Theresa Sølvsteen, Helene Gjerris og Pernille Højmark i ‘Cohen’ (Foto: Rasmus Baaner)

*

*

*

*

*

*

COHEN

Cohen Teaterkoncerten er startskud for det nye Aveny-T – en overførelse af den Reumert-belønnede forestilling på Aarhus Teater fra forrige sæson. Og stadig fuld af livskraft.

*****

RETUR til et udgangspunkt:
Jon Stephensen – den forkætrede, detroniserede teaterchef fra Østre Gasværk – er vendt tilbage til Frederiksberg Runddels Aveny-T – eller for at runde en frederiksbergsk teaterhistorie af: Tilbage til det Aveny-T, som han var knyttet til allerede i begyndelsen af 1990’erne, og som han styrede fra 2001 til 2007, de første tre år sammen med Ole Bornedal, de næste fire år alene.
Stephensens fejrer sin genkomst med den mageløse Leonard Cohen Teaterkoncert. En genopsætning fra Aarhus Teater, hvor forestilling gik med succesen haglende om ørerne i efteråret 2011.
Lånt fjer altså. Men det skal man ikke klage over. Forestillingen lever i al sin dødsforagtende glans, og på Aveny-T får man dermed et puf ind i en startsæson, der gerne skal genetablere teatret med flaget genhejst.

ALLE NITTEN SANGE

De fem stjerner, vi gav Cohen-teaterkoncerten på Aarhus Teater, er der al grund til at gentage. 
Men for nu ikke at snuble over ordene fra dengang, så foreslår vi, at læseren går ind på denne blogs udspekulerede ’Indtast søgeord her’, skriver ’Leonard Cohen’ og trykker ’Go’. Dér kan anmeldelsen fra 14. november 2011 læses, og man vil konstaterer, hvordan begejstringen toner frem, omend på en ganske bizar baggrund.
’Ved den tolvte sang’ hedder anmeldelsen, som fortæller, at en ulykke på publikumspladserne afbrød premieren efter den tolvte Cohen-sang. De fem stjerner er således født, uden at anmelderen dengang fik hørt de sidste syv af de nitten sange.
Det er der nu mulighed på Aveny-T, hvor hele det hjertegribende og hjerteskærende Cohen-show fuldbringes med bl.a. ’First We Take Manhattan’ og ’Take This Waltz’, den første i hudløs, underfundig sologengivelse af Pernille Højmark, den anden som dvælende, ekstatisk finalenummer med hele ensemblet.

GENSYN

Dér som i alle andre numre ledsaget af Niels Søren Hansens dynamo-musikere som basis i scenens baggrund.
Og hvor gensynet med den blonde Pernille Højmark, den røde Helene Gjerris og den mørke Theresa Sølvsteen tænder gløder i Anders Dohns fremragende oversættelser af Cohen-teksterne. Og flammer i drengene på scenen, den dansende Jens Jørn Spottag og Thomas Bang i drabelig musikalsk vold- og pardans med Theresa Sølvsteen, hvor den nytilkommende Kaspartin Lønneberg, der erstatter Århus-opsætningens Carsten Svendsen, har øret ved tapetet for at få deres udskejelser med. Et rygte fortæller, at lyden fra udskejelserne under en prøve nåede frem over nettet til en samtidig begravelse i Frederiksberg Kirke på den anden side af gaden. Evelyn Waughs ‘En stemningsfuld begravelse’ er ikke skrevet forgæves. 
Det er en teaterkoncert, som – i lighed med f.eks. Nick Cave- og Tom Waits-teaterkoncerterne – er alternativ til Nicolaj Cederholms ekstravagante behandling af genren – den ene udelukker ikke den anden, der er ikke tale om nøjsomhed i Cohen-opsætningen, kun koncentration om det væsentlige og afskrælning af udenværker. Rolf Heim har som i Århus stået for den indforståede behandling af Cohen-materialet. 

GregersDH.dk