Scene fra operaen ‘Silent Zone’ (Foto: Olafur Steinar Gestsson)

TAK FOR DE SKÆVE IDEER!

Operafestivalen i København har vundet på stjerner – men endnu mere på sine skæve ideer.

En finale-kommentar til CPH Operafestivalen, der slutter i morgen

*****

DET er som om den CPH Operafestival næsten ikke vil slutte!
Søndagens stjernekoncert på Ofelia Pladsen lignede et punktum på størrelse med en kanonkugle. Men nej, byen synger stadig i dag. Du kan hænge – som vi gjorde forleden – på kajen på Chriistianshavn og endnu denne tirsdag eftermiddag se Operettebåden duve forbi med en yndefuld sopran, der synger ’Jeg er bare et fnug mellem himmel og jord…’ – Cassiopeia i sigte gennem den silende regn… for ikke at tale om, at du i morgen endnu engang kan få set og hørt hvad der nok er festivalens vildeste, skæveste og stærkeste indslag, Louis Alenius’ ætsende opera ’Silent Zone’, den stummeste og samtidig det mest enerverende og smukkeste stykke opera på hele festivalen – hvad der ikke siger så lidt, når man kikker tilbage over de ti dage, der har været fyldt med et utroligt opbud af små og store værker.
Sig roligt, der har været et par skæverter imellem, men sig hellere, at det dog er fantastisk, så meget af det, vi har hørt, der er lykkedes. Så kan det have regnet og pjasket over det halve af forestillingerne, ikke en frisure har været tør, men heller ikke et øje tørt. vi har oplevet pragtfulde øjeblikke.

Når jeg nævner ’Silent Zone’, er det, fordi Operafestivalen selvfølgelig har kunnet brillere med mange, mange store solister, også sangere, vi ikke har vidst så meget om i forvejen andet end ’von hören sagen’ – Christiane Karg, Levy Sekgapane, Elisabeth Liewellyn og Elsa Dreisig f.eks. – men midt i alt det sangligt ekstravagante dukker der så sære og nyskabende sager op som denne skarpt tænkte og dramatisk velformede historie ’Silent Zone’ om en banal parcelhus-familie, der er gået i spåner i en livslang mislighed af forpinte indbyrdes forhold, der også involverer incest. En forestilling, der sætter solide kgl. sangere på ekstravagante prøver og med held: Gitta-Maria Sjøberg og Sten Byriel f.eks.
Det er den slags, den nye festivalchef Peter Lodahl skal have særlig ros for.
Vi ser, hvordan han henter udenlandske stjerner til og det er selvfølgelig herligt. Også hvordan han kan få solister som Hanne Fischer fra Det Kgl. til at brillere ved at holde kursen, når andre ikke kan, i knaldperler som kvartetten fra ’Rigoletto’.

Men vi ser altså også, at Lodahl ikke går af vejen for det specielle. En kinesisk opera midt i det hele! Hva’beha’r! En aften med amerikansk opera, foranstaltet ved baren på restaurant Nimb! ’Madame Butterfly med den Skånske Opera på Store Vega, rock-palæet på Vesterbro! Eller eksperimentet med at lade tre konservatorieelever opføre Schuberts ’Die Schöne Müllerin’ som en lang henrivende, lesbisk flirt i Folketeatrets ’Hippodromen’!
Og plads til folkelig galimatias. Som at få os til at tro, at solisterne i ’Bajadser’ optræder på cykel rundt om i det københavnske gadelandskab. Gu gør de ej! Bortset fra nogle sekunder. Men nok til at københavnerne fik sig nogle undrende grin over en operatragedie, de fleste næppe når at opfatte som andet en skæg og ballade.

Vi har her fra vores registrerende hjørne levet gennem sol og regn, sanger-kurser og Morgensang ved Torvehallerne med et trofast publikum. Lyttet til meget, men langt fra alt, hvad det blev budt, og hvor det blev tilbudt. Vi har på Ofelia Pladsen hørt en amerikansk turist pege fra pladsen over på Operaen på Holmen og spørge: ’Dét dér ovre, er det Malmø Operaen?’
Et meget naturligt spørgsmål, mår man står til Malmø Operaens pragtfulde koncertoplevelse af Delibes’ ’Lakmé’ her på den gamle Kvæsthusbro og får at vide, at kor, orkester og solister kommer fra landet på den anden side af vandet. Og når man i øvrigt ikke ved, at der er en københavnsk Kgl. Opera, der bare ikke deltager i sommerens operafestival.
Alt i alt. CPH Operafestivalen har på det skønneste flagret i mange retninger. Peter Lodahl er sluppet godt fra at afløse Michael Bojesen, der nu er smuttet – for at blive chef derovre på den anden side af vandet. I Malmø.

gregersDH.dk