Elena Garanca – Marguerite i ‘Fausts fordømmelse’ ved koncerten i Salzburg (foto: Marco Borelli)

MEN SÅ SÆTTER BERLIOZ ILD TIL OG VAND OVER

Transmission fra Salzburg af ’Fausts fordømmelse’

’Fausts fordømmelse’ – en dramatisk legende. Komponist: Hector Berlioz. Baseret på Goethes ’Faust’. Transmission i DR P2 lørdag 4.9. 2021 af koncertopførelse i Salzburg den 22.august. Wienerphilharmonikerne, dirigent: Alain Altinoglu. Solister: Elena Garanca, Chrarles Castronovo, Ildar Abdrazakov og Peter Kellner.   

****

MAN skal godt nok langt hen i Berlioz’ ’Faust fordømmelse’, før der bliver rigtig tændt for de dramatiske blus. Egentlig først i den 11. scene – mere end en time inde i forestilling – da Marguerite i sin ensomhed synger ’Kongen af Thule’, sangen om en middelalderlig konge, der begræder sin savnede partner og ender sine dage.

OPERAEN – eller hvad vi skal kalde værket – oratorium eller som Berlioz selv kaldte det ’En dramatisk legende’ – blev sendt i aftes i DR program 2 som en optagelse fra årets Salzburg Festival den 22. august. Det er Goethes ’Faust’, som er Berlioz’ forlæg. Berlioz komponerede værket i midten af 1800-tallet, og her får vi det i koncertopførelse – ikke fordi værket ikke kan opføres scenisk, det er det blevet en del gange. Men svært og utaknemmeligt er det. Det spiller i store selvstændige scener eller billeder, og det har kor, der navnlig i de første afsnit er af vældig virkning. Man taber let tålmodigheden i de første mange scener, hvor spillet mellem Dr. Faust og djævel Mefistofeles etableres, og Berlioz fortaber sig i de prægtige korscener med bønder, med soldater, med studenter og hvad der ellers fylder i historiens landskab.

VI folder hænderne og lytter og prøver at se for os de musikalske fingerpeg til sceniske hændelser og opløbet til at Faust forskriver sig til djævelen for at få genopvakt sin ungdom. F.eks. da Berlioz bringer os ud over de ungarske stepper ved at snuppe Rakoczymarchen fra lokal folkelig jord og sætter så meget sprut i melodien, at den er blevet et hit i megaformat. Det er fra Berlioz side et lidt komisk anfald af ’hva’-ska’-man-finde-på’ – det er jo ikke Goethes eller Berlioz’ påfund, men du godeste, hvor dette militære festtrut har taget kegler, siden Berlioz i 1940’rne skrev værket og henlagde et par scener af Faust-historien til Ungarn.

MEN ellers som sagt: Da Marguerite efter pausen ensom i sit kammer synger sin sang, og Berlioz med fandens hjælp har fået Faust installeret uset i kammeret, brænder det løs med en orkestral fantasi og med sangstemmer i overstrømmende dramatisk stil og vellyd fra først Faust og Marguerite og så Mefistofeles, de tre i terzet, der følges på vej af Berlioz’ fantasifulde instrumentation af orkestret – strygere og blæsere, der snakker med, sammen, indbyrdes eller med og mod sangerne i  ubetalelig dramatisk konversation. Her kan man over en lang passage lægge den franske libretto fra sig eller blæse på nettets i øvrigt glimrende tekst-gengivelse – og bare lytte, som var man i et Puccini- eller Verdi-hjørne. Og trygt lade sig henføre i slutscenerne, der bringer både Faust og Marguerite til det hinsidige med guds og fandens fælles hjælp.

TRANSMISSIONEN fra Salzburg bar Wienerphilharmonikerne igennem mikrofonerne til os, og i de tre store roller hørte man den lettiske sopran Elena Garanca som Marguerite, tenoren Charles Castronovo som Faust og Ildar Abdrazakov som Mefistofeles.

SALZBURG-transmissionen af ’Fausts fordømmelse’ kom som et à propos til Det Kgl.s kommende opførelse af Gounods ’Faust’ – premiere den 9. september – et sikkert operamæssigt slagnummer i en nyfødt scenisk version hentet fra operaen i Zürich. Den vil næppe blive set og hørt af undertegnede sygemeldte anmelder, med mindre den en dag transmitteres til hjemlig oplevelse – som ’Fausts fordømmelse’. Sendt denne lørdag aften som vedhæng til Lotte Heises faste og lystfyldte operaprogram ’Bravo!’, hvor hun netop til lejligheden hæftede klip fra Gounods ’Faust’ til sit repertoire. Med ’Juvelarien’ og andet godt hentet fra forskellige indspilninger. Lotte Heise er ufortrødent opmærksom på det danske operamarkeds nyheder – hun havde denne lørdag også sin opmærksomhed rettet mod Det Kgl.s kommende premiere på Lehárs ’Den glade enke’. Plus på Den Jyske Operas ’Aïda’, som er undervejs som turnéforestilling. Begribeligvis uden elefanter, som hun konstaterede.

gregersDH.dk