsen og Marcus Gad Johansen.
’Forbrydelse og Straf’ spiller på Aalborg Teaters Store Scene indtil 29. februar. Varighed 2 t. 45 min. inkl. pause.
****
LYDEN af regn – dråber, der prikker som tårer og fylder rummet med en tristesse, der lægger sig som en uhyggelig tågedis over de første scener af Dostojevskijs ’Forbrydelse og Straf’ – vi er fra starten i en skæbnetung og dyster verden. Scenografien er skumle trapper oppe og nede, kældre, og allerede her dukker Raskolnikov frem i mørket, hovedpersonen, infernalsk og aggressivt råbende ad mennesker omkring ham, forfulgt af spøgelser og dæmoner, venner og fjender.
VI bliver hurtigt klar over, hvad det handler om i hans desperate hjerne: Hans mor og søster er i nød, han må hjælpe dem med penge – han ser kun én vej: Han må slå den gamle pantelånerske ihjel med en økse og stjæle hendes penge. Og han gør det. Målbevidst. Handlingen bliver kernen i hans fortumlede hjerne, vanvid, skyld, fortvivlende forklaringer spindes i hovedet på ham, mens venner og familie, et galleri af nære og fjernere væsener optræder omkring ham. I Dostojevskijs roman et mylder af personer, i den dramatiserede version begrænset til nogle relativt få – dog nok til at vi skal holde fast i hvem, der er er hvem, søsterens dumme svin af en forlovet, luderen Sonja og hendes far – revisoren, der langsomt æder sig ind på ham med en opdagers snedighed, men under venskabs maske. Og flere til.
RASKOLNIKOV er omringet af ondskab og svindel, men også varme og ømhed. Bare selv totalt uregerlig for alle – og for sig selv. Det er en formidabel rolle for den unge Ferdinand Falsen Hils – det er bare to år siden han fik en Reumert talentpris – på Aalborg Teater er han nu den infernalske drivfjeder i et vældigt handlingsforløb, der udfolder sig blandt bundskrab af russisk underklasse suppleret med anløbne, fattigfine lykkejægere.
HILLS evner at ramme figurens splittelse (Raskolnikov betyder ’den splittede’ på russisk) mellem at være en flink og hjælpsom fyr, der vil det bedste, være fyldt af tilgivelse og forståelse over lidelserne hos sine medmennesker – og så en selvovervurdering, der grænser til sindssyge – han fabler om Napoleon og magten, der giver den stærke særlige rettigheder, og målet, der helliger midlet, og derfor også forklarer og ikke bare undskylder, men berettiger hans mord på pantelånersken. Studenten Raskolnikov har skrevet en afhandling om de geniale eneres plads i samfundet. Det spejler Dostojevskijs egen forvirrende og forvirrede tumlen mellem kristendom og tyrannisk magt.
FLERE af scenerne udspiller sig som groteske, flimrende billeder af storbymennesker – vi er jo i St. Petersborg i 1860’erne – druk og larmende dans fylder gaderne omkring student, personerne spejlinger af karakterer og skæbner, Dostojevskij har mødt i sit eget liv. Som tugthusfange i Sibirien. Som offer for pantelånere. Som politisk oprører. Som fattig. En Raskolnikov, der desperat søger efter en mening, en virkelighed, der er hans egen.
DER er fint og rammende spil af en række af Aalborg Teaters bedste skuespillere omkring Ferdinans Falsen Hils: Kathrine Høj Andersen, Martin Ringsmose, Steffen Behrentz Eriksen, Camille Gjelstrup, Nanna Skaarup Voss, Bolette Nørregaard Bang m.fl. Iscenesætteren Hans Henriksen vejer stykket ligeligt som kriminaldrama og som psykologisk socialdrama. I starten stilmæssig utydeligt. Skal vi til koreografisk mareridt i Raskolnikovs paniske sind ? Men nej. Desperationen har bare freudianske toner. Bare? Det er også nok.
gregersDH.dk
