Chritian Hetland og Julie Buch-Hansen i ‘Det vi ved’ på Aarhus Teater (Foto: Anna Marin Schram)
FREMKALDT
PÅ
SCANNEREN
Hjerneforskning endevendt dramatisk af dobbeltmennesket Mikkel Wallentin – forsker og dramatiker. Vi ser og lytter åndeløst
Dramatiker: Mikkel Wallentin. Iscenesætter: Petra Berg Holbek. Scenograf: Igor Vasiljev. Medvirkende: Kjartan Hansen, Nanna Bøttcher, Julie Buch-Hansen og Christian Hetland.
’Det vi ved’ spiller på Aarhus Teaters Studie Scene indtil 28. maj. Varighed ca. 80 min.
****
NETOP! Hvorfor ikke skrive et teaterstykke om hjerneforskning? Når man nu er hjerneforsker. Så det har Mikkel Wallentin gjort. Stykket hedder ’Det vi ved’. Det kunne også hedde ’Det vi ikke ved’. For vi er på et svævende forskerområde.
Som Wallentin selv er en svæveflyver på skiftende kurs. På tog-stationerne stirrer han os i øjeblikket i møde på en kæmpereklame for de danske højskoler. ’Egentlig ville jeg være skuespiller’, siger han med et grin til os på plakaten.
Men så er han altså blevet hjerneforsker ved Aarhus Universitet – og forfatter og dramatiker i ledige stunder. Eller måske omvendt.
I den halvanden time stykket varer sidder publikum som på nåle – hvad sker der med en pige, som de to hjerneforskere i stykket eksperimenterer med? Pigen har fået en hjerneskade efter en bilulykke.
Vi oplever hende i de første scener i sit hjem, hvor hun siger uberegnelige ting, der gør hendes mor desperat af fortvivlelse.
I de følgende scener, hvor hun er i koma og er holdt op med at kommunikere, prøver en professor og hans assistent en ny scanningsmetode på hende.
De vil finde ud af, om metoden kan bruges til at aflæse hendes tanker, få scanneren til at viderebringe hende tanker og meninger. Ja til nogle spørgsmål- Nej til andre.
FORSKER-AMBITIONER
Et godt resultat vil gøre dem berømte. Men de to forskere oparbejder hurtigt en dramatisk uenighed om forskellen på faktiske resultater og teori og ønsketænkning. Man fornemmer, at Wallentin kommer fra en verden, der som så megen anden videnskab er behæftet med forskeres indbyrdes kampe om at skabe resultater, der kan bringe dem mod karrierens højder. Professoren som den ambitiøse, assistenten som den skeptiske.
Den magtkamp følger vi interesseret, men mere åndeløst pigens skift mellem eksplosioner og traumatisk tavshed, hendes uventede reaktioner og udsagn, der bringer forskerne ud af balance, modarbejder deres teorier, de glimt af forvirrende erindringer og fantasier, der sprøjter ud af hende og som vi ikke kan stedfæste som autentiske eller fabuleringer… har hun medvirket i en X-faktor konkurrence og er blevet nr. 4, eller er det ønsketænkning? Men ingen tvivl: Mikkel Wallentin lader hende traumatisk genopleve bilsammenstødet med alle dets rædsler beskrevet i detaljer.
Julie Buch Hansen spiller hende med al den gruopvækkende, intense absurditet, der ligger i rollen. Og Kjartan Hansen og Christian Hetland som de to forskere virker troværdige i deres vekslen mellem saglighed og hidsige opgør i den etablerede konflikt. Ligesom vi tror på Nanna Bøttcher som den stærkt bekymrede og usikre mor, der i de første scener prøver at finde ud af, hvordan hun skal håndtere sin datter.
FASCINERENDE STOF
Forfatteren har splittet stykket op i 34 ultrakorte scener adskilt af black outs. Det lykkes instruktøren Petra Berg Holbek smidigt og med veltimet rytme og små pauser at få en del åndeløs spænding etableret hos os.
Mens det kniber en smule at overbevise os om logikken i, at Nanna Bøttcher i sidste halvdel af stykket ikke er moren, men en nysgerrig journalist, der aner en historie, og at Christian Hetland ind imellem ikke professoren, men far til pigen. og at Julie Buch-Hansen både er den hjerneskadede patient og den forvirrede datter, der mundhugges med moren. Eller begge dele på forskellige tidspunkter.
Det er nogle brikker i dramaturgien, der ikke rigtig går op i det korte stykke. Ikke helt så godt som i hans ’Grünfeld Forsvar’, stykket, der sikrede ham 1.prisen i TeaterV’s store dramatikerkonkurrence for seks år siden, opkaldt efter et berømt skaktræk.
Men emnet er fascinerende stof. Lige så fascinerende som det hjerneforsker-stof, der blev publiceret på denne fredag, og som handler om, hvordan eksperimenter med saltindsprøjtninger på mus kan føre til metoder, der forlænger eller forkorter menneskers søvnbehov. Grib pennen, Mikkel Wallentin.
gregersDH.dk
