Troels II Munk, Martin Buch, Laura Christensen og Knud Andersen i ‘Evil Living’ (Foto: Palle Steen Christensen)

HEN OVER KØKKENBORDET

Kaleidoskop på Nørrebrogade slutter af med en herlig grimasse-forestilling

****

TEATRET Kaleidoskop – det med 1-tallet på Nørrebrogade – slutter sin glorværdige karriere med en grimasse. En klovne-grimasse.
Det kan man så lægge noget sørgmodigt i, hvis man vil. Klovnens grimasse har altid smerten indbygget. Men vi er heldigvis først og fremmest til en sjov komedie med ’Evil Living’, som Per Scheel-Krüger har instrueret og bygget op sammen med de fire skuespillere.
Der bliver ikke sagt et ord i den gode time, ’Evil Living’ varer. Men der er lyde nok til et helt symfoniorkester. Der bliver gnægget, pebet, brølet og mimret.
Og så bliver der mimet. Vi er til veritabel pantomime. Hvis nogen med god ret kan mene, at dette er temmelig usædvanligt teater, så kan vi erindre om, at vi alligevel ikke skal længere end til Pantomime Teatret i Tivoli for at se arten udfoldet. Commedia del’arten. For ikke at tale om den mimiske kunst, vi har været i selskab med på selve Kaleidoskop for nogle sæsoner siden med ’August’, som Hans Rønne, Stine Schrøder Jensen og dét hold havde udviklet med Lars Knutzon som instruktør.  En klovneforestilling, der er gået land og riger rundt gennem flere sæsoner.

ØJENFLIMMER

I ’Evil Living’ er Martin Buch den tummelumske mand, der nusser om sin guldfisk i sit elendige hus, men får øjenflimmer, da den nuttede Laura Christensen svanser forbi hans køkkenvindue på joggingtur. Forholdet udvikler sig i lyntempo til lykke – og til katastrofer i en uendelig vekslen. Kys og knald over køkkenbordet og husspektakler og skænderier på skift.
Det er muntert. Måske med lidt for mange gentagelser – selvom vi godt ved, at ægteskabelige kampe om, hvor der skal trykkes på tandpastatuben, er livslange. 
Spillet giver Buch og Laura Christensen glimrende lejlighed til at jonglere med hele repertoiret af jokes, variationer, som tager festlige drejninger, men har svært ved at udvikle sig i det lange løb. Selvom de to bliver skægt stimuleret af ’Den gode’ – Knud Andersen, der er en underholdende musiker med et helt lille stalinorgel af lydkilder – og ’Den onde’, Troels II Munk, som mest har en sarkastisk latter at gøre godt med.

SPILLERUM

Som en knopskydning fra de samtalekøkken-forestillinger, vi har set de senere år, bl.a. ’Diamonds/dust/shoes’ på CaféTeatret, er ’Evil Living’ ikke ueffen – stykket giver de fire skuespiller masser af spillerum til at lege med måde mimiske udtryksmidler og udspekuleret brug af lydeffekter. Der er langt hen ad vejen urkomiske situationer og fart over feltet.
Nu overtager Per Scheel-Krüger og hans Grob-makkere så det herligt grumsede Nørrebrogade-teater fra næste sæson, Kaleidoskop-æraen er slut, og der er noget at leve op til, endda helt tilbage fra da stedet hed ’Københavneren’, og vi havde stærke oplevelser med f.eks. et uforglemmeligt John Mogensen-show.
’Evil Living’ fortæller noget om alsidigheden hos Grob. Fra stærkt realisme-teater som ’Hjem, kære hjem’ til klovnegøgl.
Vi kan vist være fortrøstningsfulde.
 
GregersDH.dk