Tre dansere og Poul-Erik Hesselkilde som Lektor Blomme i ‘Det forsømte forår’ (Tegning: Claus Seidel)

NÆRMEST EN VITTIGHED

’Det forsømte forår’ som ballet er en overfladisk bagatel på Det Kgl.

**

I programmet bliver forestillingen kaldt en ’helaftensballet’.
Det er at puste den op.
Den er en bagatel. Dårligt nok en ballet.
Esther Lee Wilkinsons lille dansedrama over Scherfigs berømte roman ’Det forsømte forår’ varer en god time. Er altså nogenlunde så kort som Flemming Flindts ’Enetime’.
Men skidt med varigheden. Det er værre, at hvor Flindts behandling af Ionescos lille roman, blev til en ballet, der som en syl borer lige ind i det, der er essensen af romanen: Den sadistiske disciplinerings lammende effekt på eleven og den konsekvente morderiske udløsning – dér pusler Wilkinson kun med udenværkerne. 
Men kan sagtens forestille sig Scherfigs roman om den benhårde konkurrence mellem drengene i den sorte skole og hævnen over indpiskeren, den brutale lektor Blomme, virkeliggjort som en djævelsk ballet.
Det ville hos Scherfig ikke engang gøre den store forskel, hvis romanen endte med, at lektor Blomme myrdede eleven og ikke omvendt. En sortere løsning ganske vist. Ionesco ville have valgt den.

HURTIGT STRYG

Men den slags er åbenbart ikke Wilkinsons overvejelse. 
Hendes version er et hurtigt stryg hen over handlingen i romanen med lidt overfladisk gys over den stivbenede undervisning og mordet på lektor Blomme som nærmest en vittighed. Ikke et forsøg på at transplantere forløbet til en balletskole, hvad nok kunne tænkes – kun et halvt forsøg på at gøre dans til mellemspil i skolegård og gymnastiksal.  
Som sådan kan man så vælge at se ’Det forsømte forår’ som en sød skolekomedie med Ballettens unge dansere. For publikum – navnlig et ung publikum – måske velegnet som afmystificering af Den Kgl. Ballet.   
En venlig afmystificering.
Vil man se en mere brutal, skal man se Darren Abronofskys film ’Black Swan’. Eller  – Flindts ’Enetime’… 

GregersDH.dk