Anne-Kirstine Skov Vognsen, Josefine Weber Hansen og Martha Larsen i ‘Die Schöne Müllerin’ på Folketeatret (Foto: Mathias Bojesen)

LET

SOM

SPINDELVÆV

CPH-operafestival med yndefuldt forvandlet pige-udgave af Schuberts ’Die schöne Müllerin’ i Folketeatret.

Musik: Transskription af Schuberts sangcyklus. Tekster: Wilhelm Müller oversat til dansk af Selma Mongelard. Instruktion og koncept: Selma Mongelard. Medvirkende: Anne-Kirstine Skov Vognsen, Josefine Weber Hansen og Martha Larsen.

Spiller i Folketeatrets Hippodromen igen i aften, den 2. august kl. 20. Varighed: 1 time.

****

SÅ spinkelt som spindelvæv! Tre piger, tre musikstuderende fra konservatoriet forgriber sig med øm og kærlig og den yndefuldeste hånd på Schuberts sangcyklus ’Die schöne Müllerin’.
Hvad bilder de sig ind – det er jo sange, der er skrevet til en mand! Og handler om en fyr, der forelsker sig i møllerens datter og svælger i sin forelskelse, så den flyder i ét med den bæk, han vandrer og vandrer langs med, og som han til sidst drukner sig i af lutter befippelse over, at pigen pludselig falder for en jæger, hun synes er kækkere.
Vi er vant til at høre de sange sunget af mandlige liedsangere. De største i genren kan fylde koncertsalene med deres fortolkning af ’Müllerin’-sangene. De er highlights i lied-traditionen, yndefuld romantisk hjertebanken på randen af salonmusik i hvert fald i sammenligning med andre berømte sangcyklus’er som Schuberts ’Schwanengesang’ og ’Winterreise’. For ikke at tale om Schumanns ’Dichterliebe’.
Fra den sidste kan man forresten spekulere på, om de tre piger og deres instruktør og konceptmager Selma Mongelard har haft sangen ’Ein Jüngling liebt ein Mädchen’ lige så meget i hovedet som Schuberts historie om møllerpigen. For den sang handler præcis om det, de skriver i deres program som præcisering af deres koncept:
”Ung mand møder ung kvinde. Den ene bliver forelsket i den anden, som desværre allerede er forelsket i en helt tredje”.

SOM SOMMERFUGLE

Men fred med det. Det afgørende er, at de synger de tyve sange med henrivende, iscenesat uskyldighed. Tre piger, der omsætter ulykkelig mandeforelskelse og jalousi til et luftigt pigeligt trekantsdrama, hvor følelser og reaktioner, selv de mere dramatiske, flyver som sommerfugle gennem luften.
Pigerne har sluppet det faste, afgørende klaver-akkompagnement til sangene.
Klaveret er der, men pigerne kan lidt af hvert, de kan alle tre synge, men de transskriberer med let hånd akkompagnementet til guitar, violin, til klokkespil og klingende krystalglas og til violin som det passer dem, de synger af og til teksterne to- eller trestemmigt, væver i ømskindet og sikker stil tekster og temaer sammen i skolet velklang og broderer forløbet med velgørende, musikalsk underfundighed. Nedtoner næsten alt til det hyggelige dagdagligstue-niveau, sangene egentlig også er opført på i Schuberts egne jomfruelige dage. Klogt, klogt. De kender og er åbenbart bevidst om værkets karakter og deres egen præcise formåen. Det vigtigste og afgørende er den diskrete charme og sikre musikalitet.
I en højtråbende musikalsk verden er det en fornøjelse at møde intimiteten i denne fremførelse af ’De Schöne Müllerin’. Bo Skovhus fortalte mig engang om, hvordan han havde været hyret til at fremføre denne sangcyklus i, var det Hollywood Bowl? Jeg tror det. Mogens Dahls koncertsal bekom ham bedre, Af gode grunde.
Folketeatrets Hippodromen er på samme måde et fint sted til det lille Schubert-spil, de tre piger udfolder sig med.
Det gentages i aften, den 2. august.

gregersDH.dk