Kristian Lever, Teresa Silva Dias ogPascal Schmidt i ‘Mahl3’ (Tegning: Claus Seidel)
YNDE OG KNYT-NÆVE
Igen et fremragende og rigt varieret sommerprogram fra Tim Rushton og Dansk Danseteater i Rigspolitiets eventyrlige gård.
Dansk Danseteater med Copenhagen Summer Dance i Politigården. Kompagniet selv plus gæstespil fra Taiwan og John Neumeiers ungdoms-balletkompagni fra Hamborg, dansere fra Den kgl. Ballet, blokfløjtevirtuosen Michala Petri og percussionisten Vilegas fra Chile.
*****
SÅ sad vi igen der med livet i hænderne og ventede på vejrgudernes beslutning. Den kom tøvende. Himlen over Politigården dryssede nogle minutter med dråber. Det store dansegulv perlede af vand, og det var mere dansernes liv, vi tænkte på, end vores eget.
Men så stilnede regnen, de store svabere og gulvklude kom frem, og der stod pludselig Michala Petri med sin blokfløjte og spillede sin egen ’Tonekædedans’ med dobbeltgreb og glissandi, en intensiv fornøjelse.
Imens fik gulvet lov at tørre færdigt. Og så kom danserne – først Alba Nadal og Stefanos Bizaz med Bizas’ ’A Naked Feeling’, et par i tilbageholdte, grafiske målinger af hinanden, understyrede, dvælende tilnærmelser til statisk musik for strenge og elektronik.
Afløst blev de to af et trekantsdrama omkring en bænk, så enkelt som var vi i en romantisk park, pigen gnider konstant sine ben varme, vinden tager i hendes sommerkjole, og bænken bliver en fjerde partner, da de to fyre, der konkurrerer om hendes sympati, på skift gør stormkur som et par aftenhede drengerøve, og bænken tumler med. Et charmerende lille værk, skabt af en hollænder for dansere fra John Neumeiers juniorkorps i Hamburg. Til musik af Gustav Mahler, for en gangs skyld kammermusik – en klaverkvartet – af den store symfoniker. Deraf titlen: ‘Mahl3’.
En helt anden musik havde grebet balletchef Tim Rushton i værket ’Drums’ – gæt arten! En chilensk janitchar ved navn Paolo Villegas håndtrommede sit instrument med så djævelsk intensitet, at danserne måtte følge ham i en duet med klap og tilråb, mens deres ben trommestikkede på livet løs.
YNDE OG KNYTNÆVE
Pausen bragte os videre mod et koncentrat af Rushtons ’Ildfuglen’, som vi så og anmeldte i januar, og som nu i koncentreret form igen transplanterer Stravinskijs mesterværk af et instrumentalt bål og brand til fortættet magtkamp.
Hvilke overdådige spring derefter til et japansk gæstespil: To mænds akrobatiske jagt på enighed, et mentalt mere end fysisk opgør og næsten cirkusagtigt trylleri med en rød stang, som de til sidst sænker i slow motion mod gulvet – stangen styret pande og pande, mens de går i knæ.
Videre til et kort divertimento mellem to dansere, der yndefuldt akkompagneres af Michala Petri med barokmusik af Albinoni.
Og så en knytnæve-finale: Brasilianeren Pereiras ’Krash’ med syv dansere i rå streetfight, sort læder, jakker, de smider undervejs, trøjerne med, til sidst nøgne overkroppe. Seks mænd og en kvinde. Rockergruppe-maner. Kvinden: Ida Prætorius, der beholder den sorte brystholder på. Til insisterende, brutale rytmer af Turkman Souljah.
’Krash’ blev komponeret til Den kgl. Ballet i 2015.
Rushton og Dansk Danseteater markerer sig igen som et nyskabende teater for moderne dans. Fra 1. januar 2017 har det til huse i Operaens Takkelloftet.
gregersDH.dk
