Christian Hetland, Betina Grove og Marianne Søndergaard i ‘Deadline’  (Tegning: Claus Seidel) 

DANCE MACABRE

 
Det succesrige ungdomsteater ’St tv’ (Stuen til venstre) spiller Line Mørkebys ’Deadline’ på Teater Grob – ikke et forsøg på en dramatisering af tv-programmet af samme navn, men på at finde en ny vinkel på et såkaldt tabu: Døden. 
 

Spiller på Teater Grob indtil 22.1.

**

MÅSKE skal man være i særligt humør for at snuppe Line Mørkebys seneste attak på et såkaldt tabu – tabuer er efterhånden til salg en gros og ligger fremme på udsalg. Når nu den begavede dramatiker Line Mørkeby sætter fænomenet død på repertoiret og har Anders Lundorph på som instruktør, så løfter vi et par øjenbryn og spørger:
Kan der siges noget, vi ikke har hørt før, om den skæbne, der overgår lemlæstede børn i Syrien, druknende flygtninge i Middelhavet, tsunamiramte philippinere, plejehjemsbeboere, der som Enhedslisten mener, ikke får deres daglige bad, Se & Hørs exredaktør MEP, der ifølge Ekstra Bladet som sin sidste ekstravagance fik sig et glas vand, inden livet slukkede.
Eksempler, der ind imellem har deres egen smagfulde groteskhed.
Jo: Der kan siges en del om døden. Men det meste er sagt, om ikke andet så i kirken. Og hvis man vil have det illustreret, så har kalkmalerierne deres makabre rædsler.
På teatret? Dér spiller Det Kgl. pt ’Macbeth’ i indtil flere versioner. Mord på mord, drab på drab.
 

DØDSDANSEN
 
Så hvad kan Mørkeby og Lundorph stille med, så vi spærrer øjnene op og nygyser over ’tabuet’ døden?
Ikke det store. Det er blevet til en ’danse macabre’, en cirkusagtig grand guignol med de tre medvirkende i poetisk dans med balloner. Og i skiftende splatter-episoder, der fortæller os om situationer, hvor døden indtræffer. En voldsom færdselsulykke eller et spædbarn, der vuggedør.
Eller hvor døden er indtruffet og omsættes i en retsmedicinsk obduktion. En obduktion, der skæres så detaljeret ud i pap, at latteren pibler hos publikum, som var scenen hentet fra en Dr. Quincy-tvserie. Sjov i gaden er en væsentlig side af Mørkebys vinkel på emnet – f.eks. da en stønnende hospicepatient forsøges voldtaget af sin sexhungrende hustru.      
Stykkes muntre og af og til lidt vemodige dødedans er som en let og luftig version af Leoncavallos ’Bajadser’ – skuespillerne Betina Grove, Marianne Søndergaard og Christian Hetland er sminket og kostumeret i cirkusantræk.  ’Kryb kun i koften og mel dine kinder’ som den ulykkelige Canio synger i operaen, inden han myrder sin Columbine.
’Gå kun hjem. Komedien er til ende’ lyder sidste replik i operaen. Tonen hos Mørkeby er: ”På den anden side. Man kan sgu aldrig vide. Hvad der er på den anden side.”

gregersDH.dk